Tilmeldt: 13 jun 2005 00:44 Indlæg: 553 Geografisk sted: 2 km under år 2000
Hjørdis skrev:
Citat:
Jeg ved at mine argumenter virker en anelse ekstreme, men ville det virkeligt overraske dig hvis jeg sagde at verden er styret af grådige, magtsyge sataner der helst ser at resten af verden er under deres kontrol? Det er jo mere eller mindre sådan tingene hænger sammen. Magtfulde mennesker vil har mere magt, sådan har det vidst altid været.
Jeg så igår en meget skræmmende dokumentar der hedder ''The yes men fix the world'' hvis du ikke har set den vil jeg anbefale dig at gøre det, for mig var den ret tankevækkende. den handler om 2 intelligente gutter der forsøger at 'redde verden'. De udgiver sig for at være repræsentanter for store virksomheder, som f.eks. DOW (DOW er ansvarlig for den største industrielle katastrofe i Bhopal i Indien (1984), hvor 3000 mennesker døde, og hvor folk stadig, den dag idag, oplever den kemiske eksplosions konsekvenser, i form af deforme børn ect.)
Ved at udgive sig for at være repræsentanter for magtfulde virksomheder fik de adgang til konferencer, hvor firmaer udveklser ''nye'' idéer og handler indbyrdes. Til konferencerne kom de på talestolen for at tale om deres produkt som selvfølgelig var det pure opspind. bl.a. Et software som udregner virksomheders indkomst, versus dødstallet forårsaget af arbejdet (hovedsageligt for fabrikker i U-lande) Det skræmmende ved dette var, at der rent faktisk var folk der så det som en skide god idé, for ''man kan jo ikke producere noget, uden at folk dør i processen'' (som en interesseret forretningsmand udtalte bagefter)
Der var flere gode eksempler i dokumentaren på, at dem der har pengene, har deres egne interesser, som de fører ud i livet, uden at tage nogen form for hensyn til de menneskelige konsekvenser. Pengene er det vigtigste, uanset hvordan de bliver anskaffet. Godgørende handlinger er en dårlig forretning som ingen vil investere i.
Det skræmmer mig, at de folk med mest indflydelse, er profit liderlige egoister, som er lallende ligeglade med de negative, globale konsekvenser som deres gøren og laden har.
The Yes Men er for fede . Jeg har set filmen, og det er nogle helt fantastisk langt ude ting de foreslår i deres præsentationer, men fordi det appellerer til målgruppens ego, og passer ind i deres forskruede tankegang, omend kørt lidt ud - så hopper de på den. Skræmmende. The Yes Men må have nosser af støbejern. Det gør mig sgu også lidt ked af det nogle gange, at pyramiden er så iskold i toppen.
Tilmeldt: 24 sep 2010 17:20 Indlæg: 106 Geografisk sted: En provins til Sverige
@Hardts: Jeg syntes det er nogle interessante konspirationer du præsenterer. Dem kendte jeg ikke. Jeg har selv været meget optaget af konspirationer sammen med et par venner. Det var typisk 9/11, New world order, kapitalismen osv. Det er så fristende, fordi man vil helst ikke være en af de dumme, der ikke har regnet den ud Jeg er bare kommet frem til, at det ikke giver mig mening at trippe rundt I tankekonstruktioner som jeg ikke kan bevise overfor mine medmennesker. Det syntes jeg livet er for kort til. Jeg vil dog fortsat prøve at gøre mine medmennesker opmærksomme på magten og pengene, med et smil og et glimt i øjet for det tror jeg man kommer længst med.
Jeg har ondt af disse pengemænd og hvad har vi. Jeg kan ikke forestille mig at være lykkelig med så meget de har raget til sig, og hele tiden stræber efter mere. De er i mine øjne nogle halv psykotiske stakler. Så fred være med dem. Men når deres spirituelle fattigdom går ud over forsvarsløse væsener har jeg tænkt mig at råbe vagt i gevær.
Lad mig spørge dig; Hvis verdens energi forsyning blev revolutioneret og h2o drevne biler vandt indpas, ville du så føle dig bedre tilpas I civilisationen? Stikker det ikke dybere? Disse konspirationer peger vel i retning af noget alment menneskeligt, som provokerer dig?
Jeg syntes det er tanke vækkende at de ”primitive” holistiske samfund havde/har et sprog for psykedeliske oplevelser. Accepteret som en del af kulturen at man rejste ind i sig selv og mødte ånder/dæmoner. Mens de moderne industrialiserede samfund baseret på vækst og økonomisk fremgang er psykedelisk indsigt et tabu og forbudt.
Personligt er min væmmelse ved civilisationen og min udlængsel også grundlagt i de psykedeliske oplevelser jeg har haft. Fordi mine trips på en måde har fået mig til at indse, hvor hult og mangelfuldt det kulturelle, sociale og moralske kodeks jeg er vokset op med, er.
