Psychedelia.dk

Jeg faldt over denne bog, i en af mine lange, stenede internet-sessioner. Normalt læser jeg ikke bøger (har læst ca. 5 bøger i hele mit liv), men af én eller anden grund, kan jeg ikke lade være med at læse God's Debris.

Bogen handler om en pakkeuddeler der møder en meget gammel mand, som stiller ham en masse interessante spørgsmål ang. livet, eksistens, tro, bevidsthed, realitet osv. Det er bedre, end det lyder:

Gud er omnipotent. Dvs. at han er i stand til at gøre alt. Har Gud så en bevidsthed nogenlunde lig vores? Hvis han er omnipotent, ville det ikke give mening. Han ville ikke have nogen grund/trang til at spise, føle eller undeholdes etc. Han ville dermed heller ikke have en reel motivation for at gøre noget som helst. Især ikke da han kan se ind i fremtiden - da han jo er omnipotent.

Til gengæld ville det vise sig at være en udfordring for ham at ødelægge sig selv. Og hvis han på et eller andet plan har en bevidsthed, og samtidigt er omnipotent ville det være logisk at han ville prøve at destruere sig selv. Men hvis han kan se ud i fremtiden, kan han vel også se om han rent faktisk slår sig selv ihjel. Eller stopper hans bevidsthed på det tidspunkt hvor han ødelægges?

Her kommer menneskene ind i billedet, for hvis Gud ikke har nogen motivation for noget som helst, så bør vi ikke eksistere.
Teorien er nu at, Gud allerede har ødelagt sig selv, og at alt i universet er fragmenter af Guds væsen.

Og hvis vi kigger på menneskeheden som helhed, så bliver vi i stigende grad mere, og mere universelt bevidste. Dvs. at opfindelser såsom brevet, telefonen, og internettet i stigende grad gjorde/gør mennesket i stand til at opfatte og fortolke ting som ellers kun vedrørte folk på den anden side af Jorden.
Samtidigt bliver hele Jordens miljø løbende tilpasset sig selv.

Dette kaldes "evolution". Fisk får lunger og ben. Aber bliver til mennesker osv.

Og hvis man som udenforstående kom forbi universet om et par(!) milliarder år, ville man måske være tilbøjelig til at betragte universet som en helhed, nærmere end en myriade af selvbevidste individer. Vi udvikler os til én stor bevidsthed: Gud.

Altså er Gud ved at genskabe sig selv.

... Og det stikker dybere end dét.

Den er forresten skrevet af forfatteren bag Dilbert, og er på engelsk.

Hermed anbefalet.

Du kan hente den hér.

God læsning!

...............