|
Right...
Tiden går og uret tikker hvert sekund. Sekund efter sekund. Det er ikke noget vi bestemmer, sådan er det bare. Men vi har en verden, og vi har et samfund, og det ska' behandles med respekt. Hvad respekt er, er selvfølgelig en smags-sag, og så alligevel ikke. Respekt er til dels også natur-bestemt, ligesom en natur-lov. Natur-love bryder man ikke.
Der er en serie om globalisering i tv for tiden, som der jo ind-imellem er, og de er som altid, som regel ihvertfald, interessante. De si'r både noget om selve emnet, men også noget om formidleren. Det ska' man aldrig glemme; bag hvert budskab er der naturligvis også en formidler (man behøver ikke blive paranoid nu :) )
Jeg har for lidt tid siden passeret 3-års-dagen for min ind-meldelse her på psy, og haft mange debatter i den for-gangne tid. Så jeg tænkte, måske lidt indspireret af de tv-udsendelser, at det var på sin plads at ta' en slags opsummering på hele den debat om samfund og fremtid og noget af alt det (hvis din Umiddelbare reaktion nu, er at finde skovlen frem og begynde at grave skytte-grav, så foreslår jeg du istedet tænder dit tv og ser en eller anden soap istedet :) (hellere du bruger din tid på noget sjovt, end på noget der gør dig sur))
Der står faktisk rigtigt meget på spil. Hvis man tænker over det. Nogle vil sikkert sige det bare er fjollet, og måske lige-gyldigt, men der står meget på spil. Ihvertfald efter min mening (men enhver har jo den frie ret til at være Uenig med mig, uden at de bli'r slået oven i hovedet af den grund, hehe)
Ifølge videnskaben er jorden 4,600 millioner år gammel (4.6 millarder), og i den tid har den menneskehed vi kender til 'kun' eksisteret i nogle få hundrede millioner. Faktisk har vi eksisteret i så kort tid, at det er muligt der har eksisteret civilisationer på jorden før vores, som vi ikke kender til. Jorden er gammel nok til at udviklingen fra slim-suppe og fisk der går på land, til høj-huse, rum-rejser og atom-bomber, sagtens ku' ha' foregået før. Vores planet er så gammel at det er muligt at udviklingen af en menneske-hed der endte med at destruere sig selv, ikke er en Umulighed. Let's not make such a mistake twice ('twice' forudsætter selvfølgelig at det _er_ sket før, men det behøver det jo ikke at ha'. Det er blot muligt at det har, og jeg si'r det for at sætte et perspektiv op af hvor stort det hele er)
I det store perspektiv er jorden ung nok til at en ny omgang fra ur-suppe til a-bombe sagten's ka' forekomme igen, hvis vores 'edition' af menneske-heden af en eller anden grund sku' gå hen og 'ud-gå'. Men uret tikker, og før eller siden kommer sidste chance. Og _hvis_ nu vores chance er den sidste, så synes jeg det ville være ret dumt at ødelægge det.
Regler i samfundet, samfunds-orden, er ikke noget vi opfinder fordi det er sjovt at torturere folk (selvom nogle sikkert synes det er (det er dog næppe mange i realiteten)). Samfunds-regler er noget vi opfinder fordi vi gerne vil forblive i live, og helst også godt i live :)
Hvorfor vi gerne vil det, er i-og-for-sig lige-gyldigt, for det vil vi.
