Child of Aum skrev:
Hele eksistensen er en tilfældighed... Guder findes ikke.
PLUR
Universet er med andre ord underordnet ét almægtigt, styrende princip: Nemlig princippet om, at intet singulært element af helheden kan holdes ansvarligt for livets eksistens. Livets 'årsag' skal snarere lokaliseres i en sammenhæng, der er så overvældende og kompleks, at den ikke kan rummes og overskues af det menneskelige intellekt. Derfor kan ordet 'tilfældighed' anvendes om eksistensen: Det indikerer, at livet som helhed ikke lader sig underordne én kausal forklaring og som sådan ikke kan ledes tilbage til én, skabende årsag, hvoraf alting er en virkning (den vulgære Gudsopfattelse).
'Tilfældet' er altid ensbetydende med det endelige
resultat af en mængde ikke-relaterede sammenhænge. At afdække de, af hinanden uafhængige, årsags-virknings-forbindelser, der ligger 'indlejret' i det tilfældige ('det, der er tilfældet', altså eksistensen), som det eksempelvis gøres i naturvidenskaberne, har altid eksistensen selv som betingelse for, at en sådan undersøgelse (og dermed forklaring) af tilfældet er mulig overhovedet. Eksistensen går med andre ord altid forud for en kausal forklaring af denne.
At kalde eksistensen for tilfældighed
er dog i sig selv en forklaring af fænomenet: En forklaring der implicerer, at eksistensen som helhed ikke lader sig forklare. Dette er konsekvensen af, at en forklaring er blevet søgt og fundet umulig -eksistensen kan kun aflokkes forklaringer af sine enkelte elementers kausalitet, men kan ikke som helhed rummes af en sådan absolut, overordnet forklaring. Derfor vil livet altid være tilhyllet i en grad af uforudsigelighed.
Gud er netop et ord vi bruger til at beskrive det, der lader sig opfatte, men ikke forklare: jf. 'Herrens veje er uransagelige' og det gamle testamentes forbud mod dyrkelsen af afguder, som symbolsk repræsenterer menneskets reduktion af Gud til en
konkret og forståelig entitet (et billede). 'Gud' er
ikke en henvisning til en entitet i naturvidenskabelig forstand!
Det citerede indlæg lader sig derfor omformulere til: 'Der er ingen guder... tilfældigheden er Gud!'
At vor generation kræver en Gud der kan 'tilbagevises' er lige så alarmerende som fremkomsten af Kreationismen og Intelligent Design-teorierne. Fladpander som Richard Dawkins og Sam Harris præsterer en manglende evne for forståelse af Biblen, som på poetisk vis afspejler den ovenfor linkede Youtube-jydes dadel af evolutionsteorien. Biblen er ikke dum i sig selv, men udlægningerne af den reflekterer en tilsyneladende evigt gyldig sandhed: Intet er så klogt at det ikke kan forstås idiotisk.
De to nævnte ateistiske fantaster vil forklare den menneskelige dumhed som havende sin oprindelse
i en bog! Dette er åbenlyst absurd.
De hhv. kreationistiske og radikalt ateistiske standpunkter vidner snarere om de brede massers behov for at kunne tilslutte sig en Gudsopfattelse, om denne er 'for' eller 'imod', der harmonerer med en naturvidenskabelig verdensforståelse og den dermed følgende tryghedsfornemmelse af, at eksistensens grundlæggende mysterium
er forklaret for én.
Om Gud 'eksisterer' eller ej er to sider af samme sag, da symbolet Gud netop refererer til eksistens som sådan: 'Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«'
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
)
