Psychedelia.dk

Jeg er overbevist om at universet er uendeligt, på alle måder. Ikke bare meget stort, men down right uendeligt. I den menneskelige illusion af en verden af absolutte størrelser fungerer universet som grænsen for vores menneskelige bevidsthed. Universet er altså uendeligt; men kun fordi vi ikke kan forestille os en ende på universet.

Universet er altså også en illusion, en illusion der ikke indebærer nogle former for rumvæsner. Altså i vores menneskelige illusion findes kun livet på jorden. For fandtes der virkelig rumvæsner ude her og der i et uendeligt verdensrum, må der nødvendigvis være uendelig mange rumvæsner, og dermed også (uendeligt) mange med teknologien til at nå til jorden. At vi i 2000 aldrig er stødt på nogle rumvæsner er et godt bevis på at de ikke eksistere; det samme kan siges mht til overnaturlige evner.

Jeg er overrasket over at I ikke vil erkende at I har et åndeligt fællesskab med andre mennesker. Det at vi er et flokdyr modsiger jo ikke at vi ved at stå sammen som fx nation får en følelse af at være en enhed; også på et åndeligt plan.

På jorden er alt en del af gud; det udenfor er ikke. Er det reelt sådan? Det ved jeg ikke, men at den menneskelige illusion ikke inkluderer brud på dens love er jeg sikker på.

Jeg er overbevidst om at Galaxer er små "atomer" i noget større hele.

Svært at forklare, det var et gennembrud jeg fik på svampe 5 år siden, og ligegyldig hvor mange teorier og film jeg læser/ser om kosmos, ser jeg ingen grund til at det ikke kan være sandt.

Konklution: Vores univers, som vi ser det; er kun en lille del i noget andet.

Og for at svare på spørgsmålet om der er Intelligent liv andre steder. Selvfølgeligt er der det. Der er omkring en milliard millard (1 * 10^18)galaxer (som vi kender), og hver har omkring en milliard stjerner, hoveddelen med hvert sit "solsystem". Så chancerne for at der ikke er, de er meget små.

Men vi er alle sammen en micro del i et "atom" tilhørende noget andet alligevel

Sikker på du ikke bare har røget for meget hash og set for meget Men in Black???

Men iøvrigt leste jeg idag, at man vil prøve at skabe et lille sort hul i et forsøg, og at man derved, hvis det som ventet lykkedes, vil kunne bevise et mange dimensionelt univers.

1) Ikke nødvendigvis, men med den viden man har i dag, anses det næsten for usandsynligt andet.

2) Ja, hvis begrebet Gud skal give nogen mening, uden at vi er ude i et eller andet stargate univers med falske alien "guder", så vil de nok have den samme Gud, men ikke nødvendigvis en opfattelse af det vi kender.

Der findes intet intelligent liv i rummet. Jo der findes noget der hedder jorden, men der bor blot en flok tosser som synes det er sjovt at sende beatles sange ud i rummet.

Jeg ryger ikke hash

Og nej, jeg mener ikke som i Men in Black filmen. Det er jo fuldstændig urealistisk.

Her virker det som om, at du modsiger dig selv. På den ene side siger du, at universet er UENDELIGT, i al sin forstand, men på den anden side siger du, at det kun er uendeligt på grund af menneskets forståelsesramme. Altså at universet kun er uendeligt, på grund af, at mennesket simpelthen ikke er i stand til at kapere så stor en størrelse. Kan du beslutte dig? Eller misforstår jeg dig?



