Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Er doping i sport snyd?
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=17253
Side 1 af 1

Forfatter:  DELETED ACCOUNT [ 30 jan 2007 06:52 ]
Titel:  Er doping i sport snyd?

Er doping i sport snyd?

Indenfor sport hører man tit parolen at doping er snyd. Men er det virkelig det? Eller er det snarere bare et kultur-baseret udsagn.

Ska' sport være fair, så ska' udøverne være lige og ha' lige betingelser.
Feks i tennis; begge bane-halvdele ska' være lige store, og reglerne gælder ligeligt for begge spillere. Eller i 100-meter løb; alle ska' løbe 100 meter, hverken mere eller mindre. Eller i håndbold; det er altid køns-opdelt, der er aldrig kvinder på det ene hold mod mænd på det andet. Eller i svømning; ingen må bruge svømme-føder (heller ikke selvom de er Nike eller adidas)

Dvs ingen udøvere må _fremme deres præstation_ i forhold til de andre. Gør man dét så snyder man, siges det.

Men hvad er gummi-skoen så?

Ta'r man 2 løbere der fysisk er lige gode, til et 100-meter løb, og la'r den ene løbe bar-fodet og den anden løbe i super-sneakers, så vinder løberen med skoene sandsynligvis.

Gummi-sko er altså _præstations-fremmende_!!
(og hvorfor må man egentlig godt bruge fod-beklædning i løb, når man ikke må bruge fod-beklædning i svømning?? Er det ikke lidt nogle ret arbitrære regler i virkeligheden?)

Og når de er det, er de så ikke i lige så høj grad snyd at bruge som andre former for doping?

Forfatter:  йети [ 30 jan 2007 19:45 ]
Titel: 

Det er vel snyd på den måde at det er imod reglerne. Om reglerne så er rimelige og/eller giver mening er en anden diskussion.

Forfatter:  DrK [ 30 jan 2007 19:56 ]
Titel: 

yeti skrev:
Det er vel snyd på den måde at det er imod reglerne. Om reglerne så er rimelige og/eller giver mening er en anden diskussion.


:yeah:

Forfatter:  Zarathustra [ 31 jan 2007 13:55 ]
Titel: 

Reglerne er vel mere eller mindre arbitrære (dvs. udtryk for en slags social konstruktion), men de giver udtryk for et ønske om at se en så "naturlig" version af sporten som muligt, med færrest mulige hjælpemidler (dvs. "ingen udover det nødvendige") og et totalt fravær af kemiske/medicinske præstationsfremmende midler.

Du kan godt sidde og lege sofist, og sige, at det er arbitrært om man sætter doping-grænsen ved amfetamin eller sukker, men faktum er, at de fleste mennesker vil føle, at det ene er "unaturligt" og det andet "naturligt".

Mht. dit eksempel med gummi-skoen, så har ALLE løbere jo mulighed for at bruge sko (og de fleste folk der har råd til at rejse hen til en stor konkurrence for at deltage har vel også råd til et par sko?) så jeg forstår ikke helt hvad du vil bruge det til.

Forfatter:  erusaerT [ 31 jan 2007 14:06 ]
Titel: 

Når man vælger at dyrke en sport bekender man sig vel også visse grundlæggende regler for den sportsgren - ellers er der jo ikke meget spil eller udfordring i det. I fodbold må man ikke tage med hænder, og i håndbold må man ikke bruge fødderne. En sportsgren er nu engang det den er, fordi spillet foregår under visse restriktioner og visse forudbestemte regler. Hvis man nu ændrede fodbold til, at alle måtte tage med hænder og at hvert hold måtte medbringe så mange fodbolde som de ønsker. Så ville alle løbe rundt med en bold i hænderne og kaste den i modstanderens mål. Generelt ville det nok ikke være særlig sjovt se på, og som spiller, heller ikke være særlig udfordrende.

Når man nu engang følger de regler den enkelte sport er bygget op om, så kan man sige, at det eneste præstationsfremmende er det tilhørende udstyr. Et par særlig fremstillede fodboldstøvler kan sikkert fremme en spillers præstation, ligesom særlige løbesko sikkert kan hjælpe den enkelte løber i et 100 m løb. Men omvendt er det dog begrænset, i hvor stort et omfang materielt udstyr kan fremme den sportslige præstation, når man samtidig skal holde sig inde for de gældende regler.

Når det så kommer til doping, er der visse sportsgrene hvor det ikke er voldsomt hensigtsmæssigt at bruge. Jeg kunne f.eks. ikke se fordelen i at være dopet med EPO i en sport som tennis eller fodbold - sportsgrene, hvor præstationen kommer meget an på noget teknisk - modsat sportsgrene som cykling eller svømning, hvor den enkelte præstation er mere fysisk og kommer i høj grad an på hvor stærk eller udholdende den enkelte er.

Hvis doping nu var tilladt ville det ikke længere handle om hvor meget man havde trænet eller hvilket talent man havde, men mere om hvem der kunne dope sig mest effektivt. Så ville en guldmedalje i f.eks. 100 m løb ikke afspejle at man har talent eller har trænet meget, men at man har været bedst dopet. Ved siden af det rent etiske så er der som bekendt også en del bivirkninger ved de fleste præstationsfremmende midler, hvor mange af dem slider på organerne og kredsløbet. Alene et naturligt stof som EPO øger risikoen for blodpropper og deraf følgende risiko for hjerneblødning, hjertestop, lever/nyre svigt mm.

