Psychedelia.dk

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>jeg tror din krop afgiver "det astrale legeme"
når døden indtræffer, det er videnskabelig bevist at kroppen mister lidt vægt lige på døds tidspunket. hvorefter man svæver rundt i den astrale verden i et stykke tid og derefter, hmm det er rimelig svært at forklare poster lige et link........
<HR></BLOCKQUOTE>

Dette kunne måske forklares ved at man afgiver sine kropsvæsker når man dør?, urin, lort osv...og så igen hvad med den sidste udånding, luft har jo også en masse.

er der nogen der har læst Den tibitanske Døde Bog ret spændende læse stof [img]images/smiles/icon_cool.gif[/img]

SORRY FOR WRITING IN ENGLISH!

I could only really answer your question properly if I wrote in my native language (my danish is not so great).

I beleive that when you die you die.

Nothing supernatural or cosmic happens.

You die and your cells break down and your body rots away returning its nutrients to the earth.

jeg tror mere på at vi alle er sjæle/ånder og at hjernen er en motor der er nødvendig for at vores sjæl kan styre denne fysiske krop... vi bliver sendt ind i disse menneskekroppe for at lære og for at gøre planeten frodig og grøn [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

naturen kører cyclus
life is eternal
[img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

btw:
jeg glæder mig faktisk til at jeg dør, er meget spændt på hvad der sker... og nej, ku aldrig finde på at tage mit eget liv [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Når man dør mister man faktisk en smule vægt, selve ens Prana/æterisk-legeme/livslegeme/formlegeme skiller sig fra den fysiske/mineralske del sammen med ens kama/sjæl/astral-krop sammen med ens Kama Manas/ånd/Jeg forlad disse skiller sig også efterhånden fra hinanden og fra sjælen bliver en essens tilbage som bliver tilbage på det astrale plan mens ånden stiger videre til åndeverdenen hvor den venter på at blive født igen.

Hvores mål her på jorden er at via hvores Kama Manas at forvandle hvores Kama til Manas/over-sjæl og og hvores Prana til Buddhi/over-æterisk legeme og hvores fysiske krop til Atma/åndslegeme/genopstandelseslegeme
Det sidste indbefatter en udødeliggørelse af det mineralske/fysiske-legeme og en fuld kontrol over alle indre og ydre legemlige processer, hver gang vi bliver født er det hvores opgave at arbejde på disse tre højere væsensled og som derefter bliver en fast del af hvores væsen og som ikke opløses ligesom de lavere væsensled.

Nogen spørgsmål børn´lil?

Ja, kan jeg få oversat det til dansk ? [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]
Er meget interesseret i hvad du skriver, men ordvalget er lidt for fremmedagtigt for mig.

Btw
Vidste godt at man taber et par gram, i det øjeblik når man dør. Men hvordan kan en uhåndgribelig/spirituel ting, som et livslegeme, have en fysisk vægt ?

Hvis en sjæl kan svæve må vi vel også antage at den er lettere eller ligeså let som luft og derfor ikke vejer noget?

Luft vejer jo også noget...

Lyder interessant Anima..
Såvidt jeg har forstået det, afgiver vores krop en ånd og det astrale legeme når vi dør.
Ånden bliver så genfødt og astrale legeme bliver på det astrale plan. Rigtigt??
Gider du ikke prøve at omformulere det sidste stykke en smule? Forstår det ikke rigtigt!

Et par hurtige spørgsmål..
Er vores astrale legeme ved bevidsthed efter døden er indtrådt, eller "flyver" det bare tilfældigt rundt??
Bliver vi på det astrale plan i al evighed eller dør vores astrale legemer også på et tidspunkt??

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR> Nogen spørgsmål børn´lil?
<HR></BLOCKQUOTE>

Yep. Et objektivt spørgsmål!
Hvor meget mister man så i vægt, idet døden indtræffer? Her tænker jeg på en håndgribelig vægtenhed, f.eks. gram...?