Jeg ville ønske jeg kunne slutte mig til indianerne i Bolivia eller jægerne i Sibirien. Også selvom at mine tænder falder ud når jeg er fyldt 30. Selvom jeg vil kunne dø at en simpel infektion, dø af kulde eller blive spist ude i junglen. Bare jeg ville kunne føle mig mere levende!
Tilmeldt: 13 jun 2005 00:44 Indlæg: 553 Geografisk sted: 2 km under år 2000
Allright det er jo et lidt tungt emne, og lidt svære spørgsmål, så jeg skulle lige tage mig sammen til at svare .. Men lad ikke diskutionen dø af den grund..
Det er helt rigtigt at lige så snart man beskæftiger sig med den slags her, så fremmedgører man sig på en måde fra andre mennesker - fordi det egentlig er tabubelagt at snakke om. Jeg hader at være underlagt dette tabu, og det får mig også til at virke endnu mere langt ude hvis jeg siger at selve tabuet, latterliggørelsen af folk der snakker om disse ting - er en del af en skjult propaganda de ikke engang selv er klar over. Fordi det er så langt ude kompliceret snakker jeg også sjældent med folk om den slags her. Sandheden er begravet under et bjerg af løgne..
HalalHippie skrev:
Jeg har ondt af disse pengemænd og hvad har vi. Jeg kan ikke forestille mig at være lykkelig med så meget de har raget til sig, og hele tiden stræber efter mere. De er i mine øjne nogle halv psykotiske stakler. Så fred være med dem. Men når deres spirituelle fattigdom går ud over forsvarsløse væsener har jeg tænkt mig at råbe vagt i gevær.
Lad mig spørge dig; Hvis verdens energi forsyning blev revolutioneret og h2o drevne biler vandt indpas, ville du så føle dig bedre tilpas I civilisationen? Stikker det ikke dybere? Disse konspirationer peger vel i retning af noget alment menneskeligt, som provokerer dig?
Hvis H2o biler blev en realitet ville dæmningen briste, og andre teknologier ville snart komme ud. Det ville ændre vores samfund drastisk. Alle ville kunne drive deres hus/lejlighed/hytte i afrika vha. én af de her teknologier. Og snart ville der ikke være den samme inklination for magtmisbrug, netop fordi magtfordelingen ville blive decentraliseret. Det ville ændre en hel del på hvordan denne her verden ser ud for størstedelen af dens befolkning. Det ville ikke længere være nødvendigt at drive rovdrift på de fleste af naturens ressourcer.
Når du spørger mig om det ikke stikker dybere så er det svært at svare på. Jeg kan svare drømmende at jeg i virkeligheden helst bare vil leve i naturen og i nuet, sammen med andre mennesker og uden den forstyrrende moderne verden. Og det kunne jeg virkelig godt tænke mig. Samtidig er det jo ikke uden udfordringer at leve på dén måde, og min erfaring fortæller mig at mennesker altid vil søge væk fra nuet med forestillinger om hvordan det kunne være bedre. Det grønne græs på den anden side osv.
..Jo der er er noget i mennesket, omend latent og ikke aktivt i alle mennesker, der går mig på. Vi er tilsyneladende nemme at korrumpere, og oppertunistiske. Eller hvad? måske er det kun et mindretal af os der fungerer på den måde. Jeg tror de fleste mennesker egentlig bare gerne vil klare sig og have et godt liv, og at det kun er få af os som er udelukkende selv tjenende og egoistiske, endda nederdrægtige eller psykotiske, og uden respekt for medmennesker og liv generelt.
HalalHippie skrev:
Jeg syntes det er tanke vækkende at de ”primitive” holistiske samfund havde/har et sprog for psykedeliske oplevelser. Accepteret som en del af kulturen at man rejste ind i sig selv og mødte ånder/dæmoner. Mens de moderne industrialiserede samfund baseret på vækst og økonomisk fremgang er psykedelisk indsigt et tabu og forbudt.
Personligt er min væmmelse ved civilisationen og min udlængsel også grundlagt i de psykedeliske oplevelser jeg har haft. Fordi mine trips på en måde har fået mig til at indse, hvor hult og mangelfuldt det kulturelle, sociale og moralske kodeks jeg er vokset op med, er.
Jeg ville ønske jeg kunne slutte mig til indianerne i Bolivia eller jægerne i Sibirien. Også selvom at mine tænder falder ud når jeg er fyldt 30. Selvom jeg vil kunne dø at en simpel infektion, dø af kulde eller blive spist ude i junglen. Bare jeg ville kunne føle mig mere levende!
