Psychedelia.dk

Psyken???? Jamen den har jo auto-repair

ahh jaa. det var vist et sidespor... giver sku meget mening opis.

men mener nu stadigvæk, at der er farer for at de rige vil ende med at være opgraderet til perfektion. hvorimod alle os andre må nøjes.. men det er sikkert en anden diskution....

Du mener vel auto save?

må indrømme at jeg ikke helt har grejet ud hvordan den egenlig fungerer hehe

Nej jeg tror det er en hel del af diskutionen.
Spørgsmålet er også hvad rigdom er?
Hvis du lige læser efter kan du se at det ikke bliver afregnet med penge men sjælen.

Nej mener auto-repair... Auto-save er når jeg drømmer..
Nej det jeg mener er: Når man får et psykisk knæk eller en eller anden form for oplevelse som ikke er helt fed - så tager psyken lidt "skade" aka man opfører sig anderledes har andre tanker - men efter et stykke tid ender man igen på baseline og deraf autorepair.... Det er det med motoren i digtet.


EDIT

Mener ikke auto-save, men bare savefunktion. Det let nok, når man ligger og sover i REM fasen og drømmene begynder at komme, så man tættere på at være bevidst end man er på at sove(aka slukket og lukket) - ens motoriske kontrol over kroppen er meget begrænset da man jo er søvnlammet (autonom funktion der hjælper kroppen til ikke at rende rundt, som den ellers vil, når man drømmer) men den psykiske kontrol er der, den skal bare trænes op eller hmm bruges meget, så bliver kontrollen enorm. Men det med savefunktionen, tror det hjælper hvis man er indædt gamer-geek eller har en fortid som det. Jeg tænker simpelthen bare ESC, så kommer der lynhurtig en menu frem og en "save game" option, derefter er det bare at tænke ESC og drømme videre, hvis man så har brug for det, så det bare at ESC load game og gøre handlingerne i drømmen om. Har endda leget med quick-save funktion, men det som regl i sidste øjeblik den bliver brugt og så kan man ikke nå at lave handlingerne om - hvilket grusomt irriterer mig - fordi så er jeg nød til at bruge newgame funktion og starte en ny drøm.
Skal lige siges at de fleste drømme jeg drømme er ret morbide og måske en kende out of this world - så en savefunktion er nødvendig, ligeledes en newgame funktion fordi damn, det bliver sgu lidt skræmmende til tider og er da også vågnet om morgnen i gennemsvedt sengetøj ret mange gange flere end der kan tælles på hænder og tæer - det faktisk næsten en vane at vågne en 6-8 gange om måneden og være tvunget til at skifte sengetøj fordi det ligner at jeg har lagt og svedt emma for hårdt. Nogle gange er det faktisk ret nice ikke at sove i en 4 døgn og trippe syre, fordi det smukt og ikke mørkt og koldt som DMT'en i ens hjerne er.... Eller rettere... svampe er sgu egentligt også mørke og kolde i den sidste ende. Mystisk pis.

Det med auto-repair som jeg måske ikke lige fik forklaret ordentligt.
Livet giver en tæsk så lang tid det står på - nogle ser disse tæsk som traumer, kriser osv osv - jeg har valgt at opfatte det som hærdning af ånden - det der ikke slår os ihjel gør os stærkere. Hver gang livet har giver mig tæsk, tit efterhånden, så har jeg selvfølgelig fået en eller anden form for neder - men har rejst mig hvergang, forandret men stærkere... Så det med at købe nye liv, er IMO noget som mange svage mennesker ville benytte sig af, da vejen til et nyt liv allerede er derude eller rettere styrken til det ligger inden i os selv og hvis vi bare lader den styrke fylde hele kroppen, så kan man ændre hvad man vil, bare man vil det nok.

Du har rejst dig hver gang, stærkere siger du. Den forstår jeg ikke helt. hvis du bliver stærkere hver gang, hvorfor har du det så skidt? Du må have starte ud som skinddød

Jeg har godt nok oplevet meget der ikke har gjort mig stærkere uden at slå mig ihjel. det er jeg heller ikke blevet stærkere af, kun svagere og svagere, det har ikke slået mig ihjel endnu, selv om jeg tit ønsker det.


