Psychedelia.dk

Hej.. tror du på big bang?

http://www.pparc.ac.uk/Ps/bbs/images/9108002.jpeg

Her er et lille link til et billede der skulle forklare universets historie...
Det er IMO en god forklaring på hvad der er sket. Trods det at det er ret lang tid siden big bang teorien opstod, så er den stadig svær at argumentere imod..

Her er info om Big bang fra wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Big_bang

Her er en teori jeg personligt er blev ret interesseret i:
http://en.wikipedia.org/wiki/Omega_point

Hva siger videnskabs nørderne til big bang og Omega point teorien?
Helt ærligt forstår jeg ikke helt Omega point teorien.. Læser langsomt, og forstår kun lidt af det jeg har kunnet finde om den teori. Nogen der evt. kan forklare kort hvad det går ud på? Jeg har fået fat på at det har noget med farten af "matter" at gøre, og at den fart er ekspotentiel. Men hva så når farten engang går over lysets hastighed? Er det så der de der filosofer eller hva de nu er, mener at vi finder ud af hvad der er bag ved universets væge?

/IC

Der lader til at være lidt forskelligt tankegods i Omega Point teorien. Chardins oprindelige tanke om, at det er "et mål som bevidstheden udvikler sig hen imod" virker afsindigt spekulativt, omend tanken er en komplet indgroet del af især den vestlige tankegang. Om det er computerspil, religioner eller film, så findes der en teori om, at vi udvikler os hen mod en "tilstand af ren energi", at vi bliver "engle i paradis" eller "guddommelige skabninger" osv osv.

Som jeg ser det, er det en bivirkning af et ret ensidigt religiøst fokus på "åndelighed" - kombineret med en forestilling om at alt har et formål eller at tingene følger en foruddefineret plan af en art. Altså fatalisme, determinisme eller en generelt teleologisk tilgang til tingene (alt efter den konkrete smagsvariant).

Det er ikke umuligt, at det er tilfældet, at der findes en sådan "guddommelig plan", men jeg mangler seriøst en masse eksempler på, at tingene virkelig følger sådan en plan.

F.eks. virker det klart nok, at der er en masser regler og lovmæssigheder for, hvorledes energi og stof "bevæger sig", men hvis man ser på mennesker så kommer der nogen problemer.

For det første er der ingen tvivl om, at tilhængere af sådan noget Omega Point/åndelig slutpunkt noget anser mennesker for at være på vej dertil, og ofte at mennesket er noget HELT specielt. Naturligvis er mennesket specielt, og vi har egenskaber som ingen andre dyr har. Men mange dyr har altså også ganske ofte egenskaber, som vi mennesker kun kan drømme om. De fleste mennesker sidder blot fast i en Bibelsk opfattelse af, at Livet, Universet og Alt Det Der blev skabt til menneskets fornøjelse, at vi er magisk separate fra dyreriget og så er de fleste mennesker ret så udvidende om andre dyrs fortræffeligheder.

For det andet så lader disse mennesker til at have en - i hvert fald ifølge evolutionsteorien - idealiseret opfattelse af menneskets udvikling, ja måske af alle levende væseners udvikling. Ser man på evolutionsteorien er der praktisk talt INTET der tyder på, at nogen som helst følger en overordnet plan. Tværtimod er alle levende væseners udvikling præget af ufattelige mængder af tilfældigheder, held, uheld og irregulære forløb. Der ER ingen lige linie. Om der er et generelt princip drejer det sig om overlevelse, IKKE at opnå en super-åndelig tilstand.

Det har måske ikke så meget med hoved-emnet i denne tråd at gøre, men hvad er din holdning til dilemmaet omrkring at mennesker er lavet af det samme materiale du si'r det virker klart nok der er regler for?

Mener du det dybest set må fast-låse mennesket i særlige adfærds-mønstre, eller mener du de regler der gælder for bestand-delene 'forsvinder' når en samling masse tilfældigvis udgør et menneske?

Hvis et atom er forudsigeligt, og det er det (ellers ville atom-kraften ikke virke i barsebäck feks), hvad betyder det så for det menneske der er bygget af atomer?
Følger 'reglerne' for atomerne's opførsel ikke med op i rækkerne? Eller opstår der nye regler (og hvis der gør, hvor kommer _de_ så fra?) når atomer sætter sig sammen i en makro-struktur?

Et atom opfører sig uforudsigeligt. Men har du en mængde atomer er det muligt at registrere en generel tendens.