Det er virkelig tankevækkende. Den slags oplevelser får én til at tænke, og udforske (på tankeplan) alternative muligheder for hvordan denne her verden kan se ud. De kan få én til at stille spørgsmålstegn ved om man har rigtigt fat i sine prioriteter her i livet. Det organiserede 'normale' samfund ("Normal" er i øvrigt en mental sygdom vores samfund har tilegnet sig) så hellere at du bare holdte op med at tænke, og fortsatte dit arbejde på kontoret.
Jeg kommer lige til at tænke på en sketch jeg lavede for noget tid siden, inspireret af netop de her tanker.
Dette er en teknologi opfundet af en herre ved navn Stanley Meyer. Det var i princippet en hydrogen bil, men i stedet for behovet for en hydrogen pumpestation som i dag, havde han fundet en smart måde (form for elektrolyse så vidt jeg forstår) at separere hydrogen og ilt atomerne - løbende. Dvs praktisk talt en bil der var i stand til at køre på almindeligt vand.
Hardts, det ville virkelig være rart hvis du tænkte tingene lidt mere igennem i stedet for bare at postulere noget i stil med "Perpetual motion er muligt, det er bare videnskabsmændene der prøver at snyde dig til at tro, at der skal energi til for at skabe fremdrift. Thermodynamics are keeping you down, maan" ...
Tag f.eks ovenstående eksempel; Elektrolyse af vand er en gammelkendt sag, men hvor tror du at energien til hydrolysen kommer fra? Ikke ud af ingenting.
Jeg havde prcæis den samme følelse.. Jeg følte mig bange og svag. Alt var noget crap og gaderne var fulde af zombier. jeg tog en måned på interrail alene. ganske vidst ikke så drastisk som ham fra into the wild. men det gav mig rigtig meget og en følelse af at være herrer over mit eget liv. klar på nye og vildere eventyr!
Tilmeldt: 13 jun 2005 00:44 Indlæg: 553 Geografisk sted: 2 km under år 2000
Culpepers skrev:
hardts skrev:
Dette er en teknologi opfundet af en herre ved navn Stanley Meyer. Det var i princippet en hydrogen bil, men i stedet for behovet for en hydrogen pumpestation som i dag, havde han fundet en smart måde (form for elektrolyse så vidt jeg forstår) at separere hydrogen og ilt atomerne - løbende. Dvs praktisk talt en bil der var i stand til at køre på almindeligt vand.
Hardts, det ville virkelig være rart hvis du tænkte tingene lidt mere igennem i stedet for bare at postulere noget i stil med "Perpetual motion er muligt, det er bare videnskabsmændene der prøver at snyde dig til at tro, at der skal energi til for at skabe fremdrift. Thermodynamics are keeping you down, maan" ...
Tag f.eks ovenstående eksempel; Elektrolyse af vand er en gammelkendt sag, men hvor tror du at energien til hydrolysen kommer fra? Ikke ud af ingenting.
Sorry hvis ovenstående lyder lidt hårdt, mate.
Her er jeg så med et svar på din post. Jeg tog mig min gode tid fordi jeg ærligt talt ikke føler mig klar til at argumentere ordentligt for min sag. Meget ærgeligt, da jeg jo virkelig mener at jeg har én. Det eneste jeg kan fortælle dig er, at jeg i sandhed tror at der er nogle kræfter i denne verden, der holder ting skjult for resten af os. Jeg påstår ikke at energi kommer ud af ingenting, men bare at vores indsigt er mere begrænset end vi går og tror.
Vi er kommet langt inden for de seneste 200 år, og derfor mener vi at vi har fod på det hele, at mysteriet er løst. Vi har vores kære fysik og vores love og dit og dat. problemet er bare at den slags arrogance stopper udviklingen. Din fortolkning af min tekst morede mig lidt må jeg indrømme, "Thermodynamics are getting you down, man.." - Den minder mig om en Datura rapport jeg læste hvor protagonisten fik at vide af en 'shaman' at "This get's you high, man" hvorefter det hele vidst nok fuckede op.. Den tager jeg i god humor, for jeg kan godt se hvad du mener.
Jeg ville gerne kunne sige at det hele bare er en gang pis, men sandheden - tror jeg - er anderledes.
Prøv at åbne dig selv op for bare muligheden for at nogle af disse ting er sande, og overvej implikationerne. Jeg har en ven (som du har mødt i øvrigt) som har et meget interessant forhold til 'sandheden'. Han vælger ikke at tage stilling, men at betragte ting i stedet, og forholde sig til verden med et åbent sind. Det beundrer jeg, men i tilfælde af denne her Thermo-dynamic-KILLER så har jeg taget stilling må jeg indrømme.
En sidste lille ting: Shit, min computer er ved at dø - ventilatoren larmer som ind i helvede og lyder som om den prøver at emulere vinden udenfor, svingende i intensitet og tone. Det er den 2. computer på 2 dage. Hvad fanden sker der???
