Psychedelia.dk

Skelnen mellem "naturlige" og "unaturlige" behov er nok også lidt for "uldsweater og biodynamiske grøntsager". Det jeg mener er en opdeling af behov i to kategorier; dem der går væk hvis man ignorerer dem og dem der ikke gør. Måske er det bedre at kalde dem permanente og midlertidige.

Det jeg egentligt reagerede på var din sammenligning mellem rygning og sult, som jeg ikke synes er helt rigtig og det var grunden til at jeg rodede mig ud i ovennævnte halvbagte udredning.
Den holder naturligvis ikke helt vand, da det er en pålagt opdeling af behovene. For personen i den egentlige situation kan det jo være lige meget om han er sulten eller rygetrængende. Begge er behov, som kræver at blive stillet.

Dog kan man sige, at hvis han sætter sig lidt ud over sin øjeblikkelige situation, så ville han kunne sige: "hvis jeg nu dropper smøgerne i to uger, så går trangen væk, og så har jeg det behov mindre at bekymre mig om."
Hvis man er mest fri når ens behov er stillet, så er det vel ønskværdigt at have så få behov som muligt, da det så er lettere at tilfredsstille dem.



Det jeg mener er ikke en "ægte neutral tilstand", jeg snakker ikke om hvorvidt ikke-handling i sig selv er en handling eller lignende højtflyvende ideer. Jeg mener helt bogstaveligt: sluk for fjerneren, sæt dig ned og hold din kæft. Inden for relativt kort tid vil du blive meget bevidst om hvordan du har det med dit liv.
Hvis man har det dårligt, så vil man ofte bruge alle mulige ting til at forsøge at undgå at tænke over hvor dårligt man har det (det har jeg ihvertfald bemærket både i mig selv og flere mennesker jeg kender) og man kan så overbevise sig selv om at det ikke er så slemt. Dvs. lige indtil problemerne er blevet så store at de ikke længere kan ignoreres.

Helt enig Og det er dén kobling jeg selv interesserer mig for. Ka' man feks bygge en 'computer' der er istand til at opleve selv-erkendelse på samme måde som vi mennesker kan. En kunstig samling af molekyler, sat sammen af mennesker i et laboratorie, der ka' opleve at være i live på samme måde som vi oplever det. Koblingen af fysik og psyke fascinerer mig meget, især hvilken del der er den styrende eller afgørende del der påvirker den anden del. Om det er fysikken eller psyken der skaber sin mod-part.





Ja, jeg ka' godt se at det er nemmere hvis man gør sådan , men for mig forsvinder det interessante så bare.

Vores subjektive ide om fri-vilje er for mig at se dybest set irrelevant, mens forbindelsen med det fysiske er hvor teorierne ka' efterprøves og dermed bli'r videnskabeligt interessante. Vores subjektive ide, stillet alene, ka' jo ikke bevise eller afvise noget. Den ligner i sin essens, for mig at se, troen på gud, og er derfor ikke ret interessant i videnskablig sammenhæng (og det betyder ikke jeg underkender troen's værdi, for det gør jeg bestemt ikke, men bare at tro for mig er noget rent subjektivt og dermed kun relevant for individdet selv)

Det interessante synes jeg netop er at vi ka' se og føle vores krop, og fornemme at vi tænker og eksisterer, og dermed hvordan i alverden de 2 ting hænger sammen når de er så væsens-forskellige

Hvis begge ting, det fysiske og det psykiske, ska' være sande eksisterende fænomener, så må de jo hænge sammen på en eller anden måde. Der ska' være et eller andet 'link' imellem dem. Ellers er de jo 2 seperate selv-stændige verdener, eller eksistens-sfærer, og det vil jo være en helt ny måde at betragte univers og eksistens på vil jeg mene





Neuro-science bidrager omkring den fysiske del, og er selvfølgelig et værktøj der gi'r noget information, men det er stadig filosofi der ligger til grund for tolkningen af neuro-science resultaterne.

At man feks tilsyneladende ka' se hjernen rent fysisk skifte aktivitets-områder i forbindelse med feks hvilke billeder man ser på, antyder jo ihvertfald at fysik og psyke er koblet sammen. Men det si'r dog intet endnu, ikke mig bekendt ihvertfald, om hvordan de 2 ting er koblet sammen, eller om hvad der er trigger (om det er tanken der skaber aktiviteten, eller aktiviteten der skaber tanken)

'Matthæus-effekten' kender jeg ikke, men den lyder til at være i konflikt med teorien om at universet er på vej mod fuld entropi (altså en tilstand af endt energi-udveksling, et sort udbrændt univers)















En sådan kategori-opdeling af behov ka' jeg sagten's følge





Jeg synes du underkender at folk ka' ha' et grundlæggende behov de søger tilfreds-stillet. Et behov der ikke som sådan er abstinens-betinget, men mere lyst-betinget.

