Citat:
Du har nogle erfaringer med stoffer, som bunder i en gevaldig neder (hvis jeg må sige det sådan?). For nogle af stoffernes vedkommende har det vist været selvforstærkende. Til gengæld fornæmmer jeg, at du siger, at psykedelika, måske har været positive for dig - right?.
Udgangspunktet for, at du har brugt psykedelika (kan bruge dem?), kan man vel alligevel sige bunder i din underskudssituation.
Ja, sådan kan man også sige det. Psykedeliske stoffer KAN give én et kraftigt rap over nallerne, men mht. mit vedkommende har nogle af de oplevelser jeg har haft med psykedelika virkelig åbnet mine øjne, og gjort at jeg har kunnet se mit liv fra en objektiv synsvinkel, som jeg så bagefter har kunnet tænke over og bearbejde. Selvfølgelig skal man ikke fylde sig med psykedelika og bare læne sig tilbage og vente på at livet bli'r bedre, det kræver sgu hårdt arbejde at tolke de følelser/tanker/visioner man kan få af den slags stoffer. Så langt så godt

Citat:
En anden pointe i det du skriver er vel også, at der kan gå lang tid med selvbedrag, uden at man erkender hvordan det i virkeligheden står til.
Er det helt galt forstået?
Nej på ingen måde

Jeg har gået rundt med skyklapper på i meget lang tid, før jeg egentlig selv kunne se hvor jeg stod ift. mit liv. Må dog også erkende at jeg (for) tit er faldet i igen, på grund af småting som egentlig ikke betyder noget. Jeg har haft det meget med at lukke mig inde i mig selv i flere dage uden kontakt til omverdenen (specielt da jeg eksperimenterede med amfetamin, de bivirkninger/nedture er simpelthen for grumme), og jeg vil da også stadig mene at der sidder en lille "rest" af den nedtur tilbage i mig, og som nok aldrig forsvinder (er bl.a. ved at blive pilskallet over de sidste par år

). Det er så der hashen for alvor kom ind i billedet (Det skal lige tilføjes at det er mange (?!) år siden nu), som jeg brugte til at ryge mig ned og falde til ro, men det resulterede også tit i hallucinationer samt paranoia som virkelig har givet mig nogle ar på sjælen.
Men jeg klør på, som du selv siger
Det gælder bare om at holde tungen lige i munden, og fast i tøjlerne.
Hash er en rigtig fed ting, bare ikke når man har været afhængig af skidtet. Og man kan altså godt blive afhængig, det tager bare et godt stykke tid. Kan det mon have noget med at gøre at det blir så længe i kroppen? Vil selvfølgelig ikke hælde alt skylden på hashen, for det er kun mig selv der har rodet mig ud i de situationer. Men stoffer skal bruges med omtanke, og ikke til virkelighedsflugt, set fra mit synspunkt dd.
Min bedste hjælp ud af diverse misbrug har været gode venner, og kontakt med professionel hjælp (psykolog, mht. min fars dødsfald). Men venner og familie, så længe de er der for én, kan sgu redde én ud af det meste.
Tak fordi at i gad lytte (læse). Det er dejligt at kunne skrive frit fra munden(hovedet).
BTW; er det her stadig on-topic? Ellers ved adminsene sikkert hvad de skal gøre hehe..
-Cobs