Jeg vil gå i kor med Psycho angående Zarathustra's gode indlæg

Som jeg ser det er det et åbent spørgsmål om vi har reel fri-vilje. Det er ganske enkelt Umuligt at svare på, med den viden vi har pt.
For at finde ud af hvad der er det mest sandsynlige, må vi først finde ud af hvem/hvad/hvor der trigger en bestemt definérbar handling.
Hvis der sidder en lamfighter foran 2 100-procent identiske ecstasy-tabletter, hvilken tablet vælger vedkommende så?
Hvis personen vælger den ene, hvorfor valgte vedkommende så dén og ikke den anden. Hvis man ka' finde nogle helt klare mekanismer der _hver gang_ forsøget foretages fører til de samme resultater, ja så ka' man måske udlede noget. Og det er såvidt jeg ved også den slags hjerne-forskningen for tiden laver forsøg med (måske ikke lige med E, hehe, men med at undersøge hjernen når visse valg træffes osv)
Fri-vilje, som jeg tolker definitionen, kræver at man har en reel mulighed for at vælge et alternativt valg. Dvs det _skal_ være muligt at personen vælger den _anden_ E-tablet, selvom alle andre faktorer er de præcis samme som da personen i et tidligere forsøg valgte den første E-tablet, før der ka' være tale om reel fri-vilje.
Den model har jeg så selv lidt opgivet må jeg indrømme, eftersom jeg ikke rigtigt ka' se hvordan man ka' opnå det præcis samme udgangs-punkt forsøg efter forsøg.
Jeg har istedet, men det er måske heller ikke den rigtige måde at gribe det an på, valgt at fokusere mere på de fysiske processer vi kender til; atomerne (i-og-med hjernen er opbygget af dem, og formentlig, det anta'r jeg ihvertfald, derfor også er underlagt de regler der gælder for atomer)
Forsøget jeg selv er nået frem til, er at ta' 3 magneter. De 2 magneter spændes fast i 2 bestemte fix-punkter (som jo aldrig ka' blive mere fast end 1 atom's spændvidde for hver magnet, hvilket på en måde allerede dér ødelægger forsøget's højest-målbare determinisme, men man ska' jo starte et sted

), mens den 3. magnet langsom skubbes tættere og tættere på disse 2 fast-låste magneter.
Den skubbes så den hele tiden har _præcis_ den samme afstand til begge fix-magneterne (hvilket igen kun ka' gøres med op til 1 atom's spænvidde mht nøjagtighed, og det ka' man som sagt altid argumentere ikke er præcist nok)
Derefter måler man hvor mange gange den skubbede magnet vælger at hægte sig på den ene af de 2 fix-magneter, og hvor mange gange den hægter sig på den anden.
Hvis den fysiske verden er deterministik, vil den skubbede magnet altid hægte sig på den samme af de 2 fix-magneter. Mens den vil hægte sig på begge 2 i et random mønster, hvis verden ikke er deterministisk. Hvis den altid 'vælger' at hægte sig på den samme magnet, har du ingen fri-vilje (forudsat hjernen følger de samme regler som gælder for atomer, og ikke har har sit eget emergente regel-sæt (som måske ka' opstå alene pga en tilpas stor kompleksitet (hvilket jeg faktisk er i tvivl om hvorvidt er muligt)))
Problemet er bare, som sagt, at nøjagtigheden i forsøget altid ka' argumenteres for at være ikke-stort-nok, og dermed står man i sidste ende stadig uden et reelt bevis (for at ku' omgå præcisionen, ihvertfald til en vis grad, må man ku' styre elektronerne's position i magneterne mens forsøget laves, og det ved jeg ikke om man kan)
Personligt betragtet synes jeg det virker mest sandsynligt, hvilket ikke er noget bevis for noget som helst, at vi _ikke_ har reel fri-vilje. Altså at alle de tanker du tænker på ethvert givet tidspunkt, er opstået _som følge_ af en forudgående aktion eller re-aktion. Som jeg ser det, kræver en reel fri-vilje at man ka' opnå en tanke eller handling _uden_ nogen forudgående aktion eller re-aktion, og det virker Usandsynligt for mig på nuværende tidspunkt (hvilket selvfølgelig fører til paradoxet "big bang", som jo tilsyneladende kom ud af 'ingenting'. Mange spørgsmål, kun få svar

)