Tilmeldt: 26 jun 2010 02:01 Indlæg: 27 Geografisk sted: Vissenbjerg
Nu er den tråd her vist røget lidt af sporet. Det er ellers en masse spændende emner det har ført med sig.
Til trådstarter vil jeg godt sige at jeg er helt med. Min egen reaktion på filmen var også at jeg satte et stort kritisk spørgsmålstegn ved samfundet. Egentlig var det mere end det. Det afsatte en enorm modstand overfor samfundet og alle de værdier, eller mangel på samme, som synes at være den tilstand vi er i.
Jeg har heller aldrig, som, jeg tror det var Hardts der kom ind på, følt jeg hørte til nogen steder i samfundet. Fandt aldrig min plads og leder i øvrigt stadig.
Efter nogle måneder efter jeg havde set filmen, tog jeg afsted med en kammerat af samme holdning som jeg, til en halvø ved sydvest Fyn, Helnæs. Skønt sted. Det var meningen vi skulle være der en uge og leve af de madvarer vi havde medbragt. Tun, rugbrød og nødder. Men vi blev bidt af tæger og tog hjem efter et par dage. Virkelig skuffede over at vores Into The Wild-mission ikke gik som den var planlagt, var vi begge enormt bitre og vores modstand mod systemet fortsatte og tiltog.
Jeg havde et hashmisbrug dengang og gik på et aktiveringscenter. Jeg havde en klar følelse på det her tidspunkt, af at jeg ikke hørte til her i samfundet. Folk var syge. Inklusiv mig selv. Jeg ville væk. Men samtidig var jeg også klar over at jeg ikke var klar til at tage springet til at være, og gøre det jeg indeni følte jeg måtte.
Det blev derfor min mission at gøre mig selv rask fra denne sygdom, denne tilstand af uvidenhed, følelsesmæssige søvn, egostyre - kald det hvad det betyder for dig. Jeg startede i afvænning, begyndte at meditere og langsomt faldt det indre turmult til ro.
Modstanden er der stadig og jeg har endnu ikke fundet min rette hylde. Men missionen er heller ikke slut. Det er gået op for mig at livet er en proces. Det er en proces hvor man langsomt vågner op af egoets søvn og begynder at føle hvad der er galt i verden, så man kan rette op på det. For mig hjælper det ikke at tage væk fra det, jeg har modstand mod, for det er bare en flugt ligesom mit misbrug var det.
Jeg tror min plads er i samfundet. Og selvom det er et rod lige nu og det er hårdt at leve i noget man ved gør os syge, så hjælper det ikke bare at skride fra det og lade det dø udenfor vores bevidsthed. For jorden er en stor organisme. Hvad der er galt et sted, påvirker helheden.
Jeg tror at al forandring starter i os selv. Hvis vi vil ændre på et maskulint-, mentalt-, ego-styret samfund, må vi begynde at føle og tage beslutninger baseret på vores inderste følelser i stedet for at tage beslutninger med hovedet. At begynde at leve fra hjertet, har også gjordt at jeg nu bedre kan sige fra overfor dramaet og leve i samfundet, men ikke af det. Leve som man føler er rigtigt og ikke som normen dikterer.
Tilmeldt: 24 sep 2010 17:20 Indlæg: 106 Geografisk sted: En provins til Sverige
Som Jack noterer sig, sidst I filmen (ikke læst bogen endnu): ”Happiness is not real unless shared.”
Synd at Jack skulle indse det, lige inden han kradsede af. Tænker at det var hans ego der I sidste ende gjorde det af med ham. ”Jeg” trækker mig alene væk fra det syge, syntes en selvvisk handling?
Personligt har jeg indset, at hvis jeg skal have nogle at dele min lykke med, må jeg lidt ind i kampen. I stedet for at fokusere udelukkende på det man væmmes over ved civilisationen, og dermed distancere sig fra den, må man prøve at ændre den for det bedre. Jeg kæmper kampen ved at; Forblive ydmyg og være taknemmelig for alt der kommer min vej, godt som skidt. Minde mig selv om, at min krop, dem jeg elsker, ”samfundet” og materielle goder blot er mig til låns. Intet er permanent. Samt tilside-sætte mine egne behov (uden at undertrykke dem) og hjælpe mine medmennesker. Det syntes den bedste måde, at bekrige mit ego på. Det er vel det der i grunden græmmer mig ved civilisationen, ”egoismen”, besidderisk grådighed, ikke at reflektere over konsekvenserne af egne handlinger (og de tanker og følelser de bunder i). Hvordan får jeg mine medmennesker til at indse, at vi bør bekæmpe egoismen? Der skal nok lidt flere år til i ”livets skole”, før jeg kan gøre det effektivt.