Jo kroppen har en form for auto-repair, den er blot meget langsom og der går nemt ged i den så man udvikler psykiske problemer så som angst, paranoia og hypokonderi.
Det går som regel ged i den når den er udsat for stress eller shock agtige ting.
Den er nemelig opbygget sådan at den har en selvbeskyttelse der siger at hvis den oplever noget skidt så skal man undgå det i fremtiden. Hver gang man ignorere kroppens signaler, stresser du den og fortæller din egen krop at du ikke forstår de signaler den sender ud. Så for at få dig til at fatte pointen går de somatiske symtomer i selvsving.

Som du kan jeg se er jeg ikke en stor fan af kroppens auto save.
jeg har nemelig fundet ud af at livet udsetter mig for flere ubehageligheder til at min auto save kunne følje med.
Jeg vil gerne have en ny

Opis: Hvorfor jeg har det skidt? Jeg er fucking træt af at være alene, jeg har ikke lyst til at være sammen med nogen, fordi jeg endnu har min eks og hendes bedrageri i baghovedet. Startet ud som skinddød? Går ud fra du mener jeg er startet ud i livet uden nogen form for følelser.... Nej, det ikke sandt, men de har været godt begravet indeni. Livet har altid været hårdt ved mig, men sjovt nok, så har jeg altid klaret den alligevel. Even when im down i keep kickin'

Det er unaturligt at ønske sig selv død - det er imod alt hvad evigheden står for. Vores energi er konstant, selv efter vores kroppe er døde. Livet er blot en fase i vores eksistens, en fase vi dør af, men også bliver stærkere af.

Livet udsætter kun en for ting, man selv ligger op til, det er det med karma - man skal sgu tænke over sine handlinger inden man udfører dem, sjovt nok er vores kranier udstyret med den vildeste "Supercomputer" og er istand til at overveje rigtig mange ting, inden handling - siger ikke livet er planlagt, men fornuftig spontanitet har sgu aldrig været af vejen. Ligeledes bestemmer man næsten selv hvor hårdt livets slag skal være på en. Det jo op til en selv at vælge hvor meget man vælger at gå op i diverse ting, ikke rent bevidst, men underbevidst... F.eks har jeg valgt aldrig at græde når folk dør - det sparer mig for en masse sorg og stress - ja det træls at skulle undvære deres selskab og tanker i nogle år, men til sidst bliver vi alle en stor energi og har evighenden sammen - hvad er der at græde over?

Kroppen er opbygget som en magelig maskine, en der helst vil lave så lidt som det muligt pga det nedsætter slitagen og energioptaget - men kroppen kan vænnes til andre ting - ellers havde vi nok ikke elitesoldater der er 80+, deres liv er ret "stressende", de slår ihjel for ikke selv at blive slået ihjel, de gør ting som de fleste andre mennesker ikke kunne få dem til, de er hærdede, fordi de kan, fordi det er det som giver deres energi den gnist der gør det værd at leve dette fysiske liv.
Min krop kan ikke klare "siesta" stemning, jeg kan ikke klare når kaoset ligger sig omkring mig, det skal konstant hvirvles igang og blæses rundt i min hjerne, hvis der ikke er sket noget i ½døgn, er jeg ved at få the creeps, min energi sidder stille og jeg føler jeg dør indeni. Konstant er jeg igang med et eller andet - når lige at stå op, så træner jeg i en time og gør det igen senere på dagen, skal have brændt noget af alt energien af så den ikke hober sig op og sætter sig negativt. Vores enorme livsenergi er blevet forbandet med en "krop" der er sat op til det modsatte, det er op til os, energien, at bevise at kroppen kan tæmmes psykisk, gøre de ting vi vil have den til, når vi vil have den til det og alderdommen er med til at lære os hvad det vil sige at være begrænset fysisk - hvad alt dette skal lære os, har jeg absolut ingen ide om, men det er nok det fedeste jeg ever har været udsat for. Livet, trippet der får et syrestød til at ligne en gåtur på legepladsen med 1.b.