Egentlig vil jeg tilføje at det ikke kun er tv-udsendelserne om globalisering der trigger at jeg skriver dette, men også en drøm jeg havde forleden. Jeg drømte jeg snakkede med BabyBush, manden med fingeren på knappen over alle knapper (om man så ka' li' det eller ej). Jeg vil ikke sige hvor vi snakkede sammen, for så tror nogle sikkert bare jeg sender hemmelige signaler om fremtidige terror-aktioner (og selvom det selvfølgelig godt ku' ha' været tilfældet, så er det ikke tilfældet. Tro mig eller la' vær' (og hvis PætFæ-folkene får hovedpine af den slags udtalelser, så ved jeg altså ikke rigtigt hvad jeg ska' gøre ved dét. I må bare efter-forske videre og så ellers håbe i gør jeres arbejde godt nok :) (i er ikke døde endnu, og hvis dét havde været mit formål ville jeg næppe ha' ventet i 3 år. Så måske var det på tide i begyndte at stole lidt på min god-sindethed. Men det er selvfølgelig jeres valg, og jeg indrømmer det ka' virke svært, og måske især når jeg heller ikke stoler på jeres :) . Well, måske er det bare en af de ting der ska' være sådan)))
Anyways, jeg snakkede med bush, og selvom man næppe bli'r præsident i usa uden at ha' tænkt en del over livet, så tillader jeg mig at ha' den opfattelse at vores moderne verden gi'r bestyreren af dét embede nogle alvorlige problemer. Kald det stress, kald det over-arbejde, kald det for mange jern i ilden, kald det over-load, kald det what-ever; men når man sidder med fingeren på knappen der ka' afgøre selve livet på jorden, så nytter det ikke noget at det hele går op i strategi og politisk tv-headlines på få sekunder (og jeg ska' måske lige indskyde at jeg ikke har i sinde at henvende mig til bush for at få en personlig samtale. Det ville ikke gi' nogen mening, for man ka' jo ikke nå at snakke med alle mennesker. Mit formål er blot at sige hvad jeg føler er rigtigt, og så håbe at andre vil tænke over tingene og måske endda være enige, og så selv sige det videre i deres kredse, som så si'r det videre i deres, osv osv (net-working tror jeg det kaldes med et smart morderne ord ;) ) . Desuden er der jo heller ingen der si'r jeg har patent på at ha' ret, så det må nødvendigvis være folk's eget valg om de er enige med mig eller ej. Så jeg har ikke i sinde at banke på han's, eller nogen andre's, dør og starte en prædiken)
Men i lyset af den 'magt' den moderne teknologi gi'r bestyreren af præsident-embeddet, og som man vel dybest set ligeså godt ka' begynde at indse _er_ verden's øverste embedde, så er det mere vigtigt nu, end det nogensinde har været før i vores menneskehed's historie, at vi indretter det embedde så det tjener vores samlede eksisten's bedste.
Rent personligt er jeg godt klar over at jeg ikke selv har sagt de smarteste ting igennem tiden, men ligesom alle andre mennesker lærer jeg også hele tiden, og dummer mig også fra tid til anden. Det er altid noget lort når man indsér man har kvajet sig i et eller andet emne, men sådan er spille-reglerne for livet åbenbart. Vi prøver alle vores bedste, og nogle-gange lykkes det og andre gange lykkes det ikke. Men heldigvis er menneskeheden sammen-sat af mange individder, og derfor er det fra naturen's side ikke så vigtigt at det enkelte menneske er fejl-frit (havde dét været ende-gyldigt vigtigt, havde vi ikke levet idag)
Det fører frem til den første store forandring i fremtiden; præsidenten for verden ka' ikke længere kun være 1 individ, men er nødt til at være en sammen-sat 'flok'. Altså et slags folke-ting. Ikke 1 enkelt menneske som den absolut øverste, med absolut veto-ret osv (i praksis har præsidenten jo heller ikke absolut veto-ret, men efter min mening bør vores samfunds-institutioner ikke bevæge sig på 2 planer; det officielle og det Uofficielle, men kun 1; det åbne og gennemskuelige (det er også sådan man afskaffer paranoia, så der er mange gode grunde til at holde op med hykleriet blandt de professionelle politikere, der mener det er rigtigt at politik ska' være et dobbelt-spil. Det bli'r _aldrig_ rigtigt, og vil _altid_ være en bi-dragende faktor til problemer. Unødige problemer. Hemmelige loger, hemmelige agenter, hemmelige aftaler, hemmelig dit og hemmelig dat, er _for-tid_ (hvis man ellers tror på min ide om hvordan fremtiden's verden ka' blive bedre)))