Jeg tænker mere i sådan noget som termodynamik, hvor man jo har en række nogenlunde klare fornemmelser for, hvad universet er ude på, men at du ved at ting har en tendens til at bevæge sig mod det laveste energiniveau fortæller ikke hele historien om, hvad det vil sige at være menneske. Hvis det hele var så skide forudsigeligt, hvis alt fulgte den slaviske, ufravigelige vej mod "højere bevidsthed" eller hvad folk nu kalder det, hvorfor ser vi så ikke denne simple linearitet afspejlet på netop den "unit of observation" der er mennesket? Det er nok netop dét spørgsmål, som jeg ikke føler er alt for godt forklaret. Undersøger man den enhed, der er mennesket, er der jo netop ikke noget der tyder på rent evolutionært, at det går i en bestemt retning - og især ikke hvis vi kigger på andre levende væsener.



Det er den gamle diskussion om determinisme. Synes ikke det er passende at gå dybt ind i netop her. (Ikke at det ikke er interessant.)

Ok

Undskyld men er termodynamikens første hovedsætning netop ikke at energien forbliver konstant?

Big Bang = Stort Brag....

Såvidt jeg ved forklare det egentlig ikke ret meget, som f.eks. hvem der satte dette store brag igang?

Såvidt jeg ved så har alting en årsag

Og jeg ser ingen årsag i den forklaring kun virkning

Cause.... effect

Der er jo så crunch teorien som jeg vist har linket til i min første post i denne tråd.. Jeg synes at det lyder meget logisk..
Men altså.. Man kan blive ved med at sige: Hvem skabte multiverset? gud..? Hvem skabte så gud? Det gjorde en anden gud? Det gjorde den tredje gud etc....... (tanke mylder)....
Jeg tror det er svært at være ledende indenfor kvantefysikken og andet hvor man skal præsentere en logisk forklaring på ALT.. De kan kun smide hænderne op i vejret når de kommer for langt ud i de logiske forklaringer.
Der er "the cat problem" som er lidt det samme som det med at gud nr. 1 er skabt af gud nr. 2 som er skabt af gud nr. 3 ...etc...
Jeg har først nu opdaget at der er mange indenfor videnskaben som er blevet mere åbne overfor de lidt mere syrede forklaringer, da filosofien indenfor videnskaben egentligt kommer til at ligne lidt af et sci-fi eventyr mix

/IC

Causality.

Action - Reaction

Cause and Effect!

Måske vi skal prøve at kombinere associations princippet med kausalitets princippet, set udfra helheden er der slet ikke nogen bevægelse eftersom det hele er en enhed, tiden kommer ind når der er tale om en begrænset antal deles indbyrdes bevægelsesforhold, hvis noget har sat big bang igang behøver det ikke selv som årsag at være noget der bevæger sig i linær tid men kan være noget der er hensides tid eftersom der ikke fortælles noget om hva der var inden big bang som jo er en bevægelse og hvis denne linære bevægelse ikke er til stede så er det vel plausibelt at påstå at det kan være fordi det er fra noget såkaldt uendeligt eller cirkulært bevægende altså hvis tid er afstanden imellem to punkter og deres indbyrdes bevægelse så hvis denne bevægelse ikke var tilstede fra start af, behøver der ikke at ha været noget før det, andet end årsagen til big bang dvs. det vi kunne definere som Gud

Det kan du sagtens påstå, men et svagt argument imo.

Det her kunne gå ud i en lang diskution, men da ingen har svaret og det er blevet diskuteret så mange gange før så gider jeg ikke begynde at argumentere. Det eneste jeg vil sige er at jeg finder det mere plausibelt at nogle naturlige kræfter har startet en reaktion. Om det er den første reaktion eller en gentagelse er jo umuligt at sige, men jeg tror altså ikke på en eller anden "gud" har "skabt" universet, ud af ingenting. Nu ved jeg ikke om du lige mener kristendommen, men hvis du tager nogle af de ting fra Bibelen f.eks. det med et menneske bliver skabt ud af et ribben, det er jo totalt åndsvagt.
Jeg tror ikke kun på det jeg kan se, dufte, høre, føle og smage men også på spirituelle ting. Det sagt finder jeg stadig det med at der er en skaber som har skabt alt det her pga. tidsfordriv(?) totalt åndsvagt.

Problemet er at du nok tolker tingene lige lovligt bogstaveligt og ikke kender den rette fortolkning, naturligvis skal det ikke forstås sådan at Eva blev skabt ud af Adams riben... Og han har heller ikke skabt universet ud af ingenting, men derimod udfra sig selv, for hvis han ikke havde skabt det udfra sig selv men noget andet så måtte en anden gud have skabt det materiale og derfor vil jeg antage at den Gud Kristendommen tilbeder er en Gud ud af mange og at Guder er højt evolutionerede væsener som er nået så langt at de kan skabe menskker, dyr planter og mineraler

Hvordan har han så skabt Eva ud af ribbenet? Hvordan skal det så forstås? Jeg holder mig til facts, er ikke meget for religøse tosser og alt det lalleri. Vi kan blive enige om der findes meget spirituelt
men ligefrem at skabe ting ud af ingenting eller bare de historier som bibelen fortæller er for langt ude.