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Phant0m:
Lyder interessant Anima..
Såvidt jeg har forstået det, afgiver vores krop en ånd og det astrale legeme når vi dør.
Ånden bliver så genfødt og astrale legeme bliver på det astrale plan. Rigtigt??
Gider du ikke prøve at omformulere det sidste stykke en smule? Forstår det ikke rigtigt!

Et par hurtige spørgsmål..
Er vores astrale legeme ved bevidsthed efter døden er indtrådt, eller "flyver" det bare tilfældigt rundt??
Bliver vi på det astrale plan i al evighed eller dør vores astrale legemer også på et tidspunkt??<HR></BLOCKQUOTE>

Ja det er rigtigt efter at vi dør gennemgår vi nogen faser, en fase hvor det æteriske legeme stadig er en del af astral-legemet og ånden, mange mennesker som er døde opdager først efterhånden at de er døde mens de er i den tilstand for det de oplever er fysisk, men efterhånden forsvinder denne også og når det sker oplever mennesket med astral-legemet og gennemgår så en periode der hvorefter også denne del bliver tilbage på det astrake plan og bliver efterhånden opløst men efterlader en essens på astral planet, ånden kommer så videre til det åndelige plan, hvor den efter et stykke tid kommer tilbage og henter essens pakken og bliver så født igen i en ny fysisk krop som er forenelig med hvores essens.

For at fortsætte mit tidligere indlæg, ved via sin Kama Manas/Jeg at forvandle sin Kama/astral-krop/sjæl til Manas/over-sjæl formindskes egoisme og selvisked en helt forvandlet Kama til Manas indbefatter en helt igennem altruisme og uselviskhed, ved at omforme sin Prana/livskraft/æterisk-legeme til Buddhi bliver resultatet at løgn og vildfarelser efterhånden helt vil blive udslukket, ved at omforme sit fysiske/mineralske legeme til Atma/åndsmenneske bliver resultatet at sygdom og død bliver en umulighed og udødelighed bliver resultatet, dette er hvores evolutionsvej og den spænder fuldstændig overens med Kristendommens esoteriske målsætning.

For at fortsætte min post fra tidligere kan jeg fortælle at den måde de forskelige væsensled er forbundet er at den mineralske/fysiske del via sanseorganerne (jord) den Prana/æteriske-del/livs-legemet/formlegemet er forbundet via kirtelsystemet som også er her de syv chakraer er forbundet via de syv kirtler (vand) og Kama/Astrallegemet/sjælen via lungerne og nervesystemet (luft) og Kama Manas/Jeget via blodsystemet, blod er jo som bekendt varmt (ild)

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg spilder min tid, det er åbenbart som at kaste perler for svin, der er sikkert ikke så mange som forstår eller overhoved læser det jeg skriver

Pascal udtrykte flot når han siger at Sandheden kun er til fordel for den som den bliver fortalt til, eftersom den gør den som fortæller den forhadt (eller blot fortiet)

For atter at fortsætte hvor jeg slap...

Analog kan man sige at mineralsk/fysisk er lig med jord og eftersom vand er en forudsætning for liv så er vand analog med det æteriske-legeme, luft ligesom himmelen som et tæppe rundt om hvores jord og genspejlet i hvores sjæl som indæmmer os i individer med hver hvores bevidsthedssæfre og ild/solen som med sin ånd beliver og lysner os op og sørger for en stadig fremadskridende udvikling centrum for hvores solsystem og brændende som altid ligesom Jeget... Som man kan se så hænger alt sammen i en stører sammenhæng, men hvorfor vil så få erkende, hvorfor kan så få erkende de sammenhænge som råder... Er verden virkelig blevet så blind at den ikke kan mærke vindens sjæl, føle solens ånd, vandets rindende liv og jordens faste grundvold, har vi mistet forbindelsen til verdens ur-grund, har vi ikke andet end døde abstraktioner tilbage fra verden... Hvor er den levende medleven i naturen og verden, ak, hvor er det synd for menneskeheden at den har mistet forbindelsen til sin skaber