Måske forstår jeg ikke helt dit brug af ordet illusion. Kan det forstås som forstand? I så fald kan jeg så småt begynde at forstå dig. Du mener at menneskets forstand kun, i grove træk, dækker jorden og vores liv her og dermed ikke resten af universet og dets dertilhørende mulige fremmede eksistenser? Du siger derudfra, at fordi mennesket ikke kan kapere noget uden for Jorden, så findes det ikke? Jeg forstår dig ikke

Jeg synes du er lidt hurtig på aftrækkeren og antager dine argumenter for at være den endegyldige sandhed. Som future skriver i nedenstående citat fra dette topic: http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=23259 , er det da såmænd muligt, at der findes masser af intelligente væsner ude i universet, men hvem siger, at de nogensinde har været i stand til at rejse over så ENORMT STORE afstande? Hvem siger, at det lige er Jorden de vil rejse til, frem for en af de UENDELIGT mange andre planeter?





Jeg siger ikke, at jeg ikke tror på et åndeligt fællesskab. Jeg fremlægger bare muligheden for, at det kun er af biologiske årsager (flokdyr), at mennesket holder sammen. Endnu en gang tager du dine ord for den endegyldige sandhed. Hvordan skal jeg erkende noget, som der indtil videre ikke foreligger nogle beviser for? Jeg tror i den grad på muligheden for et slags åndeligt fællesskab, men at antage at det bare er sådan, synes jeg er en "smule" forhastet.

Er alt på Jorden en del af gud!? Siden hvornår er det blevet bevist?
Jeg vil dog give dig ret i at den menneskelige "illusion"/forstand ikke inkluderer brud på f.eks. naturlovene, som f.eks. at stenen ikke falder til jorden.

Det er for min skyld fint at du blander gud ind ind i denne diskussion, men lad vær med at tale om det, som om at det er fakta.

_________________
Overdosis, badtrip eller lignende katastrofer? ->Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

"Her virker det som om, at du modsiger dig selv. På den ene side siger du, at universet er UENDELIGT, i al sin forstand, men på den anden side siger du, at det kun er uendeligt på grund af menneskets forståelsesramme"

Ja men menneskets forståelsesramme er jo også det eneste vi kan forholde os til.


"Måske forstår jeg ikke helt dit brug af ordet illusion. Kan det forstås som forstand? I så fald kan jeg så småt begynde at forstå dig. Du mener at menneskets forstand kun, i grove træk, dækker jorden og vores liv her og dermed ikke resten af universet og dets dertilhørende mulige fremmede eksistenser? Du siger derudfra, at fordi mennesket ikke kan kapere noget uden for Jorden, så findes det ikke? "


Ja det er faktisk præcis hvad jeg siger.

"Jeg synes du er lidt hurtig på aftrækkeren og antager dine argumenter for at være den endegyldige sandhed. Som future skriver i nedenstående citat fra dette topic: http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=23259 , er det da såmænd muligt, at der findes masser af intelligente væsner ude i universet, men hvem siger, at de nogensinde har været i stand til at rejse over så ENORMT STORE afstande? Hvem siger, at det lige er Jorden de vil rejse til, frem for en af de UENDELIGT mange andre planeter? "

Jeg antager mine argumenter for den endegyldig sandhed, men det betyder jo ikke at I behøver at gøre det samme. Det du siger med rumvæsner understreger min pointe imo. Fandtes der rumvæsner, ville der være så mange af dem at vi ville have været i kontakt med dem for længst. Det med de store afstande er jo også relativt; hvis rumvæsnerne nu var 1000 gange større end et menneske og havde haft 20000 år til at udvikle sig, kunne de vel godt tage sådan en lille udflugt til jorden. Der som jeg ser det intet i vejen for at disse omstændigheder ville være gældende et eller andet sted ude blandt de uendelige planeter; vel at mærke hvis der havde fandtes intelligent liv i rummet.

" Jeg siger ikke, at jeg ikke tror på et åndeligt fællesskab. Jeg fremlægger bare muligheden for, at det kun er af biologiske årsager (flokdyr), at mennesket holder sammen "

Der er ikke noget der "kun" er af biologiske årsager. Det er en del af det den her tråd går ud på, og samtidig det centrale spørgsmål som mennesket har stillet sig selv altid; hvad er sammenhængen mellem de biologiske størrelser og den store sandhed, gud, nirvana, meningen med livet.