Tilmeldt: 26 jun 2010 02:01 Indlæg: 27 Geografisk sted: Vissenbjerg
I min erfaring er der aldrig kommet noget godt ud af at bekæmpe noget. Tænk på enhver krig eller kamp, der nogensinde har fundet sted og tænk på hvad det har ført til (War on Drugs, kampen mod kræft, kampen mod kriminalitet osv, osv). Jeg tror ikke egoet er noget vi skal bekæmpe. For det er bare mere ego. Det kræver ingen kamp, ingen deciderede handlinger at opløse egoet. Det er det der gør det så svært. Vi har været vant til fra barndommen, at vi skal "gøre" en masse for at opnå resultater. Men 'ikke-handling' i sin simpelthed, er det modsatte af ego og vil derfor langsomt afsløre for dig hvordan egoet opløses.
Tilmeldt: 13 jun 2005 00:44 Indlæg: 553 Geografisk sted: 2 km under år 2000
Der bliver sagt mange gode ting i denne her tråd synes jeg.
Jeg vil gerne henvise til en meget interessant snak, i et radioprogram (internetradio), som jeg kommer til at tænke på. Jeg har derfor smidt det op på en gratis FTP server:
Tilmeldt: 24 sep 2010 17:20 Indlæg: 106 Geografisk sted: En provins til Sverige
MainManMike skrev:
I min erfaring er der aldrig kommet noget godt ud af at bekæmpe noget. Tænk på enhver krig eller kamp, der nogensinde har fundet sted og tænk på hvad det har ført til (War on Drugs, kampen mod kræft, kampen mod kriminalitet osv, osv). Jeg tror ikke egoet er noget vi skal bekæmpe. For det er bare mere ego. Det kræver ingen kamp, ingen deciderede handlinger at opløse egoet. Det er det der gør det så svært. Vi har været vant til fra barndommen, at vi skal "gøre" en masse for at opnå resultater. Men 'ikke-handling' i sin simpelthed, er det modsatte af ego og vil derfor langsomt afsløre for dig hvordan egoet opløses.
Du har helt ret. 'ikke-handling', eller total accept og overgivelse er svær. Jeg bruger ordet “bekrige” fordi det er svært at opløse sit ego, som du er inde på. Jeg ser det som en prøvelse hverdag, at affinde mig med mit, så det ikke tager overhånd. Bringer mig i sorg og ulykke, spreder had og begær i mit sind; ultimativt skader andre. Der nævner jeg ydmyghed, accept, næstekærlighed og taknemmelighed, som nogle værdier jeg finder effektive, så egoets klyngen og grådighed ikke tager overhånd. Så jeg kan leve et rimelig frit og unattached liv Det syntes at virke rimeligt for mig.
Faktisk tvivler jeg på, at det nogensinde vil lykkes mig at ”vinde kampen”. Ej heller tror jeg, at vi kan rense verden fuldstændig fra egoisme. Jeg kan dog affinde mig med mit og begrænse det, føler jeg.
Jeg havde den syreste oplevelse med netop denne film, jeg rejste i 08 til USA, jeg havde fundet en ledig sofa på couchsurfing og startede min færd i Atlanta, Georgia ... Efter et par dage præsenterede gutten jeg boede hos mig for Into The Wild, filmen, og sagde at jeg måtte simpelthen se den film, fordi den udfra hans korte og nøgne umiddelbare oplevelse af mig kunne genkende mig så meget i Christopher .. Jeg skød tanken hen, og da jeg 3 uger efter ankom til L.A. oplevede jeg det nøjagtig samme scenarie udspille sig igen ... Og altså - et så åbenlyst slag i hovedet skal man være usandsynlig dum for at ignorere, så jeg så filmen - en for mig livsændrende oplevelse. I retroperspektiv en fuldstændig omvæltning af hele min eksistens ..
HalalHippie skrev:
MainManMike skrev:
I min erfaring er der aldrig kommet noget godt ud af at bekæmpe noget. Tænk på enhver krig eller kamp, der nogensinde har fundet sted og tænk på hvad det har ført til (War on Drugs, kampen mod kræft, kampen mod kriminalitet osv, osv). Jeg tror ikke egoet er noget vi skal bekæmpe. For det er bare mere ego. Det kræver ingen kamp, ingen deciderede handlinger at opløse egoet. Det er det der gør det så svært. Vi har været vant til fra barndommen, at vi skal "gøre" en masse for at opnå resultater. Men 'ikke-handling' i sin simpelthed, er det modsatte af ego og vil derfor langsomt afsløre for dig hvordan egoet opløses.