Måske et behov der delvis er årsag til mennesket's evolution? Et behov vi måske er den eneste dyre-art der har, og som gør at vi ikke bare bli'r i en permanent primitiv tilstand som alle andre dyr ellers tilsyneladende gør. Måske resultatet af en fejl i vores genetik i tiderne's morgen?

Et eller andet driver jo mennesket generelt til at udvikle sig og udvide og udrejse. En abstrakt ud-længsel, som mange sikkert kender fra sig selv






Hvad er forskellen på det du si'r her, og så ud-længsel behovet? Et behov om at opleve noget, selvom man grundlæggende har det fint? Evolutions-behovet, behovet om at 'komme videre' i sit liv (som man tit får tudet ørerne fuld om at man ska' for at være et success-menneske. En kvinde der feks si'r hun gerne vil være hjemme-gående husmor bli'r jo ofte betragtet som var hun idiot)

Jeg synes du lægger op til en forholdsvis negativ tankegang om at tilfredse mennesker bli'r in-aktive, og den deler jeg ikke. Tværtimod . Lykkelige mennesker lægger sig jo ikke bare på græs-plænen og slikker sol resten af deres liv, men bli'r ved med at finde på alt muligt sjovt at lave. Er det så fordi de er Ulykkelige og Utilfredse med alt det de i forvejen har, og derfor forsøger at drukne deres sorger i alle mulige forskellige aktiviteter istedet for bare at blive liggende på græs-plænen?

Jeg mener det ikke som et forslag til hvordan man bliver lykkelig. Jeg mener ikke at man skal sætte sig ned og aldrig lave noget. Det jeg siger er at hvis man, en gang imellem, stopper op, sætter sig ned og laver ingenting, så vil man få en måling på hvordan man egentligt har det.

Hvis man konstant render rundt og laver alt muligt, kan det virke som et bind for øjnene. Man er så fokuseret på det man laver at man ikke ligger mærke til at man slet ikke har det så godt som man måske tror. Stille og roligt begynder man at drikke lidt flere øller, ryge lidt flere smøger end man egentlig havde lyst til.

Hvis man er i en sådan situation, er det umuligt ikke at blive klar over det, hvis man sætter sig ned og kigger ud i luften i en time eller to. Alle de ting man forsøger at undgå at tænke på, vil begynde at vælte ind.

Derimod, har man det godt og er tilfreds med sit liv, så vil man begynde at tænke på hvor rart ens liv egentligt er, hvor sjovt man havde det til festen forleden, hvor dejligt det bliver at spille fodbold med drengene på torsdag og alle mulige ting, man måske kunne have lyst til at gøre i mellemtiden.



Tværtimod. Lykkelige mennesker bliver ægte aktive. De gør hvad de gør fordi de gerne vil, ikke fordi de forsøger at undgå noget andet.
Den lykkelige ryger ryger fordi han kan lide at ryge. Den ulykkelige ryger bruger smøgerne til at undgå et problem, som han forsøger ikke at tage stilling til, eller måske ikke engang ved er der.

Jeg håber det er lidt mere klart.

Incidentally, kan jeg godt lide ideen om en iboende udlængselstrang. Jeg vil mene at et velfungerende menneske nok har en sådan lyst til at opleve nyt.

Jeg går ud fra vi stort set er enige så For det jeg påstår er lige præcis at når folk føler sig mest tilfredse fungerer de også bedst.

Og det var netop det jeg tænkte på da lægen, i den deadline-udsendelse jeg nævnte i første post, sagde at rygning var Usundt. Netop fordi han dermed helt underkendte den subjektive følelse af livs-kvalitet, der efter min mening er absolut lige så vigtig for en person's selv-opfattelse af sin sundhed.

Og det er selvfølgelig også derfor jeg er imod forbud mod nydelses-midler, da jeg mener man dermed reelt frata'r nogle mennesker retten til et sundt liv (folk der får det dårligere af ikke at ku' feks ryge, bli'r jo reelt tvunget til et liv hvor de er mere Utilfredse end nødvendigt, og dermed også dårligere fungerende end nødvendigt)