Psychedelia.dk

Da jeg var lille havde jeg en lidt spøjs interesse. Når jeg fandt et dødt dyr som en fugl eller en mus, gik jeg gennem husets skabe og skuffer efter en passende kiste. Det kunne fx. være en lille plasticbøtte eller en cigarkasse, som jeg lagde dyret i. Jeg gik udenfor med kisten og fandt et passende sted at begrave den.
Herefter vendte jeg ugentligt tilbage til stedet hvor jeg gravede kisten op og undersøgte dens henfaldende indhold.

I kisten så jeg hvad jeg nu ved sker efter døden. Alt andet er for mig uvæsentligt.

Jeg bliver ved med at vende tilbage til den samme pointe inde i mit hovede... Under dette emne, diskuterer vi, hvad der egentlig - i virkeligheden - sker efter døden. Vi prøver at nå frem til en absolut sandhed om, hvad der sker. Og måske findes sandheden...

Men. Hvilken relevans har sandheden egentlig for os? Det spørgsmål må være vigtigst af alle. Vi ville slet ikke diskutere spørgsmålet om døden, hvis det ikke på en eller anden måde havde en betydning for os.

Hvis man tror, man efter døden vil blive belønnet, vil man måske bruge sit liv på at opnå at fortjene den belønning (f.eks. undlade at drikke og hore). Hvis man tror, man efter døden ikke får mere liv, vil man måske forsøge at leve så intenst som muligt. Hvis man tror, man efter døden bliver en del af naturen, vil man måske behandle naturen med større respekt. Osv.

Hvis man hele sit liv tror, der vil ske én ting efter døden, så spiller det overhovedet ingen rolle, om der "i virkeligheden" sker noget andet. Faktisk ville jeg sige, at virkeligheden, for det enkelte subjekt, må være den tro, man nu en gang går og har. Det er den eneste relevante virkelighed og derfor den gældende!

Så min pointe er altså så relativistisk, som den kan blive:
Hvad sker der efter døden? Det kommer an på, hvordan man ser på det...

Ja, jeg så godt min egen fejl. Der er selvfølgelig et uholdbart spring at lave sådan en konklusion. Selvom det nu stadig i nogen grad praktiseres af hinduer.

Det er nok sådan med døden som med første gang på et psykedelisk stof: Man læser og læser og forbereder sig som en gal - og når trippet så endelig begynder, indser man, at man ikke havde den fjerneste ide om, hvad det egentlig ville byde på.

Hehe.. tænkte nok der ville være nogen der stillede sig undrende overfor min "firkantede" tro..
Men den skal ikke forståes som et "firkantet" computerspil.. Den er spirituel og jeg kan også kalde cyklusen >ren energi<, og "nøgle koden" kan også forståes som en magisk energi..

Uha.. jeg kan ikke forklare hvordan det skal forklares, men for at forstå hvordan cyklusen foregår skal man først forstå det hele som en computer med programmer, filer, koder osv osv...

/Cope

Selvom du ikke nævner noget der minder om mit verdensbillede, tillader jeg mig alligevel at svare: Jeg baserer min overbevisning på personlige oplevelser.



Hvad er det du mener underbygger den teori?



Hvad har religion med sagen at gøre?

_________________
Der er ingen planet B.

*Thebo* hvis du har set Matrix, og kan huske hvordan Neo kan se alting i koder og tal eller hva man nu kalder alt det grønne stads over det hele, så har du en god forsmag på de personlige oplevelser jeg har haft.
At videnskaben tror at det er en hallucination antager jeg som værende tvivlsom, da jeg føler DMT (Digital Media Tsunami ) hallucinationerne er MERE ægte end det jeg ser når jeg ikke er loaded..

Et stof burde give mig en følelse af at være påvirket.. men tværtimod. Min hjerne fungerer og tænker præsis som den gør når jeg ikke er loaded.

Dette er bevis nok for mig, til at være (personligt) sikker på at jeg kan stole på det jeg ser. Jeg ser ikke pokemons og anders and osv.. Mine såkaldte hallucinationer er mere ~mulige virkeligheder~

Jeg vil ikke i en duel med videnskaben (hvilket jeg formoder du er stor fan af). Ligemeget hvad videnskaben kan forklare så vil den aldrig kunne overbevise mig om at det hele blev skabt af min egen hjerne. Jeg er overbevist om at hvis videnskaben kan få fat på det jeg har set, så vil hele universet kolapse, fordi det vil svare til at vende vrangen ud på alt.. alt..

/Cope

Hvis man forestillede sig at livet smagte som salt, ville jeg tro at døden ville smage af tryllestøv. Eller omvendt måske.