Nå, men jeg sad der og snakkede med manden vi alle sikkert har set på tv (han var mindre i højde end jeg lige Umiddelbart havde forventet, men det ka' selvfølgelig være fordi mit tv er 29" :P . Han var iøvrigt også flink og høflig, og det fik mig selvfølgelig til at føle mig flov over alle de Ukvemsord jeg har brugt om ham (jeg mener, let's be fair; han er jo også 'kun' et menneske. Og selvom han har gjort ting der med rette ku' kvalificere ham som et ass-hole, så må han et eller andet sted alligevel ha' handlet i go' tro, eller ihvertfald ha' haft et formål der strakte længere end ham selv. For intet menneske ved sine sanser's fulde fem, det tror jeg ihvertfald ikke på, ville frivilligt udsætte sig selv for en halv verden's had, hvis det kun var for egen vinding's skyld. Og med mindre jeg fejl-vurderer ham, hvilket selvfølgelig er muligt, så er jeg alligevel begyndt at tro på at han nok ikke føler sig helt skylds-fri for den krig, og de mange soldater og civile der har fået slået deres liv i smadder pga den. Jeg har kaldt ham et svin, og jeg mente det da jeg gjorde det, men det er jo lige-så-meget en følelses-mæssig frustration over alle de lidelser det medfører for så mange, pga 'hans' krig, som det er at pege fingre af ham. Juridisk, hvis jeg var dommer og det var en rets-sag, ville jeg kende bush skyldig og sende ham i fængsel på livs-tid. Men filosofisk er jeg nødt til at se anderledes på det, i lyset af at han bærer hele verden på sine skuldre (the big button, you know). At han måske ville hævne sin far, bush-senior, og at han måske vurderede/vurderer folk i den 3.verden, og menige fod-soldater for den sag's skyld, som 'expendable' væsener (altså folk der dybest set godt ka' undværes uden at samfundet af den grund lider nogen nød) er alt det der kvalificerer ham til titlen som the major asshole of the decade. Men netop fordi han trods alt er bestyreren af verden's mest afgørende job, så er han nødt til at ta' hensyn til ting som vi almindelige mennesker kun ka' finde bestialske. Hvis virkelig irak var igang med at opbygge en mulighed, et våben-system, der ku' ødelægge alle vores liv... ja, så ville jeg personligt heller ikke tøve med at starte en krig. Heller ikke selvom den trak mange Uskyldige med. Det er en led tanke, men... hvis valget stod mellem dem og os (en ond-sindet gruppe mennesker (feks personificeret igennem saddam og han's bath-parti), med våben der potentielt ku' betyde en radikal ombrydning af mit moder-samfund (i mit tilfælde vesten), og en Uskyldig fredelig harmløs civil-befolkning, der måske tilmed led under den ond-sindede gruppe's handlinger (feks den irakiske befolkning)... well, så ville jeg bombe dem alle hvis det blev nødvendigt. Uskyldige som skyldige. Som sagt, det er en led tanke, og forhåbentlig noget der aldrig bli'r virkelighed. Bush&co valgte den løsning de nu engang valgte, og som jeg har været, og stadig er, Uenig i. Men trods alt trykkede han ikke på knappen, hvis man ska' forsøge at finde noget positivt midt i det hele (og det ska' man jo)))) ...ok, den parantes-afbrydelse var måske nok den længste jeg nogensinde har lavet, hehe. Anyway, jeg kom fra det der med at jeg sad der og snakkede med manden vi alle sikkert har set på tv... (det er iøvrigt ikke for at vende krigs-modstanderne ryggen at jeg si'r det her, jeg er stadig på det røde hold (ironisk nok var rød bush's farve under valget sidste år, hehe, men sådan er der jo så meget), men fordi jeg ikke er på det røde hold _bare_ for at være på det røde hold. Jeg er ikke tro-fast rent politisk. Hvis en 'ven' eller 'allieret', og det er usa efter min mening, ikke spiller rent, så falder hammeren Uanset hvad. På det punkt er jeg kold og kynisk, Uanset hvad prisen måtte være. Jeg vælger det hold der efter min mening gør det rigtige, Uanset hvem de er, eller tidligere har været. Egentlig vil jeg helst ikke beskrive mig selv som 'team-player', som det desværre er blevet politisk smart at sige. 