MichaelZittergong skrev:
ErkendelsensDøre skrev:
.. jeg var på ingen måde "søgende" før jeg prøvede hash, men med store mængder - uden at vide hvad det var jeg gjorde - blev jeg ligesom kastet ud i det..
Hvad skete der mere konkret?
Jeg så på hash som værende et mildt stof på højde med alkohol og tog ikke tungt på de psykoaktive egenskaber i stoffet. Derfor røg jeg hver dag i en periode, og det gik fint indtil jeg blev konfronteret med nogle ting i mit liv og jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mig selv, derfra fik jeg nogle tanker der virkede mærkelige mens jeg var skæv - alt dette var resultatet af, jeg vil næsten kalde det en overdosis hash i hvert fald i forhold til hvad jeg kunne klare, og min tvivl på mig selv.
Jeg tror det er min fortolkning af hvad den gennemsnitlige person der ikke er 'mentalt fit' til for store mængder hash oplever som en hashpsykose.
Citat:
ErkendelsensDøre skrev:
.. Det har gjort mig mere openmindet og har givet mig en del nyttige erkendelser der har gjort mig til et bedre menneske..
Hvilke erkendelser?
Sådan nogle ting som at mennesker og alle levende ting deler én fælles oplevelse, at det er meningsløst at være ond overfor andre på nogen måde, at personlig frihed er utrolig vigtigt, at der er ekstremt mange ting man gør der i bund og grund handler om at stimulere sit ego hvilket er meningsløst, at man skal være kritisk tænkende overfor alt og overfor sig selv, at viden er ufattelig vigtigt, at livet handler om at udvikle sig selv, at al viden inklusive ord og alt du overhovedet har i din bevidsthed er menneskeskabt og ikke nødvendigvis sandt, at ting udenfor oplevelse ikke nødvendigvis eksisterer, hvordan kan det, uden det bliver
oplevet? osv. osv.
En masse nyttige ting, hvilket meget af det kan virke ret banalt, men jeg var noget af en biggot før, og selvom min hjerne fungerede fint, offer for et generelt dumt miljø. (Selvom jeg helst ikke vil gøre mig selv til offer, men jeg tænkte ikke over det før det her skete, jeg var bare et produkt af miljøet som så mange andre.)
Citat:
ErkendelsensDøre skrev:
..Men hvis man er søgende fra starten af, kan sådanne stoffer være et værktøj til kontakten med det umidlbare og med sin underbevidsthed, som en anden måde at gøre det på end f.eks. at meditere 20 minutter om dagen..
Jo, men kan det ikke koste noget med stoffer i fht mere naturlige veje til det umiddelbare og underbevidsthed.. som når heroin faker "lykke"? Eller hvordan er det anderledes?
Jo, det kan koste noget hvis det ikke bliver gjort forsvarligt (som i mit tilfælde, siden jeg var ignorant, har jeg måtte lide lidt på hukommelsen desværre) men jeg holder fast i at hvis det bliver gjort ordenligt, sikkert og forsvarligt så er der ingen omkostninger. Så er det selvfølgelig også en anderledes og sikkert mere spændende og sjov måde end f.eks. meditation. Og så er heroin jo ikke et psykedelisk stof, jeg tvivler på at der er NOGEN heroin narkoman der opfatter heroin som værende et helligt sakrament der bliver brugt i forhold til spirituel udvikling. Et psykedelisk trip er en oplevelse som overskrider din normale bevidsthedstilsstand og du kan derfor få noget som du ikke kan i normal tilstand med dig, som bliver med dig, i forhold til f.eks. stoffer som heroin, nikotin eller alkohol som er stoffer det ikke rigtig
giver dig noget i det lange løb.
Det er ikke absolut nødvendigt med stoffer, du kan opnå samme indsigt på andre måder men det er bare spørgsmålet om hvilken rejse du vil tage til målet tror jeg. Men man
kan godt nå højere stadier hvis du f.eks. mediterer på LSD end du kan uden brug af stoffer.
Citat:
ErkendelsensDøre skrev:
.. Så i stedet (eller som supplement) tager man LSD en sjælden gang og bliver ramt med en hammer af sandhed som man så kan fordøje og komtemplere over.
Er det oplevelse af sandhed eller er det virkelig sandhed? Er det blivende? Vil du prøve at udtrykke noget sandhed her, der er fundet på den måde?
