"The Stanford Prison Experiment: A Simulation Study of the Psychology of Imprisonment".
Jeg faldt over dette link:
http://www.prisonexp.org/slide-1.htm(Man ka' bladre frem igennem rapporten ved at klikke nederst på siden.)
Den omhandler hvordan mennesker opfører sig i fængsels-miljø. Hvordan forskellige typer af personlighed manifesterer sig når personer placeres i sådan et miljø. Jeg synes den var interessant. For mig at se viser den tydeligt hvorfor den højre-orienterede "Straf er godt! Straf hjælper!"-mentalitet ikke er særlig go'. En sådan mentalitet ender nemlig tilsyneladende med at promovere mere vold, altså skabe _flere_ ofre, end hvis man førte en mere human og venstre-orienteret linie.
Det nytter ikke noget når især DF-vælgere i henfalden svime over hvor romantiske de gamle spansk-rørs dage var, konstant råber på mere straf og mere straf og mere straf. Det der mangler i samfundet er reel frihed og sikkerhed til at mennesker ka' leve trygt. Når mennesker først føler de gør dét, så vil det negative vende til positivitet helt af sig selv.
Grunden til jeg poster i dette forum, og ikke i det politiske, er fordi undersøgelsen opdeler folk i 3 generelle kategorier: De flinke, de neutrale, og de sure. Og hvad skaber så de 3 kategorier?
Hvis samfunds-formen er med til at skabe de 3 personligheds-typer, så vil det naturlige jo være at stræbe efter den samfunds-form der skaber færrest af de sure og flest af de flinke.
Og hvis man ved at Utryghed gør folk til de 'sure' typer, så må det rigtige jo være at finde ud af hvordan man skaber et samfund der _ikke_ skaber Utryghed.
Men hvordan skaber man så et samfund der _ikke_ skaber Utryghed? Er kapitalistisk konkurrence virkelig den rigtige vej? Når feks de ældre konstant får at vide de er en byrde der koster samfundet dyrt. Når man konstant snakker om alle de nedskæringer der ska' foretages. Hvad skaber man så, hvis ikke mere Utryghed? Og hvis Utryghed er det der gi'r det dårlige klima, er løsningen så ikke enkel og ligefor? Nemlig ikke at gå den borgerlige konkurrence-vej, men istedet vælge den sociale vej.
Hvis man ser bort fra det politiske, og istedet kun forholder sig til hvad mennesker gør i henholdsvis en Utryg og en tryg situation, taler alt så ikke for at et højre-samfund er et mere Utrygt, og derfår negativt, samfund? Ikke for at disse nogle højre-orienterede generelt, men si'r fornuften hos de fleste ikke at det må være indlysende at et samfund hvor mennesker lever i tryghed, også vil være det samfund hvor flest har det godt? Og er det ikke lige præcis dén samfunds-form man altid bør bevæge sig hen imod? (et samfund hvor flest muligt har det godt (hvilket naturligvis må indebære et stabilt og folkeligt opbakket sikkerheds-net, og ikke skræmmende konkurrence-taber udsigter fordi man selv er bange for at være en af dem der betaler høj skat og derfor er imod velfærds-staten))
Når man tænker rationelt og med fugle-perskektivet's overblik, og ikke kun ser livet fra sin egen penge-pung, er et trygt stabilt samfund så ikke netop det man ska' tilstræbe? Og falder konkurrence-mentaliteten så ikke helt automatisk til jorden som en løsning der _ikke_ går den rigtige vej. At de højre-orienterede har taget fejl, fastlåser dem vel ikke i en stolthed der Umuliggør at man skifter spor og begynder at genskabe et sandt veldfærds-samfund? Vi ska' vel alle ta' ved lære af det vi lærer og erfarer, og ikke bare køre på i den forkerte retning fordi man måske er bange for at tabe ansigt ved at måtte indrømme at man stemte på det forkerte parti til valget? Jeg har selv stemt venstre og fremskridts-partiet engang. Jeg tog fejl. Big deal, for jeg har heldigvis fået rettet op på den fejl. Det ville være værre hvis jeg ikke ville indrømme det var et forkert valg, og derfor stadig stemte på højre-orienterede partier.
Et driftigt voksende samfund kommer ikke ved at indføre mere og mere kynisk konkurrence, og øgede modsætnings-forhold, og forbud af alle mulige ting. Men istedet ved at indføre velfærd og stabil tryghed og lighed.
For mig handler det ikke om at slå de højre-orienterede, men om almindelig sund fornuft. Og sund fornuft taler altså imod den tiltagende politi-stat (Uanset hvor slemt 911 så end var, så er reaktionen på begivenheden helt ude af proportioner, hele denne 'terrorificering' af hverdagen med checkpoints og maskingevær-klædt security overalt, og det bærer usa's præsident, men selvfølgelig også han's ministre, altså et stort ansvar for. Det virker som om de går mere op i prestige og historie-bøger, end om at skabe det rigtige samfund for os alle og dem selv)
Så Uanset hvor man står politisk, er det så ikke tryghed et samfund bør være garanten for? Er det ikke dét samfund alle ønsker, hvis man skifter syns-vinkel fra det snævre politiske til det mere brede filosofiske?
Men hvis fornuften si'r et trygt samfund er det rigtige, hvorfor er der så sådan en polarisering mellem højre- og venstre-fløj? Hvorfor er der 2 så forskellige tilgange til hvordan samfundet bør indrettes, når menneskelig psykologi åbenlyst ikke egner sig til et liv som rov-dyr?
Uanset om man er højre- eller venstre-orienteret; er det ikke et samfund med fredelig og produktiv sam-eksistens alle ønsker?