'Dem' og 'Os' (selvom det jo er Umuligt helt at udelukke at der nogle-gange _vil_ være et 'dem' og 'os'). Jeg vil hellere opfatte mig selv som en der træffer en selv-stændig beslutning til den samlede menneskehed's fremtidige beståen (det ka' godt være det lyder smart og selv-højtideligt, men så er det fordi du er igang med at dømme mig. Det kommer der ikke noget konstruktivt ud af (en af de tidlige sange jeg lagde op her på psy, "sweety-pie", handler, blaa, om at man ikke ska' pege fingre ad andre (noget jeg også selv gør, men prøver at undgå (når jeg altså er bevidst om at jeg gør det)))) ...bla bla manden vi alle har set på tv... og det var en rigtig go' snak vi fik; han lyttede :D (og _jeg_ lyttede! :) (afterall, it takes 2 to tango))
Og der gik det så op for mig (forståelse er noget jeg har lært kommer og går. Indimellem får man et skud indsigt, og med tiden forta'r det sig og man havner i en låst rille og glemmer hvad det hele egentlig gik ud på, og vupti så er indsigten/forståelsen der pludselig igen. Sådan tror jeg det er for de fleste mennesker, men det ved i jo sikkert selv om er rigtigt) at det at være bestyrer for intet mindre end hele verden, og det at man potentielt ka' være årsagen til hele menneske-heden's undergang, Umuligt ka' undgå at påvirke mindre end i en helt vild Umenneskelig grad. Og jeg tror faktisk bush er klar over den alvor. Og jeg tror folk i almenhed også er ved at få øjnene op for den alvor; Hvis en amerikansk præsident, eller ledelse (og igen; jeg mener man burde omlægge præsident-embeddet så det afspejler virkeligheden; at der er flere om beslutningerne, og at de ikke træffes af 1 menneske alene), begår 1 fatal fejl... så er der ingen imorgen for nogen af os.
Og det førte så videre til at jeg så stress-billedet (som jeg primært aflæser i nyheder og tv, eftersom det er den letteste adgang til flest mulige mennesker's forskellige meninger (og også derfor det _aldrig_ er iorden at lyve eller behandle nyheds-programmer lemfældigt!)) på en anden måde end tidligere. Jeg tror som sådan altid et samfund i sin egen nutid, sin samtid, vil føle en vis mængde stress over alt det 'ny-modens' (da damp-tromlen kom i sin tid, og industrialisering, så var der jo folk der troede det var verden's undergang. Da elektricitet blev opfundet, eller 'fundet' om man vil, var der også folk der troede det var djævelen's værk. Sådan sagde vi også da computeren kom, og da sputnik blev sendt op (1 god ting ved dét, var alle de fede scifi- og rum-film der kom dengang. Wee, det er lige mig :) )) så vore dage er selvfølgelig udsat for samme pres. Der er dog en forskel alligevel, tror jeg, og det er at de kræfter vi råder over, atom-bomben, har chokeret hele verden. Lige siden hiroshima (samfunds-udvikling ta'r jo lang tid og går over generationer) har der ligget en latent chok-effekt som kun langsomt og meget grad-vist afta'r jo bedre vi lærer hinanden at kende i de forskellige nationer og folke-slag kloden rundt. Og vi lærer jo først hinanden rigtigt at kende når vi ka' kommunikere frit og lige med hinanden, hvilket internettet, tv og radio jo især har gjort os istand til. Altså den såkaldte globalisering (her tænker jeg ikke på globalisering i den traditionelle forstand, altså rent handels-mæssigt, men som kontakten mellem mennesker fra, ihvertfald teoretisk set (man ska' jo ha' strøm, computer og modem trods alt), hele globen)