Verden er makrokosmos mennesket er microkosmos

[ 10 Juli 2003: Besked ændret af: Anima ]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Anima:
Er verden virkelig blevet så blind at den ikke kan mærke vindens sjæl, føle solens ånd, vandets rindende liv og jordens faste grundvold, har vi mistet forbindelsen til verdens ur-grund, har vi ikke andet end døde abstraktioner tilbage fra verden... Hvor er den levende medleven i naturen og verden, ak, hvor er det synd for menneskeheden at den har mistet forbindelsen til sin skaber<HR></BLOCKQUOTE>

...f.eks., hvordan vi betaler. Her holder jeg fast ved kontanter, fordi kontanter er konkrete og udtryksfulde. Det er at leve i en konkret verden, hvor dem, der bruger kort i tide og utide, fjerner sig fra verdens konkrethed.

Folk forsikrer sig og forsikrer sig. De tror, de kan unddrage sig livets usikkerhed. De tages ved næsen, både af livet og forsikrings-selskaberne, der har bildt dem ind, at "det handler om at være tryg", men -

Men det er er en illusorisk tryghed. For forsikrings-selskaberne kan jo ikke forhindre ulykkerne i at ske. De forfører os til at gøre mennesker op i kroner og ører. Dermed fremmedgøres vi.

Vi fremmedgøres af vor trang til smarte løsninger. Vi glemmer, at livet er noget, man skal røre ved og udsættes for. Vi tror, vi kan leve livet i abstraktionen. Det kan vi, rent praktisk, og ånden går fløjten.

Vi tør ikke at stå stille (okay, jeg tør godt!) på et gadehjørne og betragte omgivelsernes skønhed. Hvad tænker folk, når vi står stille, uden at der er et busstoppested? Med hænderne i lommen...hvem venter vi på?

Vi skal forklare os til højre og venstre: Derfor gør jeg det og det, i den hensigt at opnå det og det.

Men den hengivne har ingen forklaring. Jeg er, og det handler om at være til.

Læs nyt topic om 'Vejen til anarki' under 'Generelt', hvor jeg netop gør op med den kunstificering og fremmedgørelse af samfundet, som politikken leverer, bekræftet af et opdraget hylekor af folk, der hele tiden mener, at NOGEN må gøre noget - bare ikke dem selv.

Folk smider affald i det grønne, åbenbart uden respekt, som om det grønne græs og buskene og træerne er en selvfølge, man bare kan svine til, fordi..."nogen burde da have sørget for en skraldespand her!" - så tag dog affaldet med Jer!

Det gør jeg. Den park eller skov, jeg nyder, er også mit ansvar.

Folk tror, de er svage, når de forfalder til stille beundring. Hold da op mand! - der skal ske noget, ske noget, ske noget, hele tiden!

Hør al den larm fra knallerter! Hvorfor er det ikke smart at cykle? Cykling er motion og giver blodomløb. Men selvhævdelse er bedre.

Det er vores syge normer. Vi bliver teknologi-aber. Efterhånden, som det hele bryder sammen, med hylende politisirener alle vegne, vil vi igen lære at holde af det naturlige og umiddelbare - vel at mærke på den hårde måde.

Hvad sker der, når man dør? - hedder emnet.

Hvad sker der, når man opfatter, hvad der er at opfatte, inden man dør? Måske bliver man betragtet som sær, hvem ved?

Vi skal spille vores komedier for hinanden. På flimmer er det de samme og de samme personer, der skal underholde os - denne syge klamren sig til det, man kender. Det gør os ånds-sløve og tungsindige. Nåe...så dette er livet?

Det kunne vi gøre meget bedre. Jeg anbefaler: At vi trodser reklamens magt, samt afskaffer regeringen.

SÅ kan vi lægge os til at dø med god samvittighed!