Måske var Platons hulelignelse mere en illustration/fremvisning af af, at verden ikke nødvendigvis er, som vi går rundt og tror, men at det derimod er meget muligt, at der findes andre verdener, som fuldstændig overgår vores forstand. Jeg kan i hvert fald sagtens følge ham i det ret konkrete eksempel, men jeg må også give nogle af jer ret i, at den næste verden så sagtens i princippet også kunne være en illusion, og sådan kunne det egentlig fortsætte meget langt ud. Det er et utrolig svært emne, da ingen rigtig har forudsætninger for at sige det med sikkerhed, men jeg tror da et eller andet sted, at der eksisterer andre verdener eller universer end vores, som måske er udviklede på et meget højere plan, som går langt ud over vores fatteevne. Det er så igen min subjektive vurdering, og jeg kan ikke rigtig bevise det på nogen måde, for beviser er jo faktisk en utrolig vigtig ting, især inden for videnskaben. En teori vejer jo ikke meget, hvis man ikke har et fornuftigt bevis til at underbygge den. Ellers ville man jo kunne påstå hvad som helst. Men blot fordi noget ikke kan bevises, betyder det jo ikke, at det ikke kan eksistere, hvis vi altså antager, at der er verdener, som er hævet meget over vores forstand, for hvordan skulle vi så nogensinde få mulighed for at bevise dem?
|