Hvis den chok-effekt, som jeg altså tror ligger i selve menneskeheden's underbevidsthed (her ska' man se menneskeheden som et slags selvstændigt væsen (altså en slags gruppe-psykologi, eller hvordan man nu bedst beskriver den slags)), ikke ska' få alt til at gå i opløsning pga paranoia (jeg mener faktisk, kort sagt, at hele den politiske individualiserings-bølge i stor udstrækning skyldes paranoia, frem-kaldt, basalt set, af hiroshima-bomben), så må der nødvendigvis en gensidig forståelse til. Altså, som techno-folk vist har vidst længe; 1 world! 1 future! (slogan'et fra Love-Parade, Berlin, 1998, WOOOOW!!! :) (og her har jeg altså lige en personligt side-bemærkning: Danmark forsøgte sig med en anti-narko love-parade i københavn, og det holder altså ikke. Drop alt det der pis med 'for' og 'imod' narko. ALLE er lige gode! _1_ parade _både_ med narko og uden. Thats the only way from here))
Og det er lige præcis dét jeg ville frem til hele tiden; _diversitet_, for at bruge et smart ord, er nøglen til fremtiden. Ens-retning og homo-genisering er _ikke_ det rigtige. Det er PISSE-LIGEGYLDIGT hvad man feks mener om brug af narko, eller ikke-brug af narko (eller tusindvis andre livstils-spørgsmål). Den slags spørgsmål er IRRELEVANTE. Det handler KUN om mennesker.
Faktisk skyldes denne tekst også lidt england's højeste person. Der var en udsendelse om 'tall people' i tv, hvor kommentatoren sagde, som var det den mest oplagte og gode selvfølgelighed; at han's 'lidelse' ville være afskaffet i fremtiden pga læge-videnskaben. Og der gik det op for mig at misforståelsen rækker hele vejen. Den mand har _ikke_ en 'lidelse' (og hvis han har, er den samfunds-påført), men er bare _anderledes_ en fler-tallet. Det absolut mest farlige for naturen er entropi. Når den tilstand opnås, går al energi-udveksling istå (hvilket ka' oversættes direkte til: you die (universet 'dør' som alle andre levende væsener, there's no escape)). Og hvad er entropi? Entropi er når alt er gået fra en ordnet spændings-tilstand, til en statisk hvile-tilstand. Man ka' sammenligne det lidt med hvis man stabler en bunke af glas-kugler inde i et rør man har sat på høj-kant (ligesom når dirch trækker en kanin op af hatten, som jeg så han gjorde i en tv-optagelse engang (hvilket jeg kom til at tænke på da den formidable Ulf Pilgaard var i programmet 'profilen' her forleden (efter min mening danmark's bedste skuespiller, men det er en helt anden snak :) ))), og så løfter røret så alle kuglerne vælter ud på bordet eller gulvet. Hvad sker der? Først går de fra en ordnet spændings-tilstand, de ligger nogenlunde pænt side om side inde i røret og presser på hinanden (hvilket er et andet ord for udveksling af energi), til en Uordnet hvile-tilstand, når de ligger stille 'døde' på gulvet efter at ha' udløst deres energi.
Hele individualiserings-bølgen, som jeg som sagt mener dybest set skyldes en slags paranoia eller angst over den magt mennesket har fået (via viden om atomet (hvilket så er translateret til en, til dels Ulogisk, angst for andre mennesker, og for den magt andre mennesker ka' ha' over en. Vi vil være fuldstændig selv-stændige og frie fra andre's magt over os. Hvilket selvfølgelig er det rigtige på det rent personlige plan, men forkert på det store samfunds-eksistentielle-plan)), er gået ud-over individdet og ind i samfunds-strukturen. De enkelte individder, glas-kuglerne, ska' være så mang-foldige som muligt (altså både brugere og ikke-brugere), da det gi'r så høj en grad af forskellige muligheder for kombinationer (altså så mange forskellige energi-udvekslings-muligheder som muligt (eller sagt i økonom-sprog; så mange forskellige handels-muligheder som muligt (så du ka' tjene flere penge dit kapitalist-sv.. nej man ska' jo snakke pænt, hehe ;) (ja ja, lidt har jeg da lært)))), mens samfunds-strukturen ska' være så ordnet som muligt (nej, ikke tvang! Det er en misforståelse altid at tro orden kun ka' komme ved hjælp af tvang. Mennesket er faktisk bedre end som så, hvis det får lov og de rette betingelser er til stede (det er ihvertfald min påstand (lige pånær når jeg ser sort på det hele pga personlige ting, som jeg ikke lige vil komme nærmere ind på her. Men vi er jo alle mennesker, og det gi'r os jo noget tilfælles (som jokeren sagde))))
Og så er otto leisner's 64,000 kroner's spørgsmåls jo så; how the fuck is that to be done pratically and realistically?
