| Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
| Er det farligt at filosofere? https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=10640 |
Side 1 af 2 |
| Forfatter: | Astral [ 27 maj 2005 14:05 ] |
| Titel: | Er det farligt at filosofere? |
KAn det føre til sindsyge? Eller til oplysning |
|
| Forfatter: | xun [ 27 maj 2005 14:11 ] |
| Titel: | |
Jeg tror det kan føre begge veje. Hvis man filosoferer over ting man ingen chance har, for at forstå, tror jeg godt man kan blive lidt småforstyrret i sidste ende...  hehe...Tænk bare på: Er universet er uendeligt? Hvordan opstod liv? De tanker du har kommer vel et sted fra? Hvorfor findes der ikke 2 100% ens skabninger? Bare et par eksempler der virkelig kan få mig i tænkebox på lsd... 
|
|
| Forfatter: | syreperlen [ 27 maj 2005 14:41 ] |
| Titel: | |
Nevermind |
|
| Forfatter: | DyrMedBønner [ 29 maj 2005 00:52 ] |
| Titel: | |
ja hvis man er lidt skrøbelig i forvejen så kan det nok godt, var også engang selv inde i en periode hvor jeg tænkte overdrevet meget, det hele blev meget abstrakt og anderledes, dette kan måske opfattes af en selv som at man bliver lidt sindsyg af det, og der kan også opstå nogle små vrangforestillinger ved overdrevet tænkning, og eventuelle kognitive ændringer, men egentlig sindsyge tror jeg er sjældent set. skal lige tilføje at dette bare er mine egne erfaringer og egentlig ikke rigtig er noget jeg har læst/hørt nogle kloge sige
|
|
| Forfatter: | ConfusioN [ 29 maj 2005 01:09 ] |
| Titel: | |
må lige tilføje at jeg desværre er min egen største fjende.. tænker konstant over alt og er rigtig go til at spænde ben for mig selv  det er blevet bedre med årene (og "narko"  ), men der er lang vej endnu..
|
|
| Forfatter: | syreperlen [ 29 maj 2005 09:46 ] |
| Titel: | |
Confusion skrev: må lige tilføje at jeg desværre er min egen største fjende.. tænker konstant over alt og er rigtig go til at spænde ben for mig selv det er blevet bedre med årene (og "narko" ), men der er lang vej endnu..Videnskaben kan hjælpe dig 
|
|
| Forfatter: | Gæst [ 13 jun 2005 14:13 ] |
| Titel: | |
jeg sidder tit og tænker over latterlige småting - som f.eks - hvordan fandte man på at lave pasta? Var man meget sulten dengang man opfandt leverpostej? Hvordan fandt man lige ud af hvordan man lavede mel til at bage brød af? Hvorfor findes der dyr? Hvorfor i alverden drikker man mælk fra en ko? og alle mulige andre ligegyldige småting - det syntes jeg selv er lidt underligt. Sidder osse og tænker over størrer ting - som universet og hvorfor folk fandt på religion - hvordan jorden virker og om den er levende på en eller anden suspekt måde. Men jeg tror at filosofi er med til at gøre os pænt sindssyge |
|
| Forfatter: | Djohn Djohnson [ 18 jun 2005 03:31 ] |
| Titel: | Re: Er det farligt at filosofere? |
Astral skrev: KAn det føre til sindsyge? Eller til oplysning Selvfølgelig kan det det. Du stiller et dybest set åndssvagt spørgsmål. Alle mennesker filosoferer vel over deres eksistens i et eller andet omfang. Du kunne også have spurgt: fører det til sindssyge at ryge den fede? Til begge spørgsmål må svaret være "nej!". Men begge handlinger kan muligvis medføre en større risiko for at pådrage sig en (klinisk) sindslidelse. Fører det så til oplysning at filosofere? Ikke nødvendigvis. Men det kan forhåbentlig være en vej til at opnå et klarere erkendelsesperspektiv. |
|
| Forfatter: | Djohn Djohnson [ 21 jun 2005 05:02 ] |
| Titel: | |
... |
|
| Forfatter: | Zarathustra [ 21 jun 2005 12:52 ] |
| Titel: | |
Mit profil-citat siger min mening. Verden bliver langt mere kompliceret og forvirrende af at filosofere. Den umiddebare oplysning/åbebaring/erkendelse som filosofien giver i et "aha-øjeblik", varer lige til man ser, at den sammenhæng man har set, kan udsættes for lige så skarp kritik som alle andre synspunkter. Hvis man kan få oplysning/erkendelse af filosofi, må det være en evne til argumentere, en respekt for alle synspunkter, en "mangel på skråsikkerhed", en evne til at udfordre sin tanke og tvinge den helt derud hvor grænserne for forstanden går. Man opnår et bredere perspektiv og en større bevidsthed, men får ikke nogen "svar". |