Hvad er forskellen på oplevelse af sandhed og virkelig sandhed? Jeg vil sige det er virkelig sandhed når du går forbi dit ego og ser verden med objektivitetens øjne i stedet for med dit egos øjne. Og når du bliver konfronteret med underbevidste sider af dig selv som du ellers måske ikke ville være kommet forbi.
Det er blivende hvis du husker det

det er en oplevelse som en hver anden, så det er om at fordøje den og integrere den som en del af dig hvis du har lyst.
Sandheder der er fundet på den måde.... Hm det virker for mig som om størstedelen af folk der tager psykedeliske stoffer på en spirituel måde generelt er mere i kontakt med sig selv, frisinde krigsmodstandere du ved
Og så kan man evt. bruge f.eks. hash som et stof at kontemplere specifike ting på og "sandheder" på den måde.
Citat:
ErkendelsensDøre skrev:
..
Så de kan være nyttige, men med dette sagt kan stoffer selvfølgelig også være farlige, skadelige eller bare tiddspilde. Det handler om individets egen indstilling til det..
Hvad kan individets egen indstilling gøre? Og hvornår kan den evt ikke gøre noget?
[qoute]
Hvis du har indstillingen at nu vil du spise svampe og sidde i ro og mag og kigge ind i dig selv og se hvilke ting du kan få ud af det, vil det ret sikkert gøre dig godt, og give dig ting at tygge på.
Hvis du derimod har indstillingen at nu skal du spise svampe og tage i byen og score og se en masse flotte farver samtidig, og skide være med det, du æder hele posen for det skal sgu gå vildt for sig, så ender det nok ikke lige så heldigt.
Citat:
ErkendelsensDøre skrev:
..
For at forbinde det til trådens emne tror jeg at stoffer kan være medskyldig i at en person bliver solipsist hvis personen oplever at han pga. af stoffer ændrer sit syn på verden men ikke ved hvordan han skal håndtere det.
Ja, godt forbundet.. solipsismen forkommer mig som værende en ultimativt rædselsfuld omgang Palle helt og aldeles alene i en skinverden komplet med spøgelsesmennesker.
Word, jeg ser det på samme måde. =]
Citat:
Og jeg er - sagt i forlængelse af ovst. - vildt pas på sociale drugs, der giver kunstigt varme følelser for andre på bekostning af de ægte. Det kunne evt skabe meget farlige mennesker (skrækvision) cool på SSRI lykkepiller (som jeg selv har været på 2 gange á 9 måneder i mit liv!) derudaf i en eller anden (krigs)maskines tjeneste. Som soma i Fagre Nye Verden. Men i hvilket omfang tager jeg evt. fejl? I hvor høj grad er disse stoffer bare isbrydere som (reklamer tonser løs på os med at) alkohol er?
Fucking hell - I, too, wanna be well!
/Smiley, real one, whichever
Det er ret sjovt, nu er det faktisk den kære Aldous Huxley der har skrevet Erkendelsens Døre, som jeg i et øjebliks uopfindsomhed tyvstjal da jeg signede mig op her. Så han var da i høj grad for psykedelia.
Og igen - tror ikke at staten kunne få befolkningen til at downe en omgang svampe som var det soma. Hvis noget, så ville det få folk til at indse at de ikke skulle gå og gentage åndssvage hypnopædi-sætninger som idioter og ikke skulle underkaste sig til magten
Men der er ingen tvivl om at stater kan importere masser af crack og heroin
og injicere dem i samfunde ligesom i USA.
Men det er nødvendigt at holde sådanne stoffer adskilt i mine øjne. Soldater kan godt pløkke folk i en amfetamin-rus, men i en LSD-rus går det galt. CIA kan selvfølgelig også eksperimentere løs på fanger med LSD, men alting vil blive misbrugt af magt. Det er ingen grund til at stoppe med det reelle brug imo.
Sidst men ikke mindst er det nødvendigt igen at påpege at jeg ikke selv har prøvet højere psykedeliske stoffer end hash (endnu), så jeg skriver kun (som med alt) så vidt jeg ved, og jeg er sikker på at de fleste drugheads her inde ved meget mere end mig
Anyway det var mit vidnesbyrd....
Det virker som om du føler at stoffer skal retfærdiggøre sig selv i meget høj grad før de er noget værd (måske på grund af dit syn på sociale stoffer og lykkepiller?) - anyway det er også godt. Men håber jeg kunne redde lidt ud i det?
Evt. så læs Erkendelsens Døre - Himmel og Helvede dem kan jeg varmt anbefale =]