Fluks tilbage til det med "som en motor sætter jeg i gear, gider snart ikk mer" - hvis du læser hele digtet, kan du se jeg skriver om ikke at sidde alene på de mørke dage. Ved ikke hvordan du tolker digtet men jeg kan godt fortælle dig hvad jeg mener med det - Jeg er træt af at være alene når jeg er nede, det føles tomt og monotont som en motor der sætter i gear - men jeg laver også om på det, ved bare ikke hvornår min energi er fri af alt hvad der har min ekskæreste at gøre, men har sgu ikke lyst til at være sammen med en anden kvinde, når mine tanker tit kredser omkring min tilværelse dengang og ikke helt er af med de fælles værdier som mig og eksen byggede op. Det med ikke at gide mere, alle hader sgu da at være alene. Måske jeg bare lidt mere "dark" indeni end du er opis, måske er min energi gearet til kaos fra starten eller også har jeg en bedre tilpasningsevne end dig.

Da jeg var oppe og tumle med et ak81 prøvemedlem og hans dumme ven, blev jeg jo rykket ret meget rundt, blev mast ned i en jernhylde og fik ufattelig mange slag i kraniet, endte med at der blev revet et hul i mit baghoved og blodet pissede ud - samtidig med dette stod jeg og jublede over min kammerat var blevet færdig med den pind han var igang med at rulle inden de væltede indad døren - så kunne jeg jo lige ryge den inden jeg skulle have besøg af en anden kammerat - kørte på skadestuen 2½time efter det var sket - for 4 lortesting som var mere irriterende at have siddende end selve slagene og fuckeren har sgu smadret min guitar, hvilket jeg er mere nede over end slagene - fik den af min bror da jeg blev 18 og nu den skæv i armen fordi han skulle slå mig med den LOL.

Så bare fordi jeg blæser et mørkt digt af, betyder det altså ikke at jeg er EMO-CUTTER-WANNABE-ROCKSTAR - jeg er bare mig, dark indeni, lys udenpå - god balance og meget anderledes på skrift end IRL - men på skrift er det bare svært nogle gange, verbal kommunikation er nu at foretrække - skrift fjerner alt der hedder kropssprog og udstråling, holder ikke IMO.

Jeg er megafan af autorepair, dog har jeg omdøbt den, da det nærmere er en auto-evolve funktion man har, ikke så hurtigt i kroppen, men psykisk og det er styret af kemikalier i hjernen som du kan supplere med selv - så hvis man har balance i krop og sind - så er man IMO næsten psykisk udødelig.

Angst - Hypokondri og Paranoia er vel allesammen sådan lidt psykosomatiske lidelser, altså noget din hjerne gør ved dig selv fordi den ikke længere kører på sin baseline - noget med kemikalier og sådan noget Har selv haft paranoia - slap jeg af med ved at sætte hårdt mod hårdt.. efter næsten 2 år i paranoia helvede - men det hærdede - der skal sgu noget til idag.... Det samme med at have frygt i kroppen, jeg er vant til negative sindstilstande, man kan kun grine af det til sidst, det jo dybt unaturligt at være bange, det naturligt at være modig - aka gøre noget man egentligt frygter. Frygt er en negativ udgave af den energi der hedder mod - frygt er skabt af at man pakker sig ind i vat og flygter fra det som er hårdt istedet for at nikke det en skalle og sige fuck dig til det.
Så det gælder kun om at have balance i sit sind og dermed også sin fysiske verden. Der er mange ting der spiller ind, måske det mig der er lidt crazy, men at danse på grænsen til galskab, kan til tider være ret sjovt - især når man stadigvæk er sig selv bagefter.

EDIT

Musik er med til at gøre sådan at min energi har lyst til at leve i min krop, musik er det smukkeste, reneste jeg kan opleve - giver meget styrke