I løbet af det sidste års tid, er jeg blevet gjort opmærksom på af min kæreste at jeg ofte spjætter i sengen de første 10 minutter efter vi har lagt os til at sove. Jeg har det sådan, at lige når jeg lukker øjnene om natten mens jeg lægger mig ned med det formål at sove, begynder jeg at se voldsomme visioner i en slags drømmestadie i en halvvågen tilstand (jeg klager ikke over de voldsomme drømme, jeg elsker dem!).
Ofte oplever jeg så intense visioner, at jeg spjætter i sengen... det er ofte mine ben der er tale om, og især mit højre ben - og det er hver eneste nat. Jeg oplever også nogle gange at jeg falder i et hul, men i en modreaktion vågner jeg altid med et spjæt - men dette har alle vist oplevet, og det er ikke så unormalt. Men det er ikke fordi jeg falder, at jeg spjætter, det skyldes for det meste intensiteten, og meget sjældent fordi jeg falder (når jeg falder, er det tit en voldsom reaktion).
I nat, efter at have taget ca. 3mg melatonin og lagde mig til at sove (alene), vækkede jeg også mig selv med et spjæt, pga. så intense visioner, som jeg aldrig i mit liv har oplevet. Jeg vil så gerne slippe af med det regelmæssige spjætteri, men jeg vil helst ikke lade det gå udover mine drømme.
Min kæreste siger, som sagt, at det kun er de første 10-15 minutter. Det er utrolig sjældent at hun oplever at jeg gør det senere på natten, selvom jeg står op og hopper i seng igen, mens jeg er halvsovende. Jeg mindes at have læst et sted, at det er pga. en tilstand, som psykologerne kalder for den hypnogogiske tilstand (eller hvordan det nu staves), eller sådan noget. Men jeg er ikke sikker på at det har noget med lige præcis dette at gøre.
Er der nogen der har det på samme måde? Altså at de spjætter, UDEN at de føler at de falder i et hul? Hvordan har I det med det? Har I gjort noget ved det, for at slippe af med det? Har det i såfald påvirket drømmene og søvnen?
Lidt en omtåget post, men tror jeg har gjort mig klart