/Indlæg slettet... samme post 2 gange

Læg mærke til, at jeg skrev "den mere underbyggede teori."
Jeg hørte et kort lydklip med foredragsholderen Arne Schumann. Han havde studeret en hel masse ting, som han ikke syntes gav mening, men da han nåede til psykologi, fandt han alligevel en videnskab, der var værd at beskæftige sig med. For psykologien giver sjældent svar på noget - til gengæld siger forskerne "Vi har teorier, som vi måske ikke kan bevise fuldt ud, men mange undersøgelser viser, at sandsynligheden for deres rigtighed er stor."
Så 100% underbygget er det nok ikke, men chancen for, at der er noget om snakken, er større end så mange andre sære ideer.



Liv efter døden? Det har da pænt meget med religion at gøre.

Det lyder som nogle superfede oplevelser, og jeg har jo kun af principielle årsager noget imod, at du bruger dem, som du gør For det vigtigste er selvfølgelig, ar du kan bruge dem til noget.

Men man ved jo, (hvis man da ikke er den type, som synes det er fedt at være anderledes og benægte al videskabelig empiri) at der sker nogle kemiske processer i hjernen ved brug af psykedelika. Og jeg må sige, at jeg i kraft af flere videnskabelige teorier og forsøg føler mig overbevist om, at stofferne blot giver anledning til anderledes tænkning - ikke til portaler til andre dimensioner eller hvad ved jeg.

I øvrigt synes jeg, det er lidt ærgerligt/uhyggeligt, at dine hallucinationer føles mere virkelige end den ædru virkelighed. Jeg ved godt, det kan føles meget ægte, men det er for mig at se en lidt farlig grøft at falde i.

Men forstå mig nu ret: Jeg har ikke videnskab som religion, for jeg er helt klar over, at ikke alt kan måles og vejes. Det ville være ren eksistentiel dystopi.

ork.. jeg benægter ikke videnskaben.. Men jeg synes at videnskaben har svært ved at mætte min nysgerrighed. For videnskaben kan ikke gå langt nok til at bevise det jeg leder efter. De helt store svar..

Hvis jeg skal beskrive hvordan jeg oplever videnskaben, så er det for mig videnskaben som vi har fået som legetøj, for at udforske så meget af dette univers som muligt.
Videnskaben består af regler, som f.eks. hedder: Det periodiske system, gravitationskraften, osv..
Disse regler er unikke for dette univers, og magi kan f.eks. ikke finde sted her uden at hele lortet kolapser.
Så *thebo* du kan nok se at det er lidt af et dilemma at overbevise mig om at videnskaben er 100% sandhed.
Hvis vi antager at livet er et spil (tilbage til min syrede reinkarnations-agtige filosofi/oplevelse). I dette spil (vores universet) gælder visse regler, som vi kun kan se på én måde fordi vi er programmerede sådan, og vi kan kun bevæge os indenfor disse regler. Men med det her lille link på 3 bogstaver åbner du noget der ikke kan lade sig gøre for os som figurer. Man kan nærmest sige at man som figur kan vende strømtilførslen om sådan at man kan rejse ud til "umulige steder" som egentligt er sandhed. Altså udenfor spillet.
Dvs. at videnskaben er en illusion, som vi ikke kan se bort fra ved mindre man dropper ud og ser tingene som de egentligt er.

Hehe.. nu kommer der nok snart nogle og kaster et net over mig

/Cope

Jaja, de har en masse undersøgelser som peger i nogle retninger, men jeg har altså ikke hørt om nogle undersøgelser der peger i retning af det du siger. Mit spørgsmål indeholder ganske vist et element af hentydning til at der ikke er nogen dokumentation for nogle af delene, men derudover er jeg også reelt interesseret i hvad det er for iagttagelser som efter din mening antyder det du siger.



Måske vi tillægger ordet "religion" lidt forskellige betydninger? Har lidt travlt lige nu, skal nok lige uddybe senere på dagen.

_________________
Der er ingen planet B.

Man kan efter min mening godt have en videnskabelig debat vedrørende nærdøds oplevelser og førtidsoplevelser, taget i betragtning hva man kalder videnskab og videnskabelige beviser.

Det kan næppe komme som nogen overraskelser at videnskaben har ændret standpunkt mange gange, ting som var blevet defineret udfra videnskabelige reproducerbare teori og praksis, dette siger noget om videnskaben og dens unøjagtighed i bestemmelsen af mange ofte mere komplicerede sager og det har da også ofte kommet såvidt at man har måttet tyet til mytologiske forklaringer som ofte giver en bedre forståelse af sandheden end mange af de nymoderne abstrakte tænkere som kalder sig videnskabsfolk idag, men sofismen lever i bedste velgående især blandt levebrødsforskere

Men hvis man prøver at undersøge emnet oobe, astralrejser, shamanisme, budhisme, eosterik, oh hinduisme, men bevare en bred fordomsløs udgangspunkt som ikke svælger i de establiserede religioners magtapparats udgaver, men selvstændigt uden autoritærtro blond tillid, men skeptisk og ærligt sandhedessøgende uden nogen fastlagt målsætning for hva man ønsker som resultat hvis man helt nøgtern kan se bort fra egne præferencer så vil man måske finde ud af det

For mit eget vedkommende har jeg set beviser, hvis man ellers skal stole på sin bevidsthed, sit sind og sin fornuft, hvis ikke så kan man heller ikke stole på videnskaben, siden hvornår er maskiner lavet af et menneskeligt sind blevet mere pålidelige end sindet selv? Og hvordan fuingere sindet og hvordan forstår man sindet, hvis man selv er styret af det?