(hehe, er det nu jeg ska' finde kræmmer-masken frem og spørge hvad i vil gi' for svaret??? Nå ikke? Ok da, så pyt. I ka' få det i headline form)
Det handler selvfølgelig stadig om det jeg har forsøgt at sige hele tiden; social sikring af mennesker's forskellighed. It works!
Men der er selvfølgelig en masse detaljer til det, og naturligvis ska' mennesker også selv støtte op om det. Det er ikke en løsning man ka' få ved at stemme på en politiker, og så læne sig tilbage og forvente man får det trukket ned fra oven. Sålænge folk foretrækker, enten fordi de virkeligt ønsker det, eller fordi de er underbevidst skræmte (over alt det her mystiske videnskab og hemmelige stats-apparat og alt den slags), at gå individualist-vejen, er der kun 1 vej det ka' gå; hver sin vej (og når vi går hver vores vej, på en rund planet vi ikke reelt ka' forlade foreløbig, ender vi Uundgåeligt med at støde sammen ;) (i ka' blive individualister når rum-farten er så tilpas udviklet at mennesket får mulighed for med en reel fri vilje at rejse rundt i universet (men så kommer der selvfølgelig bare andre forhindringer, sådan er livet jo så lune-fuldt (you gotta love it :D ))))
Vi ska' altså stå sammen om det her; et åbent samfund uden hemmeligheder (din nabo klør sig sikkert også på bollerne fra tid til anden, big deal), med fuld frihed for individdet (bruger som ikke-bruger (ikke kun på narko-spørgsmål, men generelt)), og enighed om at alle mennesker har en lov-sikret ret til at overleve rent individualistisk set (vel en ret simpel grund-lov i virkeligheden (det der med at man ikke må skade andre))
Praktisk er det bedst hvis der er mest mulig lighed i leve-standarden mellem forskellige regioner, da lige børn jo leger bedst, men det kommer ligeså meget an på den fælles psykologi (om man er ligeglad med at en's med-mennesker ka' ende som hjemløse feks, eller om man ønsker et minimum af leve-standard for alle). Grunden til ligheden er bedst, er fordi der bedst ka' handles mellem folk der har nogenlunde lige midler at handle for (hvor tit handler de dyre beverly hills butikker feks med de bumsede new jersey ghettoists. Forskellen i personer's likvide midler (når nogle er meget rige og andre meget fattige) er med til at sætte grænser, og det hæmmer handlen. Mens forskellen i vare-udbud (når feks narko er en legal handels- og brugs- vare) er med til at øge handlen (når der er flere ting man ka' købe og sælge, er der også flere muligheder for handler))
Finally; det lyder måske rosen-rødt som jeg stiller det op... Det er det selvfølgelig ikke. Der vil altid være problemer, og intet er perfekt. Men det er mit bud, forenklet sat op, på den mest effektive livs-form (her på vores iøvrigt dejlige planet :) ), og den ka' man så synes om eller man ka' la' vær' :)
Peace! (som psyko si'r, så er jeg jo et hippie-svin :P :) )
Og med denne post, lægger jeg op til snart at holde en pause fra psy. Måske vender jeg tilbage, det vil tiden vise (hvis en sød pige spænder ben for mig, ka' det godt være jeg vælger at fokusere min koncentration på hende alene :) Man har jo lov til at håbe på mirakler, for som man si'r; it could happen)
ByeBye people, be sweet now :)
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
(JeL> Du var vel ikke på feta eller lignende , da du skrev det her, vel?)