Psychedelia.dk

Hej er der nogle af jer der nogen sinde har set eller bare hørt en skizofren snakke, for jeg syntes nemlig det er utrolig uhyggeligt hvor meget man kan genkende det, nå man er blæst..
Vi kender vel alle sammen det der med at myldre tankerne bare fosser løs i hoved, og tankerne ændres, og sådan (efter min mening) syntes jeg meget en skizofren lyder..
Så hvad er jeres holdning i det hele taget til det med at genialitet ligger meget tæt på at være sindssyg, for hvis myldre tankerne går så hurtigt at hjernen ikke kan følge med, bliver man måske sindssyg, vi alle har vel også prøvet at myldre tankerne bliver alt for voldsomme.

Vil lige slutte med at side at der selvfølelig findes mange forskellige former for skizofreni, men håber i forstår hvad jeg mener, det er lidt svært at forklare.

K.H Batik

I går på vej hjem efter en hyggelig fødselsdag med alkohol og Methylon, sad jeg på vej hjem i bilen, (jeg sad foran og en ven og hans kæreste bagvej.) Jeg sad og kogte lidt og synes hele tiden jeg hørte min vens kæreste side og hviske, jeg kunne ikke høre hvad hun sagde, men på et tidspunkt lød det som mit navn. Da jeg efter 15 min. vender mig hurtigt rundt for at kigge om det var rigtigt, glor de på mig og spørger, hvad jeg laver. Jeg svarer hurtigt har du hvisket noget til ham inden for de sidste 15 min. hvorefter de svarer hvad fanden sker der med dig. Jeg følte mig virkelig skizo lige der. Men JO generelt bliver man vel lidt halvskizofren af stimulanser, synes jeg. Man kommer hurtigt til at sidde og tænke rigtig rigtig mange ting igennem og diskuterer dem med sig selv.

Det du beskriver dér, er det ikke paranoia? Skitzofreni ville jeg godt nok ikke kalde det.


Skitzofrene lever i deres egen verden, når man er påvirket og en normal person ser på en så er man også i en anden verden, set ude fra, men man er jo ikke i sig egen verden på stoffer, der er man nemlig i sig selv.

Den egentlige forskel på genialitet og sindssyge ligger vel i om man evner at bruge sin tilstand til noget funktionelt og produktivt. Altså opfylde en funktion som alle andre i samfundet. Og der ligger også faldgruben ved psykedelika. Kunstnere som i forvejen er småskitzofrene typer, bliver enten fuldstændig geniale eller helt "off the wall" ved et heftigt forbrug. Roky Eriksson er et godt eksempel.

Jeg tror iøvrigt at jeg selv er lidt skitzoid. Jeg er vel det som i slangsprog kaldes "random" , beskrivende evnen til komplet at afspore en diskussion ved at svare i øst og vest. Jeg er for eks. heller ikke altid lige god til at komme med solide argumenter til at bakke mine påstande op. Jeg føler mere en stærk instinktivt overbevisning som unødvendiggør argumenter. Det pisser naturligvis folk af, fordi de tror man bevidst forsøger at være arrogant.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Jo det er det nok. Men fik ikke formuleret det ordenligt, for imens jeg sad og følte nogle hviskede bag mig, sad jeg virkelig kraftig og diskuterede med mig selv om jeg var blevet skizofren og hørte andre stemmer i mit hoved.

Er det så ikke der hvor du skal søge læge? Bare for at være helt sikker, evt få hjælp.

ikke andre der har tanker omkring dette

Jo da..

Det med om at bliver snakket om eller gloet på når man er skæv kender jeg til. Jeg har svært ved at placere den som skizofreni eller paranoia. Ved ikke engang om den høre til under nogle af disse diagnoser. Min egen teori er syncronicitet som betyder
Meningsfyldte sammentræf i tid og rum uden årsagssammenhæng.

Jeg ved bare at de oplevelser jeg har haft med dette føltes meget virkelige, og at hvis det skulle være en forvræning så må man sige at den er godt lavet.

Når man er skæv kan man jo se lidt tåget ud og det kan jo godt udløse at folk snakker om en. Men min egen version er at når man ryger så åbner man op for nogle centre i hjernen som gør ens fornemmelser eller ens viden bliver af en anden kalibre. Det kunne også have noget afgøre med som batik nævner at ens tankerne går så hurtigt at hjernen ikke kan følge med. Kan dog ikke give en forklaring på dette.

En helt trejde mulighed kan være at det har noget med at ens virkelighed bliver smeltet sammen med andre og det giver derved en større empati hvor man så kan føle hinanden mere??

Jeg har oplevet at efter jeg har røget så kan mine tanker blive forkuserede på andre omkring mig og kan meget nemt læse hvad de tænker. Ligesom man tuner ind på en radio, så findes der flere tusinde frekvenser og man kan derved blive påvirket af andre når man ryger eller måske påvirke andre... Kan desværre ikke beskrive det bedre men søger seriøst svaret..

Man skal ikke tro på alt, hvad man tænker. "Forvrængninger" er sjældent særligt godt lavet, men vi har en tendens til at være meget venlige mod os selv, og acceptere de mærkeligste ting, hvis bare vi selv står bag dem. IMHO, så ville jeg holde en pause fra hash, hvis jeg var dig.

Generelt - der er helt sikkert mange ligheder mellem sindet påvirket af psykedeliske stoffer, inkl. hash, og det skizoide sind. En godt nok karrikeret model med egoets kontrolstrukturer, der løsnes, hvormed "underbevidstheden" får mere frit spil, passer på begge situationer.

Genialitet? Øhh.. det er muligvis rigtigt at nogle genier har visse psykiske problemer, men det omvendte gælder ret sjældent: at man bliver genial fordi man har psykiske problemer (eller er påvirket af stoffer!).

Med risiko for at lyde belærende kommer lige en anbefaling til alle, der måtte føle sig en smule for "mentale"...
At øve sig i at fokusere på sin krop i stedet for på sine tanker er en god ting. At huske at man har en fysisk eksistens, at opleve at kroppen er en helt utrolig perfekt "maskine" eller "væsen", om man vil. Vores eksistens går forud for tankerne. Tankerne er ikke ophøjet over sanserne. Den nærmeste del af universet er ens egen krop. Vælg en lille del af det ud som fokus og gå en tur med langsomme, opmærksomme skridt. Fødderne. Eller vindens susen i ørerne. Maven. Lugtesansen. Åndedrættet. Een ting af gangen. Der er ingen magi i det, ikke nogen erkendelse, ingen personlig udvikling. Kun en akut bevidsthed om et bøvs, der bevæger sig op igennem systemet fra mavesækken.

Hvis man "øver sig" i det (lidt noget vrøvl at sige øve sig, da det jo er noget vi alle kan fra fødslen), så kan man blive fri for alle de besynderlige tanketrips, når/hvis man vil. Fordi man ved, at man har nogle meget gode venner tæt på, som gerne vil have besøg - nemlig de trofaste ben, som vil hente en hjem fra universets ende, hvis det skulle være, og maven der vil fylde sig med alt hvad du har lyst til at spise, også selvom den får ondt bagefter!