Du har helt ret. 'ikke-handling', eller total accept og overgivelse er svær. Jeg bruger ordet “bekrige” fordi det er svært at opløse sit ego, som du er inde på. Jeg ser det som en prøvelse hverdag, at affinde mig med mit, så det ikke tager overhånd. Bringer mig i sorg og ulykke, spreder had og begær i mit sind; ultimativt skader andre. Der nævner jeg ydmyghed, accept, næstekærlighed og taknemmelighed, som nogle værdier jeg finder effektive, så egoets klyngen og grådighed ikke tager overhånd. Så jeg kan leve et rimelig frit og unattached liv Det syntes at virke rimeligt for mig.
Faktisk tvivler jeg på, at det nogensinde vil lykkes mig at ”vinde kampen”. Ej heller tror jeg, at vi kan rense verden fuldstændig fra egoisme. Jeg kan dog affinde mig med mit og begrænse det, føler jeg.
Hvorfor skulle du ikke kunne vinde kampen ? Det er Ego-talk ... Ønsker du at være slave af dit Ego resten af livet? Eller ønsker du at være fri, fri til at opleve ubetinget kærlighed altid for evigt? Vores Ego er skaberen af "al vores elendighed" ... Næste gang du føler dig deprimeret eller lign. så luk øjnene og prøv at spor hvorfra det oprinder? Altid ledt direkte tilbage til vores Ego.
Prøv at tjek en gut ud der hedder Adyashanti Eller læs den her gamle, men uhyre nice tråd: http://www.psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=6162 Der er intet andet end dit Ego der står i vejen for at "du kan ryste" dit Ego af dig ...
Btw. mht. ydmyghed, accept, næstekærlighed og taknemmelighed (OG ÆRLIGHED) så er det ganske rigtigt at det umiddelbart er Ego-disempowering ... men kun i den forstand at dit Ego ikke begynder at "promoverer" sig på disse værdier - disse værdier er også blot begreber, konceptuelle størrelser uafhængigt forbundet med Ego'et og det falske-selv ...
Tilmeldt: 24 sep 2010 17:20 Indlæg: 106 Geografisk sted: En provins til Sverige
QuaZ skrev:
Hvorfor skulle du ikke kunne vinde kampen ? Det er Ego-talk ... Ønsker du at være slave af dit Ego resten af livet? Eller ønsker du at være fri, fri til at opleve ubetinget kærlighed altid for evigt? Vores Ego er skaberen af "al vores elendighed" ... Næste gang du føler dig deprimeret eller lign. så luk øjnene og prøv at spor hvorfra det oprinder? Altid ledt direkte tilbage til vores Ego. Der er intet andet end dit Ego der står i vejen for at "du kan ryste" dit Ego af dig ...
Btw. mht. ydmyghed, accept, næstekærlighed og taknemmelighed (OG ÆRLIGHED) så er det ganske rigtigt at det umiddelbart er Ego-disempowering ... men kun i den forstand at dit Ego ikke begynder at "promoverer" sig på disse værdier - disse værdier er også blot begreber, konceptuelle størrelser uafhængigt forbundet med Ego'et og det falske-selv ...
Jeg tror du har ret. Måske Fordi jeg ikke kan forestille mig at give helt slip. Jeg kender mennesker, som oprigtig tror at de har "vundet kampen", men hvor det tydeligt, at det har de ikke helt. Jeg har ikke oplevet "K-hullet", men når jeg har hørt det beskrevet herinde og i tale, syntes jeg ikke i min vildeste fantasi at kunne forestille mig, hvordan det er. Jeg kigger tit indad og overgiver mig til stilheden, hver dag faktisk.. Jeg tænker at jeg skal slidde mig længere gennem samsara. Opleve flere hjørner af livets spiral, op og ned. Hvor jeg bestræber mig på at give slip og ikke lade mit ego lede mig ind i al for mørke blindgyder. Se og identificere den ild af begær der brænder i alt jeg; Ser, hører, føler, tænker, smager. Så kan jeg altid, i en alder af 50+ gå ud i en skov, leve i askese og prøve at give helt slip
Jeg forstår dig - og din betragtning, at "du ikke kan forestille dig at give helt slip" ... Jeg vil våge at påstå, udfra mine egne erfaringer, at dette er Ego'ets krampetrækninger .. Overlevelsesinstinkt - benægt, benægt - eller usandsynliggør det. Det er meget kendt at folk der har haft en vågen oplevelse bliver Ego' oplyste .. Og netop som du siger, er dette meget tydeligt .. K-hole er en sær ting. Jeg har også læst det beskrevet mange steder, på mange måder .. jeg vil sige at det er tæt på umuligt med begrænsningen i ord at til fulde forklare oplevelsen af k-hole .. Stilheden er oprindelsen til alting
Du skal kun slide dig igennem samsara så længe du 'vil' Fri vilje .. du vender tilbage uanset om du når separation fra Ego'et i denne eller næste inkarnation .. Selv efter en seperation eller afkastning af Ego'et vil du stadig kunne identificere og opleve ilden der brænder i alt - alt der hele tiden brænder.. så må jeg spørge til hvad du 'frygter' ?