"Er alt på Jorden en del af gud!? Siden hvornår er det blevet bevist?"

Det er aldrig blevet bevist, men al menneskeligt liv og aktivitet kredser om den tanke, at vi er forbundet med jorden. Det er derfor at sproglige billeder med årstider og andre former for naturfænomener er så stærke og bliver så hyppigt brugt. De erindrer os om den forlængst fortrængte viden om at man er et med naturen og naturen er et med en selv. At hvert individ i sidste ende bare er en flygtig tanke i evigheden.

Jeg forstår dig ikke. Hvis vi nu antager som du siger at universet er uendeligt. Hvorfor hænger det sammen med ideen om, at der findes uendeligt mange rumvæsener, der har teknologien til at komme til jorden?
I så fald ville ALT jo ske HELE TIDEN ALLE STEDER, eller noget i den mærkelige stil.

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

red pill : Jeg kan hører at du ligesom entho i virkeligheden er enig med mig, d ved det bare ikke endnu


"I så fald ville ALT jo ske HELE TIDEN ALLE STEDER, eller noget i den mærkelige stil."


Ja, det ville jo netop være tilfældet hvis der virkelig var liv i rummet, og dermed gå imod alt andet vi kender til.

Men selvom disse rumvæsener skulle være 1000 gange større end os, så er der stadig nogle fysiske regler for hvor hurtigt man kan bevæge sig og indtil andet er bevist er den grænse lysets hastighed. Så et rumvæsen, uanset størrelse, der befandt sig 400.000 lysår fra Jorden, ville stadig være 400.000 år om at nå frem til os, forudsat det beherskede teknologien til at bevæge sig hurtigt, og selvfølgelig at det kunne håndtere den ekstrem G-påvirkning det ville blive udsat for.
Alt i alt synes jeg egentlig ikke at alt det du skriver giver særligt meget mening, specielt ikke den om at universet er uendeligt fordi mennesket ikke kan begribe de afstande der er involverede.
Eksempel: Før jeg engang tog til Köln havde jeg fået at vide at Köln Domkirke var stor, men jeg forstod ikke præcist hvor stor før jeg stod foran den. Men den var jo ikke mindre i mellemtiden, bare fordi jeg ikke helt kunne begribe hvor stor den egentlig var.
Du skal selvfølgelig være velkommen til at tro universet er uendeligt, men der er p.t. en pænt stor bunke indicier der kraftigt peger i retning af at det er endeligt, så du må diske op med nogle indicier på at det er menneskets manglende evne til at begribe det størrelsen der gør at det skulle være uendeligt, for jeg synes ikke din argumentation helt holder vand. Det ville jo resultere i at funktioner vi ikke helt forstår her på jorden ikke skulle virke, fordi vi ikke forstår dem. F.eks. når man steger kød (humour me for a second). Ved stegning af kød gennemgår kødet en lang række kemiske processer der resulterer i dannelsen af en bunke forskellige aroma- og msagsstoffer. Denne proces er ikke forstået til fulde, men kødet dufter og smager jo stadig fantastisk, hvilket det jo egentlig ikke burde iht. din argumentation.

Men for at svare på de oprindelige spørgsmål:
1) Ja, der findes efter al sandsynlighed liv andre steder i universet end på vores lille planet, både intelligent og ikke-intelligent. Skulle det blive bevist der ikke gør, begynder jeg at tro på Gud.
2) Jeg kan ikke se nogen grund til at de skulle have samme gudsopfattelse som vi har her.

Hvor er jeg glad for du sagde det, jeg føler mig helt opklaret nu

Bare fordi at mennesket ikke kan forstå noget, er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer?

Som Nomad påpeger kan det jo også være af noget så simpelt som fysiske grænser, der umuliggør rejser over så store afstande.

Jeg forstår ikke hvordan du kan tage dine egne ord for den endegyldige sandhed. Så er der vel heller ikke noget at diskutere?

