Psychedelia.dk

Du tager grueligt fejl mht. egoets plads i en spirituel udviklingsproces. Egoet skal være stærkt og afbalanceret, hvis organismen skal kunne holde til spirituelle erkendelser, og er en absolut nødvendighed for menneskers fungeren i hverdagen. Hvis du mener at dette er en skidt ting, og kalder psykoser pga. for svagt ego for "udvikling", vil jeg give dig ret, ellers ikke.

_________________
Der er ingen planet B.

Jeg mener altså ikke at egoets opløsning kan betegnes som psykose fordi man vil blive et med helheden....

Man kan godt være jeg stærk og have styr på sit ego

Ego kan ligesågodt være jeg-svaghed

Du ved mindreværdsfølelse kan også slå om i storhedsvanvid....

Derfor er Ego dårligt, fordi alting er en del af helheden og at vi kun er en lille del

Man må have ydmyghed for det spirituelle...

Uha... Hvis jeg lod mit ego få frit løb så ville det bare begynde at tage æren for mine fremskridt, men hvad er egoet andet end selvet som klynger sig til sin ophobede fortid?


Egoets skal holde lav profil overfor andre, men ego det har vi fleste

Mvh. Astral

Lys og kærlighed

Du stiller det op som om jeg havde modsagt dig, og fortæller dernæst min pointe som var det dig selv der havde sagt den til at starte med. Du kunne blive en fremragende politiker, hvis du lærte at skjule det lidt bedre.

Jeg har jo ikke sagt at egoet skal være det dominerende i livet, tværtimod. Måske du overså ordet "afbalanceret"? Det indebærer blandt andet en realistisk vurdering af egen plads i verden, hvilket medfører den ydmyghed du snakker om. Der var ingen der snakkede om at lade egoet få frit løb før du bragte det på bane.

_________________
Der er ingen planet B.

Simpzon - Enten har du aldrig stukket din svaber op i en kælling før, eller også er du totalt afsporet.

Yeti - Så du er ikke enig med mig i, at alle mennesker har en seksualdrift, og at det er meningen, at vi skal føre slægten videre... Det kan godt være, at det ikke blev sagt på den mest geniale måde, fordi jeg blev lidt opkørt... men betyder det noget, egentlig ikke...

Jespar - Jeg har overhovedet ikke fat i, hvad Dalai Lama står for... nu havde det jo intet med lige præcis Dalai Lama at gøre, det var for at få et billede i hovedet.

--

For ligesom at samle tråden vil jeg da gerne tilføje, at jeg får slattenpik, når jeg er alkoholpåvirket.

Hvis meningen med livet var at formere sig, tror jeg at jeg ville fortrække at være en amøbe!

det burde da være rimelig logisk for alle at meningen med livet er at formere sig og føre sin slægt videre, så fuck om man bruger tiden på at være stiv eller på stoffer, bare man har det sjovt i mellemtiden... men det fint alle folk ikke gør det, så blir jorden heller ikke overbefolket...

Hvorfor er det logisk?
Hvorfor kan meningen ud fra den logik ikke lige så godt være at skide?

--

reproduktion er en "logisk" om i vil kalde det det, del af alt liv - der eksistere ikke desideret liv (lad nu vær med at find et eksempel på noget...) uden reproduktion.

læs lidt biologi og du vil forstå

--

Livets mening er ikke reproduktion men udvikling. Hvis du blot får en masse børn der ikke reproducerer eller slægten før eller siden uddør fordi den bliver udkonkurreret, er du lige vidt.

survival of the fittest - hvis vi ser os som dyr udvikler vi os selv (eller vores omgivelser så vi kan overleve... tøj, huse mv.)

at vi så er skabt sådan vi har forstand til at nyde livet, vi liver kan vi jo bare sige er godt og måske kan give os lidt mening i hverdagen - men biologisk set er det reproduktion (og udvikling hvis vi følger evolutions teorien og vi er ment til at fortsat være eksisterende)

Du skal sgu lige slappe lidt af med hvad du tror jeg mener. Naturligvis har vi en seksualdrift, men derfra og til at konkludere at det er den eneste og endegyldige mening med livet at formere sig, er der sgu et stykke.

Meningen med mit liv er at være lykkelig og bevidst(de 2 ting hænger ganske meget sammen), intet andet. Jeg kan ikke se hvad meningen med at formere sig skulle være, hvis ikke der var noget mere vigtigt som gjorde at livet i det hele taget var værd at leve. Hvilken mening skulle der være i at sætte børn i verden hvis eneste formål også var at få børn, og så videre? Hvis man derimod oplever at livet i sig selv har værdi, vil det være en naturlig ansporing til at videreføre livet, i erkendelsen af at man ikke selv holder evigt, og at det ville være dejligt om endnu flere kunne nyde at være i live.

Den med at reproduktion er det vigtigste i livet gir jeg ikke fem flade øre for, det er udelukkende et produkt af at nogle såkaldte videnskabsfolk lige glemte at tage deres indre observationer i betragtning da de lavede deres teorier, og derfor ikke regnede med at bevidstheden er virkelig.

_________________
Der er ingen planet B.

Formering/reproduktion er vel ikke meningen med, men forudsætningen for livet. Altså der skal jo, i menneskets tilfælde, 100 % sikkert gå en parring forud for livet (her ser vi bort fra jomfrufødsler og den slags uregelmæssigheder). Men at vende det om og sige at et liv hvor man ikke parrer sig er 100% meningsløst er vist en grov forsimpling. Man skal da være noget sexfikseret for at mene at diverse munke og andre, der lever i cølibat, har totalt meningsløse liv.
Mening er vel en subjektiv oplevelse af sammenhæng og retning og derfor ikke een fælles størrelse, der gælder for alle. Mening er noget vi kan tilføre, ikke et givent parameter.

Og hvor ligger logikken i at videreføre racen? hvad skal den bruges til?

Det kommer meget an på hvor du står. Jeg vil mene at nogle mennesker bestemt har bedre af at score nogle tøser end de har af at meditere, hvor andre har det lige omvendt.

Mht. til hvad man får ud af spirituel udvikling, så handler det om dybde og afklaring mht. hvem man er og evt. formålet med ens eget liv, og livet i det hele taget. Det handler også om at mærke livet mere intenst, og at lære at håndtere de stærke følelser og oplevelser der følger med, hvilket med tiden resulterer i at man simpelthen bare kan rumme mere end man kunne før. Det handler også om meget andet, det er umuligt at skrive det hele her... der er skrevet tykke bøger om emnet, og ingen af dem er udtømmende. Men IMO er det bestemt ikke nytteløst, og hvis man ellers kan løsrive sig fra tankerne om sex bare en gang i mellem, tror jeg de fleste kan få en del ud af at arbejde med selvudvikling.

_________________
Der er ingen planet B.

--

Jagten på at finde meningen med livet er der skrevet mange tykke bøger om, og det er en af de mysterier vi aldrig bliver færdige med. Jeg tror vi er dømt til selv at finde en mening.

Og så synes jeg der er gået lidt for meget sex kontra spirituel søgen i den, som om det ene udelukker det andet. Jeg oplever bestemt ikke de to ting som modpoler til hinanden. Tværtimod. Som du selv skriver Yeti:



Til det hører vel også det sexuelle mysterie?


Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller