Filosofi kan sammenlignes med at dissekere sandeden ; at skære den op, finde sammenhænge og arbejde sig videre ned i den for at blive mere bevidst om dens natur; sandheden er ikke gemt, det er tværtimod den vi arbejder os rundt i, men helheden, og dermed hele sandheden kan vi kun føle; aldrig forklare. Derfor kan man efter min mening godt finde svar på visse spørgsmål, men svarene vil samtidig åbne op for nye indtil man når det punkt hvor verden ikke er begyndt.
Zarathustra skrev:
Til alle jer der mener at filosofi kan virke "afklarende": Hvilke emner/områder har I fået afklaret vha. filosofi? Har I "fundet sandheden" indenfor nogle problemer?
Ja sandheden er at man i virkeligheden ikke forstår en skid af det hele i sidste ende, og det er i den erkendelse friheden findes. Vi kender sandheden, men forstår den ikke.
Mens man skal være temmelig forfængelig i sin tro for at regne med at man ved hjælp af filosofiske overvejelser skulle kunne opnå noget som helst (hvilket vel er tilfældet; det er da ikke bare "for sjov" vel?) i guddommelig retning, så står religion for det modsatte: underkastelsen for det guddommelige, resignationen fra det falske og meningsløse liv. At dette er en kedelig indstilling til livet kan vi godt blive enige om, men den er samtidig mere jordnær og mindre indbildsk, end troen på at mennesket kan skabe gud, så at sige.
Eller også er min blomst blevet bestøvet en gang for meget.