Piet Hien skrev noget med, "at jeg er universets midte er ingen hasarderet dom, jeg slutter det mig rent logisk, da alt er udenom".. når det er sagt, vil jeg lige tilføje, at jeg tror tortur også ville kunne fungere som et overbevisende argument for skeptikere, herunder "Solipsister" og andre alenegængere der ikke stiller sig tilfredse med sproglige argumenter.. ikke fordi jeg går ind for den slags
Havde også mange af den slags alenetanker som barn. "Personligt" er "jeg" endog så skeptisk, at "jeg" kan tvivle på "min" "egen" eksistens. I stedet for at konkludere, at "jeg" eksisterer fordi "jeg" tænker, føler "jeg", det eneste "jeg" kan være helt sikker på er noget oplever og derfor at noget eksisterer. "Jeg" synes Decartes cogito ergo sum, "Jeg tænker, derfor er jeg", er en ugyldigt statement fordi, den postulerer et "jeg", selvom "jeg" måske bare er summen af en række molekyler, en række celler, en masser bakterier, en masser andet observerende lort. Man kan påpege en række sproglige problemer i disse argumenter, men de overbeviser "mig" ikke om noget. For hvad er jeg?