Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Svampeprofeten
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=35941
Side 1 af 1

Forfatter:  03-04 [ 03 mar 2011 01:05 ]
Titel:  Svampeprofeten

En lille satire, dedikeret til psychedelias filosofiske subforum.

Svampeprofeten

Hør Svampeprofetens ord:

Jeg er latterlig! For mine ord er uvidenhedens. Kan verdener ikke skabes af det, som vi ikke ved hvad er? Derfor skaber jeg universer af visdom, bygget af alverdens tomme hjerneskaller. Det er min vej.

Tåber tror, at virkelige hændelser kan bevises. Men jeg siger: Det er tåbeligt at tro, at det kan bevises at USA's regering ikke vidste noget forud for angrebet på World Trade Center, dengang i 2001. Den eneste måde jeg kan bevise det på, er ved at fastholde, at USA's regering nødvendigvis må have vidst noget om angrebet på forhånd.

Selv beviser jeg kun, at de andre ikke har nogen modbeviser. Skulle det ikke være bevis nok? Der var ingen jøder på arbejde i World Trade Center, på den 11. september. Der er lavet en youtube-film om det! Modbevis at der er lavet en film, der er blevet lagt op på nettet. Kan du ikke det, har jeg ret.

Min virkelighed er en fantasi af forestillinger, som alle andre ikke anerkender. Vent lidt, der er ingen andre! 'De andre' forveksler 'deres egen' latterlighed med min, derfor er mine teorier blevet bevist! Jeg er en tåbe, fordi I alle er tåber. Altså, den verdensomspændende bevidsthedsmæssige revolution kommer lige om lidt, så jeg slapper af og venter i min behagelige verden af illusion.

Kommunikation er noget jeg giver, ikke noget I modtager. Det latterlige er min skæbne!

Jeg siger 'ja' til alt hvad der er, ikke nødvendigvis ufornuftigt, men i det mindste komplet idiotisk. Jeg siger 'nej' til alt hvad der er, ikke nødvendigvis fornuftigt, men i det mindste en lille smule ærligt! Alle andre skal holde deres forpulede kæft! Modtag min universelle kærlighed og vågn op!

Indse at USA stod bag 11. september: Havde de blot brugt en eller anden gammel mayakalender i stedet for den gregorianske, ville 11. september aldrig have eksisteret! Mærk jer mine ord: Indianerne har altid ret, hvorfor skulle de ellers tage stoffer? Så længe jeg kan ryge min fredspibe i fred! Haha!

Jeg har ingen religion. Jeg er konspirations-buddhist. Men jeg kunne godt tænke mig at være Kristus: Vi lever i de sidste tider, og så videre.

Jeg er svampeprofeten, der vandrer iblandt jer. Accepter mig!

Forfatter:  Søren Pind [ 16 mar 2011 10:47 ]
Titel:  Re: Svampeprofeten

Billede

Forfatter:  Morten på 14 [ 16 mar 2011 12:41 ]
Titel:  Re: Svampeprofeten

Jesus er svampeprofeten, du kan ikke også være det!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=ALCOqBSYLkg&feature=related[/youtube]

Forfatter:  Odden [ 16 mar 2011 12:59 ]
Titel:  Re: Svampeprofeten

'KÆFT!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/