Forfatter:  Zarathustra [ 31 jan 2007 17:08 ]
Titel:  Re: Er doping i sport snyd?

JEL skrev:
Dvs ingen udøvere må _fremme deres præstation_ i forhold til de andre. Gør man dét så snyder man, siges det.


Hér har du også misforstået noget - du strækker begrebet "præstationsfremmende" for meget.

Det er ikke snyd at fremme sin præstation, sålænge man holder sig indenfor reglerne.
Det er snyd at bruge ULOVLIGE præstationsfremmende midler.

Forfatter:  йети [ 31 jan 2007 18:47 ]
Titel: 

Treasure skrev:
Hvis doping nu var tilladt ville det ikke længere handle om hvor meget man havde trænet eller hvilket talent man havde, men mere om hvem der kunne dope sig mest effektivt.


Det andet du skriver er rimeligt fornuftigt, men ovenstående citat er altså noget vrøvl. Uanset hvor meget EPO jeg proppede i mig, ville jeg altså ikke være i stand til f.eks. at gennemføre et Tour de France uden en fandens masse benhård træning.

Forfatter:  Malkavian [ 31 jan 2007 19:49 ]
Titel: 

yeti skrev:
Treasure skrev:
Hvis doping nu var tilladt ville det ikke længere handle om hvor meget man havde trænet eller hvilket talent man havde, men mere om hvem der kunne dope sig mest effektivt.


Det andet du skriver er rimeligt fornuftigt, men ovenstående citat er altså noget vrøvl. Uanset hvor meget EPO jeg proppede i mig, ville jeg altså ikke være i stand til f.eks. at gennemføre et Tour de France uden en fandens masse benhård træning.


Jesper Skibby sagde vist, at det mest gav de sidste 2-3%.

Og til tråden:
Jeg kan på en måde godt forstå, at de ikke åbner helt for posen og bare lader folk dope sig frit. Givet de megadollars, der er involveret, ville det blive et helt fantastisk ræs for at være dem, der havde netop det stof, der gav de sidste få procent, som reddede millionerne hjem.

Det er ikke helt det samme at tage stoffer rekreationelt, og så være indrulleret i et gigantisk maskineri, der i den grad er drevet frem af ikke-menneskelige, økonomiske kræfter. Der er ikke efter min mening samme frihed, hvis ens brød på bordet er truet af IKKE at tage doping (hvilket så også er grunden til at så mange gør det alligevel).

Det er måske et forfængeligt håb, men de fleste "little people" håber sgu på at være i et marked, hvor de kan få lov til at opføre sig ansvarligt. Om det er et økonomisk marked eller det mere sære sportsøkonomiske marked kommer lidt an på det samme.

Forfatter:  Åndsamøbe [ 31 jan 2007 22:58 ]
Titel: 

Alt sport bør udøves af nøgne androgyne kloner, på den måde sikre man sig en altid fair konkurence! Det er det eneste etisk forsvarlige.
En interessant løsning kunne også være at lynteste for doping før løbene og give de dopede udøvere prestationshæmmende stoffer.

Forfatter:  spiffeh [ 01 feb 2007 18:51 ]
Titel: 

tror også at det ville gå galt hvis de fik lov til at dope sig selv...

fks. cykelryttere er jo knap nok mennesker under VM? - de skal sove i special udstyr og i drop osv... - tænk hvis man tillodte mere?.. overvej hvor mange resultater, rekordsættende resultater! man kunne få via doping... og dødsfald... - man sætter vel bare "menneske liv" for højt til at tillade en sådan dehumanisering af mennesker...? - bare vent til kineserne overtager verdenen, de ved at de aligevel er for mange... skal nok blive skønt.


undskyld stavefejl og lign... er lidt stoned...

Forfatter:  DELETED ACCOUNT [ 08 feb 2007 18:17 ]
Titel: 

Det er nu ikke for at indføre doping-krav i al sport, selvfølgelig ikke, men mere fordi jeg synes man har et misforhold i måden man angriber doping på.

Hvis doping kun gi'r 2-3 procent ekstra, så er det jo ude af proportioner når man laver store politi-aktioner til feks tour-de-france.

Og så fordi at doping jo ikke kun er eksotiske ting som epo, men også indbefatter hverdags-ting som kaffe og cola (sodavands-typen altså :) )

Doping, som begreb, er efter min mening ekstremt overvurderet, lidt ligesom krigen mod narko (fordi begrebet narko er vildt over-skruet)
Det er dæmoniseret i en grad det ikke ka' leve op til. Som yeti si'r, så ka' man jo ikke bare spise lidt epo og så straks cykle hele frankrig tynd (hvilket man ellers sku' tro når man ser hvordan man angriber doping)

Angående hvad der er naturligt, så er det jo et flydende begreb, så det mener jeg ikke er et relevant argument. Alt ka' jo være naturligt hvis man er vænnet til det (gummi-sko er jo heller ikke naturligt, for så ville vi jo være født med dem på)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/