Vi bør prøve at se helt upersonligt på det spørgsmpål og så prøve at spørge om det var muligt at vi gennemgik cykliske perioder hvor vi blir født i kød og hvor vi går op i den højere verdensbevidsthed

Jeg tror at være død er fuldstændig som ikke at være blevet født. Jeg kan desværre ikke huske noget fra før jeg blev født så jeg har ingen anelse om hvordan det er

Det kræver jo nok nærmest en dokumentation i form af en rapport el.lign., og det får jeg nok svært ved at finde.

Men vi kan vel blive enige om, at der findes mennesker med vrangforestillinger, ikke sandt? Altså psykisk syge med eksempelvis skizofreni.
Så er det så, jeg spørger jer, som tilsyneladende stoler mere på egen psyke end på studier af flere tusinde eller millioner af menneskers psyke: Lider disse psykisk syge mennesker så slet ikke af vrangforestillinger? Er de bare kommet til et plan, hvor de kan se sandheden om verden, hvilket får os til at spærre dem inde?
Fx har en af mine venner en anden ven, som var psykotisk og hele tiden snakkede med Hitler. Var Hitler der så, og kunne vi bare ikke se ham?

Min pointe er bare, at psykedeliske stoffer kan føre til psykoser og vrangforestillinger, og eftersom et trip er en tilstand af divergerende opfattelse af virkeligheden, så mener jeg, at der er større belæg for, at det bare er hjernen, der spiller én et puds, end at man får åbnet portaler til en anden verden.

//edit: Igen må jeg lige indskyde, at jeg ikke bare stoler blindt på videnskab men selvfølgelig også selv stoler meget på min egen tankegang. I det her tilfælde bakker mine egne erfaringer bare meget op om videnskabens teorier.

Hey Yeti, gider du ikke lige svare? Vil gerne høre mere om ulineær tid, det kender jeg ikke så meget til.

Jeg kom til at tænke på, at en beskrivelse af, hvad døden er, eller hvad der sker, sådan rent faktuelt (;-)), ikke kan give os nogen ordentlig forklaring på eller beskrivelse af, hvordan vi oplever døden...! Ligesom neurokemi ikke kan give en beskrivelse af hvordan vi oplever kærlighed.

Jeg mener: Det er vel også værd at kigge på, hvilke følelser, jeg får i forbindelse med døden - både nu og når jeg engang skal dø. Måske er det endda et mere interessant spørgsmål, hvordan vi har det med at skulle dø.

Den slags meget mere menneskelige ting, er som oftest bedst at beskrive ved hjælp af sammenligninger, billeder og metaforer - og næsten aldrig bedst ved hjælp af videnskab. (Man kan vel også opfatte meget yogi-snak, som et forsøg på at bruge billeder - sådan noget som chakra'er.) Det kan give nogle meget smukke billeder, hvis man overvejer, hvad man tror, døden er ligesom...

Jeg tror, at søvn-metaforen er god.
Mørke, bevidstløshed, fravær af fysisk eksistens og en velfortjent hvile efter at have udrettet de ting, der skal gøres (enhver der har prøvet perioder med søvnløshed vil sympatisere med dette "afslappede" syn på døden). Og så bliver Solen dødens modsætning, hvilket virker ret "dybt", da solen er symbol på liv og energi.
Livet er klart og forståeligt, oplyst af sandhedens lys, mens døden bliver mørk og gådefuld.
Søvn-metaforen har måske også den vinkel, at den lægger op til en ny "opvågnen"? Jeg ser nu døden som "definitiv søvn". Den sidste søvn.
Det kan også tolkes, som om livet er det lyse og positive, mens døden er det mørke og onde.

"Do not go gentle into that good night,
Old age should burn and rave at close of day;
Rage, rage against the dying of the light."
- Dylan Thomas

Det er ikke mere end et par dage siden at jeg havde en drøm om det 2c-e trip jeg har haft. Der drømte jeg, at jeg under mit trip fandt ud af en smule af det der sker når vi skal herfra.

Mayaerne troede på at dommedag kommer i år 2012. Det var så kædet sammen med reinkarnation, idet mennesker kunne blive genfødt x antal gange før år 2012. Så skal vi herfra.. Livet på jorden var kun en forberedelse til noget større / et andet liv et andet sted..

Meget mystisk drøm som jeg egentlig har lidt svært ved at forklare