|
| Forfatter: | Astral [ 21 jun 2005 17:51 ] |
| Titel: | |
filo - visdom sofi - kærlighed = kærlighed til visdom På alle dens planer; Det tekniske som grundlaf af en idé Tanken kommer først Den skaber tænkeren, som modtager og efterligner Tingene spejles og reflekteres Tilstande, materien svinger, er levende, et stadie ud af et dimensions trin som bevæger sig ned og op, i evig forandring og stadig gentagende cyklus i et virvar af paradokser som aligevel går op i en højere enhed hvor polariteterne bliver balanceret udfra 3 hedens princip, pyramidens symbol, øjet, det altseende øje. Mvh |
|
| Forfatter: | Odden [ 22 jun 2005 11:30 ] |
| Titel: | |
Jeg tror der, hvor det kan blive meget farligt at filosofere, er når man går ind i svære oplevelser. Jeg lider selv en del af angst, og har desværre brugt en helt forkert taktik overfor at tackle den. I et stykke tid har jeg, istedet for at acceptere angsten, prøvet at filosofere den væk. At rationalisere den. Nu, ved at læse bogen The Stormy Search For The Self, har jeg igen lært, en lærdom jeg mistede ved at gå for meget ind i det rationaliserende element ved filosofien, at acceptere denne angst, og ikke stå i vejen for den. At stå i vejen for den, ved at "tænke" over den for meget, gjorde, at jeg følte jeg var ved at blive fuldstændig sindssyg i hovedet.. Jeg følte jeg sprang i luften af det. Så på den måde, tror jeg for meget rationaliserende filosofi kan være farligt for et individ. -Odden |
|
| Forfatter: | axia [ 22 jun 2005 13:31 ] |
| Titel: | |
Odden skrev: Nu, ved at læse bogen The Stormy Search For The Self, har jeg igen lært, en lærdom jeg mistede ved at gå for meget ind i det rationaliserende element ved filosofien, at acceptere denne angst, og ikke stå i vejen for den. Hvordan rent praktisk accepterer du angsten, og hvad var/er du i det hele taget angst for? Ved det kan være lidt svært at beskrive konkret, men er ret nysgerrig. |
|
| Forfatter: | Odden [ 23 jun 2005 16:30 ] |
| Titel: | |
Nu er angst generelt set et ret udefinerbart fænomen. Men den form den oftest tager i mig selv er i en dødsangst, en angst for at miste mig selv. Men eftersom jeg iløbet af det sidste års tid, med en masse ny indsigter og dybere trips ned i livsprocessens finurlige fænomener, fået sløret grænserne mellem liv og død. Jeg ser ikke mere nogen egentlig forskel på liv og død. Jeg vil vel sagtens dø, som jeg er manifesteret i virkeligheden nu her, men liv vil fortsætte. Intet er tabt, alt ændrer sig bare... Dette betyder dog ikke angsten er væk, den tager nu form som en angst overfor processen, som ikke kan stoppes. Så jeg arbejder nu med dette. Det jeg gør er simpelthen bare at give slip på tankerne om hvorfor. Hvorfor er jeg bange, hvad er jeg bange for, hvorfor skal det hele ændre sig, etc etc.. slip dem.. lad dem flyde... angsten bliver ved dette oftest, i det stadie jeg er på nu, transformeret til en accept, som gør at jeg trænger dybere ind i indsigter omkring livsprocessens, og alle de fænomener der hører med... Hvor alt dette tager mig hen aner jeg ikke. Måske lige lugt til den lukkede afdeling .. Ej, må indrømme jeg er ved at være ovenpå igen, så jeg kan komme lidt videre med nogle ting Håber dette, lidt rodede, indlæg besvarede noget. -Odden |
|
| Forfatter: | Astral [ 24 jun 2005 14:37 ] |
| Titel: | |
Odden har ret: Rationalismen bliver gjort til skamme overfor de vældige impulser verden indeholder, men som gemmes væk af rent angst Kulturen er et billede på det Individet er en afspejling af verden Vi er bange Bange for sandheden Livet (og døden) er meget mere end fantasien kunne forestille Den overgår enhver rationel beskrivelse |
|
| Forfatter: | axia [ 24 jun 2005 14:38 ] |
| Titel: | |
Hehe, lidt rodet men stadig informativt. Jeg takker!
