Jeg vil bare gerne have en redegørelse fra folk om hvad de mener, er godt ved psykedelika siden de bliver ved med at tage det. Der går f.eks. den her kliche om at det er fordi "jeg udvider min horisont med disse stoffer".
Men da det er lidt let sluppet, har jeg så lavet denne tråd, sådan at folk kan komme med en mere uddybelse af hvad der egentligt er sket for dem..
Jeg kan som odden skriver, da godt starte.
Jeg har tidligere været lidt af en "slagsbror". Hævnede mig på folk der så forkert på mig når jeg talte til dem osv..
Pludselig fik jeg en lyst til at lave min udklædnings-stil om.. Jeg ville have noget 60'er gangster tøj på når jeg tog i byen. Cigar og hele molevitten..
Men da jeg også begyndte at høre 60'er musik. Faldt jeg pladask for The doors, Pink Floyd ect.. Så så jeg filmen "The doors", og den inspirerede mig til at undersøge "de der stoffer, man ser farver på".
Besluttede mig for at prøve Argyreia Nervosa frø. Prøvede 4, engang jeg var i byen, og det var den sjoveste bytur ever!
Senere åd jeg så 12, og det var her jeg opdagede hvor stort et univers der findes i ens hoved.
Fik et dårligt trip, men de sidste 2 timer var dog helt fantastiske!
Jeg vågnede næste dag, og følte mig som født påny. Jeg så tingene anderledes og der var som om jeg skulle venne mig til at min hjerne havde fået indopereret et nyt køresystem.. En meget ny følelse..
Her stoppede mine voldige tanker også ligeså stille.. helt automatisk, men over kort tid!
Jeg manglede dog stadig at få hallucinationer med åbne øjne. Så jeg undersøgte sagen, og fandt ayahuasca. Jeg købte noget, og lavede det efter nogle tips herfra (mener jeg).
Da denne DMT begyndte at virke, var jeg fucking solgt til stang lakrids!
Efter den aften ændrede mit liv sig drastisk. Jeg tænkte ikke længe voldigt overhovedet! Jeg tænkte som en hippie i stedet. Ret vildt underligt, når man var vandt til at se alle som en mulig fjende, og konkurrent. Jeg skiftede mine venner ud, tog skolen seriøst, og blev meget miljøbevidst.
Så begyndte jeg pludseligt at interessere mig for kemien bag min oplevelse, de latinske navne for de planter jeg interesserede mig i, osv osv.. Alt i alt.. jeg brugte psychedelia utroligt meget.
Jeg anså mine oplevelser som værende 100% spirituelle, og ingen videnskab skulle komme og fortælle mig at det bare var fantasi det hele.
Denne opfattelse ændrede sig stille og roligt, men det var en enorm spændende tid.
Så prøvede jeg Ololiuhqui, svampe, meskalin, LSD, 2C-B, osv osv..
Dette gav mig mange oplevelser.. Alle gode indtil jeg prøvede Ayahausca igen. Denne gang fik jeg røven på kommedie. Efter det trip, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt min familie mens jeg søgte nye oplevelser. At jeg i lang tid havde taget deres hjælp for givet, og at det nu var på tide at opføre sig ordentligt overfor dem, og vise dem den respekt de fortjener.
Siden den oplevelse har jeg kun trippet på svampe to-tre gange.
Men altså samlet set, har jeg fået en meget filosoferende tankegang. Jeg har fået respekt for alle omkring mig. Dog afviser jeg dem der har svært ved at vise sin opmærksomhed når jeg taler til dem.
Jeg er blevet mere interesseret i musik, kunst osv..
Jeg har fået et andet syn på hvordan verden er skruet sammen. Kan nemlig nu se det hele fra et større perspektiv.
Svampene har hjulpet mig til at "vise" mig en sammen smeltning af det jeg godt kan li, ned til et muligt fremtidigt job.
Dvs. at ved hjælp af psykedelika har jeg fået printet en masse kunst ind i hovedet. Jeg har lært at acceptere min familie for ikke at kunne forstå mig. Sidst men ikke mindst har jeg fået hjælp med mie fremtidsplaner.
Men det som psykedelika nok har hjulpet mig mest med, er nok at give mulige løsninger på "hvad fanden vi alle laver her"

Denne ”gave” har vækket mig fra min ensporede livsstil jeg havde for to år siden. Jeg er jo også blevet ældre, og kan have udviklet mig kognitivt, men giver så bare psykedelika skylden.
Men i dag er jeg ikke længere bange for at dø. Det er lidt underligt, at jo mere jeg udvikler mig, jo mere interreseret i døden bliver jeg. Hvis jeg fik at vide at jorden går under om et år, så vil jeg fra et egoistisk synspunkt tage det med e lille smil.. Jeg glæder mig til at få børn. Altså opleve ens barn gro op, men jeg glæder mig også til at dø. At se om der sker noget, eller hvad der sker.
Har nemlig nogle ideer om at DMT'en har noget med vores død at gøre på den ene eller anden måde.
Som Psyko siger, så er det måske lidt naivt kun at smide de positive sider ind uden at nævne de negative. Så.. Ja fortæl fortæl.. Både negativt og positivt.Mvh. Cope