Psychedelia.dk

Jeg sidder her i mit daglige tankespind og bliver mere og mere forundret, når jeg overvejer den retning, det generelle menneskes opfattelse udvikler sig i. Norge løber tør for smør. Karma. Før værdsatte de ikke smørrets tilstedeværelse i deres hverdag, men nu har smørret forladt dem, og nu hungrer de efter det. Hvorfor er det "almindelige" ikke længere værdsat, men opfattet som en selvfølge. Hvorfor er der ingen der smiler når man kører i metroen. Hvorfor drikker den hjemløse sine penge op? Hvorfor giver man den hjemløse penge, i stedet for mad og drikke? Fordi vi selvom velvidende forstår noget ikke er rigtigt, gør vi det der er nemt. I stedet tage imod livet på godt og ondt uanset dets prøvelser, for livet er trods alt bedre end at være en del er jorden og ormene, for senere at blive til en del af planeten og fuglene. I alt dette bliver jeg så glad for steder som dette forum, hvor der er mange folk der opfatter sig selv som "livsnydere" for at give dem selv en god undskyldning, for noget som de godt ved ikke er helt rigtigt, jeg mener ikke jer alle, men jeg er selv en af dem. Dette gør desværre at man har mere tendens til at belære, frem for at lære. Mennesker er fanget i en løgn overfor dem selv, fordi de er fanget i deres sind, bange for at leve livet, fordi de ikke tør miste det. Med det mener jeg ikke man skal tage en masse stoffer og være frygtløs overfor døden, men blot at man skal følge det man ved med sig selv er rigtigt, uanset hvilken vej de andre går.

Det er ikke for at fornærme nogen herinde for i bidrager alle til fælles bedste, men det er blot tanker jeg har brug for at dele et sted, hvor der måske findes ligesindede.

Mennesket er langtfra perfekt.
Det kan være selvdestruktivt at bebrejde mennesker for noget de ikke er skabt til.
Tænk på det som en konsensus, frem for en konklusion.
For alt andet kan tynge dit syn på virkeligheden og gøre det svært at stole på, erkende og elske andre mennesker.
Det er hvad jeg har lært i dette liv.

Er dybt enig med dig Pind... Men jeg forstår simpelthen ikke de mekanismer der har været med til at gøre vores samfund så perfektionistisk..? Og jeg hører dig Nico, hele vejen igennem og erkender også at jeg til tider selv føler mig fanget i den samme løgn... Hm... God grå onsdag, blev lige nødt til at stemme med i koret - i er sgu dejlige allesammen <3

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jeg er enig i, at man skal huske at værdsætte ting, man tager for givet. Det er jeg nødt til at stoppe og huske mig selv på af og til.

På den anden side, må man også erkende, at vores samfund er bygget af folk, der ikke har været helt tilfredse med deres tilværelse og værdsat det de havde. Utilfredshed med nutiden fører udvikling med sig. Vi levede i stenalderen samfundsmæssigt og teknologisk, hvis alle var fuldt tilfredse med det, de havde. Jeg tror også, det ligger til mange menneskers natur, at stræbe efter noget højere hele tiden. Det kan jo både være en velsignelse og en forbandelse, da det fører motivation med sig, men også tit gør folk triste, fordi græsset altid er grønnere på den anden side. Anyway, jeg kan huske et citat fra Half Life 2, der også omhandler at sigte efter stjernerne. Har altid syntes, det var et mega godt citat



Jeg ved ikke, om mit indlæg rigtig relaterer sig til topic. Det var bare mine tanker om at sigte efter stjernerne

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter

Kan sagtens følge din tanke, Nico. Der er vitterligt noget "grueligt galt", men i frygten for at tage problemet ved rode, render vi alle rundt og symptonbehandler. Hvadend det handler om vores egen lykke eller om den hjemløses situation, så sigter vi forkert. Men vi sigter som vi har lært og som vores samfunds rammer er bygget op. Måske det var på tiden, at diskutere disse rammer?