|
|
| Forfatter: | Avanti [ 27 jun 2005 17:02 ] |
| Titel: | |
Jeg tror, det kan være meget farligt for visse mennesker, at filosofere for meget over tingene. Der er visse eksistentielle problemstillinger - forbundet med det menneskelige vilkår, at verden i bund og grund er meningsløs og absurd (et vilkår, som selvfølgelig kun gælder, hvis man er bevidst om det) -, problemstilllinger som man aldrig kan finde en løsning på, uanset hvor meget man tænker. De tanker kan gøre nogle meget deprimeret. Jeg hentyder til problemer som døden; uopnåelig forening i kærligheden; jalousi; forspildte muligheder; voldsomt begær, der aldrig kan tilfredsstilles; og at verden er så utrolig stor, og man aldrig kan nå at opleve en brøkdel af hvad man ville. (Med hensyn til om man kan blive direkte sindssyg, er der ingen tvivl: man kan simpelthen gå hen og få ungdomssløvsind - blive skizofren!) Jeg har selv perioder, hvor jeg bliver deprimeret af sådanne tanker, og det eneste råd eller svar, man får er: Lad være med at tænke over det. Og det gør det hele ekstra deprimerende. Så får jeg på fornemmelsen, at den eneste grund til at samfundet og hele maskinen bliver ved med at køre hver eneste dag, er at de fleste mennesker simpelthen undlader at tænke og lever spidsborgerlivet - hvilket nok på mange måder er uhyggeligt sandt... Grunden til at det kun er nogle mennesker, der er i farezonen for at blive deprimeret af de tanker, er, at der også findes en anden tilgang til den meningsløse, absurde verden. Man kan konkludere, at hvis alt er meningsløst, kan man lige så godt opfatte det hele som en leg - man kan være glad for overhovedet at leve; nyde sin kærestes skønhed; og være taknemmelig for at man trods alt kan nå at opleve så utrolig meget. For mig er det meget skiftende hvilken af de to grøfter jeg befinder mig i (den negative eller positive indstilling) - men jeg synes, det er en god pointe, at man ikke kan sige, at den ene holdning til verden er mere sand end den anden. Og så gælder det jo bare om at være i den behagelige grøft - den på solsiden Jeg tror - og det er min erfaring i mit liv - at man kan gøre forskellige ting, for at undgå at blive deprimeret over de eksistentielle spørgsmål. Ensomhed kan have meget stor betydning for om man bliver deprimeret over verdens beskaffenhed. Derudover er det for mig også bedst at undgå at dagene bliver for hverdagsagtige, at spise for usundt, at få for lidt lys og motion og andre ting. Det er problematisk hvis man først er begyndt at filosofere for meget over de negative ting, for så er det en ond spiral - så bliver man mere isoleret, orker ikke at gå ud osv. Lige for tiden har jeg en meget positiv indstilling til verden - på trods af dens meningsløshed - også selvom jeg filosoferer og tænker måske mere end nogensinde! Og det skyldes ikke kun det dejlige vejr. Det skyldes også, at jeg for nylig er begyndt at eksperimentere med LSD, og det har givet mig rigtig meget, selvom virkningen er meget snigende. Det hjælper mig til at se at verden kan være meget smuk, og giver mig i det hele taget lyst til at nyde den på trods af at vi alle skal dø og alt det shit Edit: Bogen med titlen 'Rend mig i traditionerne' synes jeg er rigtig morsom, og den handler om en ung mand, som netop får skizofreni... |
|
| Forfatter: | Astral [ 28 jun 2005 00:36 ] |
| Titel: | |
Depression kommer når man tror at verden er meningsløs Glæde kommer når man opdager at verden giver meningen Når man piller tingene fra hinanden i stadig mindre bider, er det som at holde fast på noget, det skyldes angst De store perspektiver vækker også ofte frygt, men det små er spejlinger at det store, en mindre rytme er en del af en støre rytme Seriøst, jeg vil gerne give kilde henvisninger til bøger hvis der er nogen som er interesseret, men jeg gider ikke bare at spamme hvis der ik er nogen interesse Men det er ikke alt sammen oge tjeg har fundet på hvis der er nogen som skulle tro det, det er blevet udforsket af pionere og store indiviede som har skrevet om det I gamle dage havde vi en anden bevidsthed om de ting end vi har idag Vi har vidst ting vi har glemt idag Mvh, Astral |
|
| Forfatter: | Djohn Djohnson [ 28 jun 2005 05:12 ] |
| Titel: | |
Astral skrev: Depression kommer når man tror at verden er meningsløs Mvh, Astral Det er jo noget vrøvl. Kom ikke og sig til mig, at folk med en fast tro på livets og verdens mening er immune ift. at lide af depression. |
|
| Forfatter: | Astral [ 30 jun 2005 14:36 ] |
| Titel: | |
God Machine skrev: Astral skrev: Depression kommer når man tror at verden er meningsløs Mvh, Astral Det er jo noget vrøvl. Kom ikke og sig til mig, at folk med en fast tro på livets og verdens mening er immune ift. at lide af depression. Det hjælper ihvertfald på humøret at tro på noget Sommetider kan det være en hjælp at man tror på løsninger og ikke kun ser problemer alle vegne. Hvis vi skulle se på verden som meningsløs, så ville det være sørgeligt Jeg tror at der gemmer sig mange positive hemeligheder som vi ikke altid ser til dagligt i den stressede hverdag... Der vil altid være et lyspunkt hvis man tror på noget om ikke andet så på det gode forhold man har til venner og bekendte og familie osv. Mvh. AStral |
|
| Side 1 af 2 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|