Psychedelia.dk

Jeg møder også tit den med at man er alt for gammel (er 33) til det, hvor "det" er stoffer... at de fleste jævnaldrende har haft kone og børn nogle nogle år bekymrer mig ikke specielt - nu er vi nået til alle seperationerne og skilsmisserne og så mangler de gamle gutter pludselig en at gå i byen med igen

Men det er sjov som det at tage stoffer åbenbart er forbeholdt de unge og dumme og så selvfølgelige de få hippiere, som ikke er døde af alt det hash endnu - jeg forventes tilgengæld at have fornuftigt job (hvilket jeg har) og kone og 2,3 børn (hvilket jeg ikke har travlt med at få) og ikke mindst er det blevet åh så trendigt at have stress - for man skal da nå det hele inden man bliver 40 (hvorfor?)

Alt i alt er holdningen lidt medlidende over at jeg ikke er kommet videre og ofte render rundt med folk der er 8-10 yngre - og jo mindre folk kender til stoffer, jo mere sikre er de på jeg er på ud i et habilt misbrug...

Jeg er ikke kommet videre fordi jeg lige er begyndt (var omkring de 30 før der kom andet end alkohol og en sjælden guldkakao på bordet) og at mange af mine venner er noget yngre bekymrer mig ikke - vi har det sgu sjovere sammen end de par der sidder og ser hit med sangen eller hvad de nu ellers ser sådan en "spændende" lørdag aften når ungerne er lagt i seng - jeg kan ikke se hvad min fødselsdato har at gøre med hvordan jeg skal opføre mig... hvorfor nøjes - eller prøve at passe ind hvis ikke man har lyst?

Jeg tabte tråden mht. en pointe; men mon ikke det var noget med at man skal gøre som man føler for - livet er for kort til at nøjes