Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

En god morale
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=17773
Side 1 af 1

Forfatter:  Frugthat [ 12 mar 2007 14:57 ]
Titel:  En god morale

Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr.
dag ikke er nok, så husk syltetøjsglasset og kaffen....

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da
timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt
syltetøjsglas frem, og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han
havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt og de var
enige om, at det var det.

Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem
ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig
imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet om glasset var
fyldt og det mente hans klasse nok, at det var.

Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde
det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i
glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt
"ja" og derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge
ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var imellem
sandkornene.

Studenterne grinede....
"Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet af. "Hvis I nu
forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er
de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og
yndlingspassioner - de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt, og
kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt.
Småstenene
er de andre ting, der betyder noget - såsom job, hus, bil osv.. Sandet
er alle de andre småting".

Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned i glasset først, er
der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme
gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små
ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for
jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med
jeres børn. Pas på jeres helbred.
Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der
vil altid være tid, til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer
af golfboldene først - de ting der virkelig betyder noget. Få styr på
prioriteterne - resten er bare sand.

" En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen
repræsenterede. Professoren smilede: "Jeg er glad for at du spørger.
Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at
være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven".

-

Kunne godt give mig et smil på læben :)

Forfatter:  Syd Barrett [ 12 mar 2007 18:25 ]
Titel: 

Interessant.

Men efter min overbevisning, så er tingene ikke uafhængige af hinanden. Kaffen hænger sammen med golfboldene.
Og man kan vel altid erstatte småstenene med sandet, hvis det er sådan du har lyst til at prioritere.

Jeg tror, det er vanskeligt at opstille sådan en model, som en skabelon for et lykkeligt liv. I nogle situationer vil bil og job symboliseres ved golfboldene i stedet for småstenene, og i andre tilfælde ikke. Derfor afhænger det af, hvad folk værdisætter og finder deres lykke ved.

Interessant.

Forfatter:  erusaerT [ 12 mar 2007 18:42 ]
Titel: 

Sjovt, jeg har den i en anden version:

"En professor stod foran sit hold med en del effekter foran sig.

Da forelæsningen begyndte, tog han lydløst et stort tomt syltetøjsglas frem, som han fyldte med sten, som var ca. 5 cm i diameter.
Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurgte han de studerende: "Er glasset fyldt nu?"
Alle var enige om at det var det.

Så tog professoren nogle småsten frem, som han puttede ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det. Derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne imellem de store sten.
Da glasset var proppet til kanten, spurgte han igen de studerende: "Er glasset fyldt nu?"
Alle var enige om at nu var det fyldt.

Da professoren nu tog en pose med sand frem grinede de studerende, for han kunne jo sagtens hælde en del sand ned mellem sprækkerne, der stadig var mellem de store sten og småstenene. Han fyldte nu glasset helt op med sand.

"Nu!" sagde professoren, "vil jeg gerne have at I forestiller jer at dette glas er jeres liv! De store sten, er de betydningsfulde ting i jeres liv, - familien, kæresten/ægtefællen, børnene, jeres helbred - altså ting, som hvis I mister alt andet end netop lige disse ting, så vil jeres liv fortsat være fyldt. Småstenene er så andre knap så vigtige ting i jeres liv, så som jobbet, dit hus, din bil. Og sandet er alt andet.
Se, hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv. Hvis I bruger alt jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til de store og betydningsfulde ting.
Hav altid fokus på hvilke ting der er vigtige for netop dig, så dit liv bliver lykkeligt. Leg med dine børn, afsæt tid til lægebesøg, så helbredet altid er i orden. Gå i byen med din partner, og alligevel vil der fortsat være tid til at tage på arbejde, gøre rent i huset og alt det andet "sand og småsten". Fyld dit liv med store sten - ting der virkelig betyder noget. Hold styr på hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand!"

Professoren kigger nu hen over de studerende, tager en øl frem, og hælder ganske forsigtigt en hel øl ned i de sidste små mellemrum mellem sandet, småstenene og de store sten. Han vender sig mod klassen og siger: "Og moralen er, at ligemeget hvad fanden der sker i dit liv, så er der altid plads til øl!" "

Forfatter:  Dr. Phibes [ 12 mar 2007 21:19 ]
Titel: 

Det er vel nærmest en moderne Zen historie?

Forfatter:  Odden [ 13 mar 2007 10:54 ]
Titel: 

Dr. Phibes skrev:
Det er vel nærmest en moderne Zen historie?


Tjah, eller bare en god morale om livets simplicitet ;). Ikke nødvendigvis Zen. Eller er du bare totalt :roll: ? (:P)

En af mine venner er tit i Indien, og der møder han jo tit en del forunderlige mennesker. Sidste gang mødte han en ældre herre der har levet igennem en masse lort, liv, død, tab, etc. etc.. Hans filosofi nu er: "If everything goes wrong, let's have tea". hehehe

Forfatter:  Cubensis [ 13 mar 2007 21:46 ]
Titel: 

Der er en gut der har lavet en pyramide (lidt ala madpyramiden) over menneskets behov, tror vidst nok han hed noget med maslow...
Maslows behovspyramide kaldte de den vidst!

Forfatter:  MethylOle [ 14 mar 2007 00:38 ]
Titel: 

Billede

Forfatter:  DrK [ 14 mar 2007 04:21 ]
Titel: 

Kanon morale! :D

Forfatter:  Åndsamøbe [ 14 mar 2007 11:21 ]
Titel: 

Nan-in, a Japanese master during the Meiji era (1868-1912), received a university professor who came to inquire about Zen.

Nan-in served Tea. He poured his visitor's cup full, and then kept on pouring.

The professor watched the overflow until he no longer could restrain himself. "It is overfull. No more will go in!"

"Like this cup," Nan-in said, "you are full of your own opinions and speculations. How can I show you Zen unless you first empty your cup?"

Forfatter:  negerleif [ 16 mar 2007 04:22 ]
Titel: 

syntes det er en meget interssant historie, den hiver i hvert fald en masse tanker frem for mit vedkommende.genialt.

Forfatter:  Åndsamøbe [ 23 maj 2007 17:59 ]
Titel: 

Er øl bedere end kaffe?

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/