Men jeg kunne nu godt tænke mig at du svarede på Nomads indlæg.

_________________
Overdosis, badtrip eller lignende katastrofer? ->Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

ville kanten så ikke kun nåes teoretisk? altså tiden ville blive langsommere men aldrig stå stille og derfor ville man jo altid bevæge sig... men kanten må jo også være efterfulgt af "noget"

Som jeg ser det argumenterer du her for at rumvæsner netop ikke eksisterer...

Jeg elsker dit domkirkeeksempel . Den store "domkirke" er ikke til at sige noget om, bortset fra at man selv er en del af den. og at man er i den konstant uden at vide det. Jeg benægter den ikke, men da den både ligger til grund og er evig uforståelig for os er den ikke rigtig værd at debatere med henblik på at opnå et endegyldigt svar. Det får vi først når vi dør.

Når vi snakker om universet, bevæger vi os på et lavere niveau så at sige, da universet er (en del af) vores bevidsthed/forstand, og altså ikke rummer den store sandhed/domkirken i sig. Universet er en salme der svæver ud gennem domkirkens vinduer, for at tale i billedssprog .

Livet som vi kender det er ikke hele sandheden ligesom universet ikke er det. Vi har fokuseret os væk fra "den store sandhed" og lever efter naturlove og regler som er ukrænkelige i vores bevidsthed, men alt i alt er relative størrelser i domkirken. Det er disse love der gør at vi eksisterer som mennesker. Det der er begribeligt er endeligt; det der er uendeligt er ubegribeligt; sådan er det og sådan vil det altid være.


Bare fordi at mennesket ikke kan forstå noget, er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer?

Hvis vi ikke forstår det og ikke kan registrere det med nogen af vores sanser er det så af nogen relevans for os: eksisterer det for os?

Jeg har meget svært at tage til genmæle, for du giver udtryk for en konsekvent verdensopfattelse der egentlig ikke er til særligt meget diskussion og det kan jeg ikke rigtigt hamle op med på nogen måde
Jeg kunne dog godt tænke at du uddyber på hvilken måde du ser jeg argumenterer mod eksistensen af rumvæsener, for det har jeg svært ved at se. Jeg skriver trods alt til sidst i indlægget at jeg anser det som aldeles sandsynligt at der eksisterer andre livsformer i universet end kun her på Jorden.
Men lige for at forsøge et svar på dit sidste spørgsmål: Ja, det mener jeg klart det gør. Sanserne skal til tider have lidt assisteance af mere fintfølende instrumenter end vi er selv er velsignede (eller forbandede) med, men de eksisterer absolut. Endnu et eksempel: DNA og dets struktur blev først opdaget og registreret i 50'erne (1955?), hvilket vil sige at DNA altså hverken var sanset, ej heller registreret før det, og man kan roligt sige at DNA trods dette har udfyldt sin funktion ganske glimrende indtil da (indrømmet, der er smuttere).

Der er vist nogen her der ikke er lige så filosofistiske som jeg er

Formentlig.
Jeg er dog ikke en af dem, men som jeg er ser det er filosofi en måde at diskutere sig frem til umiddelbart uigendrivelige sandheder, ikke præsentere dem fra start og prøve at overbevise. Det er for mig ikke hvad en filosof gør, det er hvad en politiker gør.

det nemme svar er:

NEJ der findes ikke intelligent liv derude, før vi har aktualiseret det.

træet der falder i skoven siger ikke nogen lyd hvis ikke du hører det.

er min holdning i hvert fald.

Så dvs. at alt hvad mennesket ikke ser ikke eksisterer? Lige i dette øjeblik er jeg alene i min kælder, så dvs. at alt det der er bag mig ikke eksisterer?

Jeg har kun læst første side, pga jeg er ret skæv men har bare et spørgsmål til alle jer kloge mennesker som siger det ene og det andet er rigtigt


-er i sikre?