Malkavian skrev:
Mennesker er gode til logik (nogen i hvert fald), men jeg er nu ikke så sikker på at videnskaben ligefrem siger at logik er unikt for mennesker.
Sådan noget gensidigt udelukkende sokratisk logic med at en ting kan være "A eller B" men ikke både "A og B" kan mange dyr jo sagtens forstå og anvende på mange praktiske områder. F.eks. kan en gnu ræssonnere at eftersom løven er til venstre, så kan den ikke også være til højre, så hvis jeg bevæger mig til højre kommer jeg væk fra løven". Aber ved også udmærket, at hvis abe-1 scorer frugten i træet, ja så kan abe-2 ikke samtidig score samme frugt.
Det er rigtigt at mange dyr kan skelne forskel mellem at dø og at overleve. Det er dog tvivlsomt hvorvidt dyrene gør disse ting bevidst fremfor per instinkt - for at opklare dette ville det kræve at man havde en klar definition på hvad bevidsthed er, og endnu mere relevant; hvornår noget (et dyr f.eks.) er bevidst om sine handlinger.
Som mennersker har vi udover vores instinkt for at overleve, en evne til at ræssonere i begreber, udenfor nogen umiddelbar gevinst. Vores instinkter rækker helt ud til ting som ikke eksisterer - vi kan tænke hypotetisk og vi kan benægte vores instinkter.
Malkavian skrev:
Videnskab er også en metode der foreskriver nogen kvalitetskrav til jagten på viden. Eksempelvis bruges anekdoter mest til at få gode ideer af og i en eventuel eksplorativ fase af ens undersøgelse, men for at opnå videnskabeligt stærke teorier vil man typisk ikke forlade sig på anekdoter. Metodemæssigt står anekdoter (og andre gode historier) svagt, mens det kliniske dobbeltblinde forsøg er den smukkeste standard der findes.
Viden er først videnskab, når det er påvist. Problemet er bare at man ikke kan påvise alt i videnskaben. Psykologi er f.eks. ikke alment kendt som værende noget man gider at forholde sig til, fordi psykologien slår lige i kernen på hvorfor folk er dumme, hvorfor de er bange, og hvorfor de benægter det. Tro det eller ej, mange folk gider ikke at høre på det.
Malkavian skrev:
I øvrigt er den type logiske slutning du taler om, hvad vi kalder "deduktion": du har en troværdig teori og forsøger at forudsige hændelser andre steder med teorien. Tænk Sherlock Holmes. Du kan kontrastere til induktive metoder, som er mere direkte empirisk funderet: jeg har nu observeret 999 tigre, og de var alle sorte, røde og hvide, derfor er den næste tiger nok også magen til.
Forskellen er, at man ved induktion og deduktion, kun har at gøre med ting der er kendt, og ikke med fiktive begreber. F.eks. repræsenteret i matematikken som "x*y=z".
Malkavian skrev:
...findes ganske enkelt ikke i videnskab. Videnskab er IKKE absolutistisk.
Ikke at jeg fundamentalt er uenig med dig i, at vi er fysiske væsener. Blot er det arrogant at tro, at blot fordi man postulerer at "vi er fysiske" ja så ved man også 100% hvad det indebærer. Og hvad hvis vi i fremtiden finder ting, som er fysiske men samtidig så utrolige i forhold til vores nuværende opfattelse af "hvad der er fysisk" at det slet ikke giver mening at sammenligne de to?
Videnskab er skam absolutistisk. Meninger derimod, de svinger. Spørgsmålet er om videnskab forholder sig til realiteten, eller om den forholder sig til menneskers opfattelse af, og iøvrigt, delte meninger omkring.
Malkavian skrev:
Elegant spring du laver her, men det at opnå anerkendelse er kun en blandt mange mulige forklaringer på, hvorfor vi forsøger at tilegne os viden. Egentlig burde dit første valg have været "fordi videnskab giver os magt over den fysiske verden vi er i og dermed styrker vores overlevelse" (find selv på flere gode grunde

)
Et bevis er ikke viden. Når noget er bevist, betyder det blot at det er alment vedtaget.
Malkavian skrev:
Jeg tror problemet ligger i at e=mc2 ikke er så skide sexy når man ikke fatter hvad der ligger bag. Formlen er bare en matematisk repræsentation. (Ja JEG fatter det i hvert fald ikke)
Til gengæld synes jeg at mange videnskabelige ting, som jeg har haft fornøjelse af at studere nøjere, er så sindssygt smukke og vidunderlige i enhver henseende milliarder af gange større end de pixibøger de kalder Bibelen og Koranen.
Det har du ret i, det er ikke sexy. Der er nok ikke så mange islamiske extremister, midtlivs krise ramte neurotiske dagplejemødre, eller handicappede børn, der bliver hjulpet særligt meget hvis man fortæller dem om at tiden er uendelig. Folk må finde noget de kan bilde sig selv ind, som fungerer for dem. Om det så er religion, andre generelle vrangsforestillinger, eller fakta, er afhængigt af dem selv som personer. Det mentalt sunde menneske vil vælge fakta. Problemet er bare igen, at hvornår er noget fakta? Det er det når en passende mængde mennesker er enige om det. Hvis du bor midt i et islamisk samfund, med 200 millioner troende omkring dig, så kan du måske nemt få det indtryk af, at det der bliver sagt er fakta.
Malkavian skrev:
Tryghed, ja. Men måske også forståelse, lykke, samhørighed, en sammensmeltning af viden og menneskelig relevans for at få visdom (sofia), eller ... Der er mange forklaringer, og bare for at være lidt på tværs så er jeg dybt uenig i det du kalder "de viseste ord der nogensinde er blevet sagt". Æv bæv

Men forståelse og samhørighed er jo blot symptomer af lykke. For at gå den anden vej: så er det netop ikke voldspsykopaten eller den ufixede junkie, der lige er aller mest tilbøjelige til at gide at sidde ned og forstå noget. Anon's udtalelse åbner jo for mange forskellige følge betydninger. En af dem kunne være at man kun undrer sig over ting ude i verden, fordi at man vil dreje fokus væk fra at skulle undre sig over sig selv. Filosofi er en meget intellektuel måde at tale udenom. Spørgsmålet er om det er godt at tale udenom. Det skulle man næsten tro, siden mange mennesker straks begynder på det, når de har indset at de er galt på den.