Psychedelia.dk

At operere med forskel på tro og viden er vel dybest set også noget pis, eftersom viden reelt ikke findes. Det gør overbevisning derimod. Det eneste der varierer er styrken af ens tro/overbevisning, og hvilke ting der gør at man tror/er overbevist om noget. Skal jeg gå ud fra den standardanalyse du beskriver, kan jeg da sige at jeg ved at livet aldrig slutter, og at Gud er alle steder og ingen steder, og at buddhismens verdensbeskrivelse i store træk er korrekt, i det omfang den slags nu kan udtrykkes med ord. Det er dog IMO mere korrekt at kalde det min overbevisning.

Begrebet "viden" kan godt bruges, men det vil altid være inden for rammerne af et trossystem. Jeg ved at jeg netop nu skriver på en computer, forudsat at mine sanser viser mig virkeligheden, og at min forståelse af det de viser mig er korrekt. Jeg har dog ingen anelse om hvorvidt forudsætningerne rent faktisk er opfyldte, og dermed er min viden reelt blot noget jeg tror, eftersom mine antagelser om forudsætningerne så vidt jeg kan se ikke lader sig efterprøve.

_________________
Der er ingen planet B.

Ja, jeg satte det på spidsen med en god grund, jeg håber at vise. Det empiriske grundlag for viden, en empiri der ikke nødvendigvis behøver eksistere for tro, arbejder grundlæggende ud fra den tese at forskellige individer under samme vilkår vil nå frem til samme empiriske resultater. Det er tit hvad der kaldes videnskab. Problemerne med dette opstår i punktet under samme vilkår. Disse er min påstår, bunder dybere end i at man har samme måleinstrumenter eller måler ud fra samme aftalte hypotese. I sidste ende er vor tilgang til ethvert spørgsmål ikke åben. Vi har en forudanelse - et ønske - om et svar defineret indenfor et ret snævert felt af muligheder. Man kunne kalde en sådan "mental bagage" for en tro, siden den ikke har et første udspring grundet i en rationel begrundelse. Et første valg kan aldrig begrundes, hvis det overhovedet kan opdages - er min påstand. Som videnskabeligt troende bryder vi os ikke om ordet tro. Men i sidste ende kan det ikke begrundes at videnskaben giver bedre svar på spørgsmål af fortolkningskarakter. Viden kan højest være et logisk opbyggeligt system af empirisk erfaring indenfor en tro. F.eks. ser jeg din "standardanalyse for viden" som en definition af viden i et logisk opbyggeligt system, omend ikke et særligt stramt et (overbevisning/formodning). "Systemet" er skabt først.

Som du jo i forvejen ved Zarathustra, er jeg en anti-realist og du er som jeg ved realist. Vi er altså uenige om hvorvidt valg af tankesæt i sidste ende kan begrundes og i såfald rangordnes indbyrdes. F.eks. videnskab ovenover religion eller mere detaljeret; moderne videnskab overfor ældre.
Det særdeles interessante spørgsmål fra min side af boldbanen er: I hvor høj grad kan jeg have lov til at dømme over andre tankesæt? Er det overhovedet muligt ikke at dømme når man står i et "eget" perspektiv?

Tro og viden er altså ikke synonymer, men dybt afhængige af hinanden.

Meget spændende diskussion...

Jeg tror jeg vil vente med at svare, til jeg har læst op på mit pensum i erkendelsesteori og videnskabsteori.