Tilmeldt: 24 sep 2010 17:20 Indlæg: 106 Geografisk sted: En provins til Sverige
Tja, hvad frygter jeg, ved det ikke. Ved jo godt at jeg ikke dør af det.
Meditationen, den psykedeliske oplevelse og livet generelt, har lært mig at det ikke er farligt at give slip og acceptere alt, lade sig flyde med. Faktisk er det enormt givende
Skal vi trække noget “namaste tænkning” ned over: Så tvivler jeg vel på at min karma er god nok til at jeg kan frigøre mig, I dette liv. Og så er vi tilbage til ydmygheden
“Ønsker du at være slave af dit Ego resten af livet? Eller ønsker du at være fri, fri til at opleve ubetinget kærlighed altid for evigt? Vores Ego er skaberen af "al vores elendighed" ... Næste gang du føler dig deprimeret eller lign. så luk øjnene og prøv at spor hvorfra det oprinder? Altid ledt direkte tilbage til vores Ego.”
Hvis man går ind I en kamp, for at befri sig selv og opleve ubetinget kærlighed, er man så ikke dømt til at fejle? For det er vel lidt en ego tænkning. Jeg tror kun man kan blive befriet, hvis man indser at ens egen lidelse bliver lindret ved at hjælpe andre væsener med deres. Og handler derefter.
Måske vi skal tage denne snak til PM eller et seperat topic. Så vi ikke kører dette topic yderligere ud af en tangent?
Tilmeldt: 26 jun 2010 02:01 Indlæg: 27 Geografisk sted: Vissenbjerg
Halalhippie skrev: "Hvis man går ind I en kamp, for at befri sig selv og opleve ubetinget kærlighed, er man så ikke dømt til at fejle? For det er vel lidt en ego tænkning. Jeg tror kun man kan blive befriet, hvis man indser at ens egen lidelse bliver lindret ved at hjælpe andre væsener med deres. Og handler derefter."
Jeg tror ikke Quaz mener du skal bekrige dit ego. Det er som du selv siger dømt til failure. Men hvis du blot observerer det og lærer det bedre at kende - uden at være fjendtlig indstillet overfor det - men accepterer at det er der og at det har en stor indflydelse på din oplevelse af livet.
Jeg tror, du tager fejl i at ens egen lidelse bliver lindret ved at hjælpe andre. I hvert fald hvis det er som en reaktion på sin egen lidelse. Det er dog muligt, du kan distancere dig fra og glemme din egen lidelse for en tid. Desuden tror jeg, at hvis man ikke er i stand til at hjælpe sig selv og være der for sig selv, vil al hjælp man yder til andre være overfladisk.
Halalhippie skrev: "Hvis man går ind I en kamp, for at befri sig selv og opleve ubetinget kærlighed, er man så ikke dømt til at fejle? For det er vel lidt en ego tænkning. Jeg tror kun man kan blive befriet, hvis man indser at ens egen lidelse bliver lindret ved at hjælpe andre væsener med deres. Og handler derefter."
Jeg tror ikke Quaz mener du skal bekrige dit ego. Det er som du selv siger dømt til failure. Men hvis du blot observerer det og lærer det bedre at kende - uden at være fjendtlig indstillet overfor det - men accepterer at det er der og at det har en stor indflydelse på din oplevelse af livet.
Jeg tror, du tager fejl i at ens egen lidelse bliver lindret ved at hjælpe andre. I hvert fald hvis det er som en reaktion på sin egen lidelse. Det er dog muligt, du kan distancere dig fra og glemme din egen lidelse for en tid. Desuden tror jeg, at hvis man ikke er i stand til at hjælpe sig selv og være der for sig selv, vil al hjælp man yder til andre være overfladisk.
Det skete, at en meget smuk kvinde besøgte en psykiater for første gang. Så siger psykiateren, "Kom venligst nærmere." Da hun kommer nærmere, springer han på hende, omfavner og kysser kvinden. Hun er chokeret. Så siger han: "Sid nu ned. Dette hjælper mig med mit problem - nå, hvad er dit problem?"
Problemet bliver mangfoldigt, fordi der er hjælpere i den samme situation. Og de ønsker at hjælpe, for når man hjælper nogen føler egoet sig ganske godt - fordi du er en stor hjælper, en stor guru, en mester; du hjælper så mange mennesker. Jo større tilhængerskare, des bedre tilpas føler du dig.
Men du er i den samme situation - du kan ikke hjælpe.
Du vil snarere skade.
