Psychedelia.dk

Ja, som overskriften også lyder, så er jeg meget interesseret i at høre noget om, hvordan psykedeliske stoffer kan bruges som et led i en længerevarende proces i en omfattende personlig udvikling og transformation. Det, jeg efterhånden har opfanget, er i hvert fald, at de gør ubevidst materiale bevidst, hvad enten dette så er positivt eller negativt. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at udforske mine indre, usynlige processer noget mere, og jeg ser de psykedeliske stoffer som et oplagt redskab hertil. Men jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an - og hvornår det rigtige tidspunkt ville være, hvis jeg skulle trippe. Er klar over, at man skal være i godt humør inden trippet, men er det den eneste forholdsregel, man skal tage? Altså nu tænker jeg også på ens generelle humør, psykiske tilstand osv. Hvordan kan man efterfølgende arbejde med det, som man nu oplevede? Jeg ønsker nemlig på en måde at starte på en frisk, at grundlægge en ny bevidsthed, et nyt syn på verden og andre mennesker, så derfor søger jeg på en måde at gøre op med min gamle virkelighed - men selvfølgelig tager det tid - og jeg er villig til at ofre al den tid, det tager. Har I selv prøvet noget lignende?

Det blev nok lidt mange spørgsmål. men jeg ville blive glad (!!) for at få svar / drøfte det med jer.

Mvh Illusinoa

Jeg vil råde dig til at konkretisere, hvad det er, du gerne vil opnå. Som det allerførste skridt. "Personlig udvikling" er, ligesom en del af de andre begreber, du bruger - f.eks. "ny bevidsthed", "nyt syn på verden" - meget, meget abstrakte begreber som kan betyde alt og intet. Desuden er det begreber som er overtaget og forurenet af folk, der vil sælge deres dårlige bøger, kurser, med mere.

Problemet er næsten altid, at man ikke ved hvad man vil. Eller: man tror, at man ved hvad man vil, men i virkeligheden er det kun en lille del af een selv, der vil, mens resten stritter imod. Du vil have et nyt liv, og "gøre op med det gamle". Åbenbart er der en stor del af dig, som er meget tilfreds med tingenes tilstand...

Når du ved, hvad du vil, så kan du begynde at identificere de reelle årsager til, at dit mål endnu ikke er realiseret. F.eks. hvis du gerne vil opføre dig anderledes end du gør nu, i bestemte situationer. Så gør bare ligesom en skuespiller, der øver sig til en rolle. Og start i det små, med at øve dig i lette situationer. At vide at man kan spille de små roller giver medvind til at prøve kræfter med de store! Hvis du vil have et nyt syn på dine medmennesker kan du jo bruge den buddistiske meditation om, at alle væsener du møder, engang har været din moder. Sig dette til dig selv, eller den variant, at "jeg hilser guden i dig", og FØL det, hver gang du møder et menneske (eller f.eks. hvis nogen gør noget ondt imod dig). Bare et eksempel. Du kan jo også prøve det modsatte. Fake it till you make it.

Ja det er en lang smøre, og ikke et ord om psykedeliske stoffer. Det lyder bare ikke i mine ører som om det er det, du leder efter! Jeg ville ikke anbefale psykedeliske stoffer til at finde ud af, hvad man gerne vil med sig selv og sit liv.

Nå men held og lykke med det hele under alle omstændigheder.

Tak for rådene. Nu var det heller ikke, fordi jeg havde tænkt mig at bruge de psykedeliske stoffer til at finde ud af det med, måske mere bare som en mindre del af processen til at lære mig noget/opnå en eller anden form for indsigt på et eller andet plan/give mig noget materiale at arbejde videre med.

Jeg ønsker heller ikke at spille skuespil over for folk, der i mod vil jeg helst have at min opførsel afspejler noget sandt i mit indre. Selvfølgelig kan man da nogle gange komme til at ønske, at man havde opført sig eller reageret anderledes i en situation, men sådan er livet - man lærer af sine fejltagelser. Endvidere vil jeg også gerne indrømme, at grunden til det nok blev så abstrakt, er, som du siger: at jeg ikke ved, hvad jeg vil endnu. Men det er så det, jeg vil forsøge at konkretisere ned.

