Grunden til, at det spørgsmål overhovedet dukkede op i mit hoved, er, at en gut fra min klasse en dag sagde noget om, at det da var underligt, at ''bare'' man havde læst filosofi på universitetet, så kunne man tillade sig at kalde sig selv for filosof. Det var ret tydeligt, at han ikke mente, man burde gøre det. Det kom jeg også til at gruble lidt over. For de filosoffer, man læser om i bøgerne, har jo tilsyneladende fundet på teorier om universet eller mennesket osv. Det kan man vel ikke rigtig sige, at man har, hvis man har studeret det på universitet, omend man da kender til de forskellige teorier og er rigtig godt inde i emnet. Dette skal ikke forstås som en kritik af det at læse filosofi - jeg har da også selv overvejet at gøre det - men mere som en filosoferen (for at bruge det ord igen, hehe) over, hvordan man kan anvende begrebet.
.. og hvad så med os herinde? Er vi ''mere'' filosoffer end en ekspedient i Matas blot fordi vi diskuterer emnet? Sikkert ikke, vi interesserer os bare mere for det og beskæftigerer os også højst sandsynligt mere med det.
Der er vel også mange, som filosoferer over tingene på hjemmeplan så at sige. Her opstår der vel også nogle gange mere eller mindre holdbare teorier. Det er der vel heller intet galt i, da filosofi jo er et så bredt emne, der kan omfatte næsten alting, og hvor der er meget, der ikke helt er fastlagt, så man også selv har mulighed for at gøre sig sine egne tanker om dette og hint. Er man da en filosof, hvis man selv finder på en ny ''hjemmestrikket'' teori?
Ja, jeg ved ikke, om det blev en for mærkelig tråd det her.. Men er spændt på at høre jeres svar
Mvh. Illusinoa