Folk, som stadig har deres egne problemer kan ikke være til megen hjælp. Kun én, som ej selv har nogen problemer, kan hjælpe dig. Kun da er der klarheden til at se, til at gennemskue dig. Et sind uden dets egne problemer kan se dig, du bliver gennemsigtig.
Et sind, som ej har dets egne problemer kan se igennem sig selv; det er derfor, det bliver i stand til at gennemskue andres sind.
Tilmeldt: 11 maj 2009 13:01 Indlæg: 48 Geografisk sted: Jeg tror, jeg er på Jorden?
Tråden ryger lidt af sporet et par gange.
Jeg vil først lige kommentere til den sidste diskussion. Du er dømt til at fejle, hvis du kæmper imod noget. Du skal ikke kæmpe mod krig, men for fred. Det åbner pludselig op for en hel andre metoder (f.eks. Gandhi). Og du skal ikke kæmpe imod dit ego, men for en mindre egodomineret bevidsthed.
Så tilbage til trådens starter og begyndelse:
Jeg ærger mig over, at der ikke var nogen, der sparkede min forkælede lille forstadsrøv ud af gymnasiet, før jeg kom til at gennemføre. Nu render jeg rundt med et gennemsnit, der ikke kan bruges til en skid. Stembel i panden for live!
Giv slip på jeres ideer om hvordan tingene hænger sammen i dagens samfund. Generelt kan bare godt lide at eksperimentere med at bryde med alle de ting jeg tager for givet. "Hvad sker der, hvis jeg ikke spiser det her måltid? Og hvad hvis jeg undlader at spise i det hele taget. Jeg bliver sulten - og hvad så? Hmm, hver at finde ud af..." "Hvad sker der hvis jeg holder øjnene lukket i et par uger?" "hmm, ud og rejse? Jamen jeg har jo ingen penge. Behøver man Penge? Men hvor skal jeg tage hen? Hvorfor skal jeg vide det på forhånd? Hvad sker der hvis jeg går i den her retning i 4 dage?"
Jeg er ikke så gammel, men en ting der bliver ved med at give mening for mig, er værdien i en oplevelse. Kontraster giver oplevelse, oplevelser giver perspektiv, perspektiv giver indsigt. Det er derfor jeg tager psychedelia(og det er også derfor, jeg undlader at tage noget som helst i perioder). Det er derfor jeg spiller musik(og samtidig ikke nyder noget mere end komplet stilhed). Derfor jeg bruger måneder, på at sidde med lukket øjne og bare fornemme min egen vejrtrækning(hvilket faktisk er en af de ting jeg har gjort i mit liv, der har givet mig de største oplevelser). Derfor jeg tager en omvej hjem på min cykel efter skole.
Det her er lige så meget en peptalk til mig selv, som til jer. En ting jeg har tænkt på, er en dag og gå ud et øde sted i naturen, og så bare lægge mig ned. Bare lægge der og vente på at dø. Lægge sig for at dø. Måske indser jeg, at det absolut ikke er en ting jeg har lyst til. Måske indser jeg hvor ondt i rykken man får. Måske indser jeg nogle dybe sandheder omkring mig selv og livet. Måske dør jeg bare, men jeg ved det ikke før jeg har prøvet det...
En rodet tankestrøm en tidlig mandag eftermiddag. Tag det eller lad vær. Peace out!
Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01 Indlæg: 2651 Geografisk sted: I mulmehulen
Hvor har i egentlig fra, at man er dømt til at fejle hvis man kæmper imod noget? Det virker lidt som noget popsmart "jeg har lige tænkt over det en ekstra gang" agtigt, så nu skal vi høre.
Jeg har da nogle gange vundet ved at kæmpe mod en dårlig vane, eller andre ting, så kan man selvfølgelig vænne den om, og sige, at jeg har kæmpet for en bedre vane. Måske, måske ikke. Men hvis det er niveauet vi taler logik og negationer kontra affirmationer på, så er det, imo, ret ligegyldigt. Kæmper jeg for fred, kæmper jeg per definition mod krig... I den optik. Andre metoder eller ej. Nogle gange virker "for" metoderne heller ikke optimalt, og så må en imod tankegang til, som et skillful mean.
Nej Odden - man kæmper ikke pr definition mod krig hvis man kæmper for fred ... ens fokusområde vil være anderledes alt afhængigt af ens indgangsvinkel i hovedet / tanken ...
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
.
Jeg er bare kommet frem til, at det ikke giver mig mening at trippe rundt I tankekonstruktioner som jeg ikke kan bevise overfor mine medmennesker. Det syntes jeg livet er for kort til. Jeg vil dog fortsat prøve at gøre mine medmennesker opmærksomme på magten og pengene, med et smil og et glimt i øjet for det tror jeg man kommer længst med.