Du nævnte også noget med buddhismen, og den religion er jeg faktisk også i forvejen ret fascineret af, og jeg har tænkt mig at studere den nærmere. Men jeg ved nu ikke helt, om jeg vil låses fast på en religion.

Altså du vælger jo selv hvor fastlåst du vil være i en hvilken som helst religion. Derudover er egentlig religion også det forkerte begreb at bruge om buddhismen, i og med det er en selv der både er i fokus, samt finde sit fokus for at slippe ud af samsara. Der er jo ingen decideret opskrift på at frastøde mara, kun en slags gode råd, såsom de noble sandheder. Alle veje til nirvana er forskellige, og man skal selv finde sin. I sin søgen kan de mere kraftige psykedelika såsom ayahuasca bruges, men kun måske.

Det var bare et gæt på, hvad du ville. Der er ret mange ting, der er nye for en, som vil føles 'kunstige' de første gange man prøver. Men bliver man ved, er de lige pludselig blevet sande i ens indre, som du siger... Det er det jeg mente med skuespilsmetaforen; og det er ikke så meget at spille skuespil overfor andre som overfor sig selv. Hvis du (eksempelvis) forsøgte dig med en af de buddistiske meditationer vil det sandsynligvis være selvbedrag/skuespil til at starte med.. der er ikke ret mange, der virkelig tror på, at alle væsener på et tidspunkt har været deres moder. Det er faktisk usandsynligt at du nogensinde vil komme til at tro på, at det faktisk er sådan, at alle væsener har været ligesom din moder for dig, engang. Men efter noget tid kan det være, at du ville se, hvad formålet med meditationen var. At den var blevet til noget sandt i dit indre. Igen: Det er bare et eksempel - jeg aner jo ikke hvad du leder efter.

Hvis du virkelig vil arbejde med psykedeliske stoffer, i forbindelse med religiøse oplevelser og den slags, så vil jeg da udover at læse de mange bøger om det, opfordre dig til også at undersøge nogle af de organiserede rammer, hvor det faktisk praktiseres, f.eks. Santo Daime. Som jeg ikke kender personligt, men det virker da tilforladeligt og ikke helt vildt sekterisk.

For mig er psykedelika et krydderi, som kun kommer til sin ret, hvis man har en god ret at krydre. Som regel er det en ret, der er så god, at man sagtens kan spise den uden dét ekstra krydderi.

Nu tror jeg, at jeg forstår, hvad du mener med skuespilseksemplet. Det er vel ligesom den der med at tænke positive tanker - det kan man jo også lære sig selv at gøre, hvilket så kan få stor betydning for ens generelle sindsstemning, og i nogle terapiformer er det jo også disse tankemønstre hos patienterne, man fokuserer på og forsøger at lære dem at ændre på ved at tænke anderledes, og det kan vel også godt betragtes som et slags skuespil i starten - altså hvor man ikke selv tror særlig meget på, at man er smuk, god, klog, eller hvad det nu end kan være, men hvor man ved at sige det til sig selv nok gange får overbevist sig selv om det. Måske lidt firkantet sagt, og så let fungerer det sikkert ikke for alle, men håber du forstår, hvad jeg mener.

Du har ret i det med psykedelika. Hvis man bare forsøger sig med det, fordi man i bund og grund finder tilværelsen utilfredsstillende eller noget andet negativt, kan man ikke forvente, at trippene vil ændre det faktum for en. Det bliver man nødt til at arbejde med på anden vis over mere krævende og længerevarende processer. Man skal også helst være klar over, hvad det er, man går ind til - og eventuelle konsekvenser/bivirkninger stofferne kan få for en. Men det synes jeg nu, at jeg er blevet rimelig afklaret med efterhånden. Også derfor jeg ikke bare vil kaste mig ud i noget uovervejet.