... Hvad relaterer du ultimativt til, eller hvad er vigtigt for dig at vide og derfor spørge om?
Det er et godt spørgsmål, fordi det tvinger dig til at klargøre for dig selv, hvad du synes er vigtigst for dig (netop dig og ikke andre).
Ville man da ikke med rette kunne sige, at det spørgsmål, som alt levende relaterer sig ultimativt til, vil være det vigtigste spørgsmål af alle? Er der et fundamentalt spørgsmål, som alt levende relatere sig til?
For mig at se, kan sådan sådan et spørgsmål eksempelvis lyde som følgende: Hvordan sørger vi, sammen, for at skabe mest tilfredshed i verden? Man bør da først debattere, hvorvidt dette spørgsmål virkelig forholder sig til alt levende. Og om tilfredshed er det ultimative stadie inden for glæde, og om glæde er det ultimativt vigtigste, osv.
Min holdning er endvidere, at dette spørgsmål relaterer sig til alt levende, og at glæde er det vigtigste for levende organismer. Deraf slutter jeg at spørgsmålet i mindste fald er meget vigtigt. Jeg mener dog ikke, at det er ultimativt. For der er så meget andet i verden en biologiske systemer, som spørgsmålet overhovedet ikke forholder sig til. Derfor vil jeg ikke kalde spørgsmålet ultimativt, men måske 'deroppe af'.
Det fører mig videre til et citat jeg læste her forleden (kan ikke huske hvor...) det lød sådan:
"Hvis universet er svaret, hvad er da spørgsmålet?" Jeg tror netop dette spørgsmål er det spørgsmål vi er ude efter. Jeg tror netop det spørgsmål, som citatet femstiller er det mest ultimative, da det forholder sig til spørgsmålets egen natur. Det forholder sig til alle spørgsmål mulige - det forholder sig til kunst, kaosteori, kvantemekanik og kosmologi. Det forholder sig til værdier, attituder og hele moletjavsen.
Jeg tror derfor, at det måske er lidt dumt at spørge om, hvad det ultimative spørgsmål er. For lige så snart man spørger, hvad det ultimative spørgsmål er, har man allerede stillet det.
Sov godt!