Psychedelia.dk

Hej PSY.

Jeg er en knægt på 18 år og jeg føler selv at jeg er meget selvbevidst. Jeg har røget en del cannabis over dette år, men har haft nogle pauser og er igang med en pause lige pt.

Jeg er fornylig begyndt at tænke en del og en del dybere tanker. Nu plager det mig meget, at jeg konstant tænker. Det som jeg går rundt og tænker på, er selve livet og de helt store spørgsmål omkring døden. Døden, hvad sker der? Spørgsmålet som nok aldrig bliver besvaret.
Nu når jeg går rundt og tænker på enden af livet, så tænker jeg også meget på mine bedsteforældre og mine egne forældre. De har jo rundet en hvis alder i forhold til min sølle alder. Selvom jeg nu synes 18 er alt for mange år, fordi hver dag der går, så kommer man tættere på det uundgåelige. Men mine forældre er endnu tættere på at dø, for ikke at sige mine bedsteforældre. Det gør mig så trist til mode, at jeg skal miste alle dem jeg kender og holder af på et tidspunkt. Og at jeg selv skal dø. Men det gør mig forfærdeligt trist og ked af det, når jeg tænker på de gamle . Ubeskrivlig ked af det.

Hver gang jeg går i seng/ er træt eller nogle helt andre situationer bliver jeg så ked af det, og er nogle gange brudt i gråd i sengen. Har også gået en hel dag på arbejde, hvor jeg gik med vand i øjnene og var lige ved at knække pga. tankerne kørte rundt.
Alt synes ligegyldigt lige nu. Det er nemlig det, som jeg er kommet frem til. At lige meget hvad vi fylder livet med, så er det jo ligegyldigt. Fordi vi dør. Om vi ingen uddannelse har, intet arbejde har og har et dårligt liv, ja så er facit det samme. Om vi vandt i lotto, er det ligegyldigt. Vi skal jo dø. Hvis i forstår

Sådanne tanker er mit omdrejningspunkt lige nu, og jeg har ikke den store lyst til at dele dem med nogle. Af ren og skær næstekærlighed, fordi jeg håber ikke andre vil tænke som jeg gør lige nu.

Men kender nogle af jer til det? Og hvis i har gjort jer nogle tanker omkring livet, så må i gerne dele dem. Kan ikke lide at gå rundt sådan her.

(Ked af stavefejl og diverse andre fejl )

EDIT: Flyt gerne emnet hvis jeg har lagt det forkert og slet det også gerne, hvis i synes det er for foruroligende.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Sådan nogle tanker havde jeg også... Så prøvede jeg LSD, der hjalp mig med at bearbejde tankerne og få noget positivt ud af dem. Vær dog varsom med psykedeliske stoffer, hvis du vil prøve at rette op på din tankegang med dem, da det ikke udelukkende er en dans på roser.

Det er vel meget typisk når man er i den alder, men mine råd er:
Ryg mindre, vær mere social og kom ud, dyrk mere motion og læs noget filosofi.
Jeg synes man nemmere kommer ind og angriber et topic/tanke(r) på en federe måde, så det lige pludselig bliver en positiv og analytisk session/arbejde over et filosofisk emne, istedet for at man bliver ved med at tænke på samme forsigtige måde omkring det, uden at ende med en positivistisk konklusion og det kan derfor føles som om, at lige netop det emne (døden&ligegyldigheden for dit vedkommende) kommer til at fylde ekstra meget i dagligdagen, fordi man tænker unødigt meget over det, eller netop ikke kan komme til en erkendelse/konklusion inden for det emne. Siger ikke at erkendelsen/konklusionen man måtte nå frem til er endegyldig, men det er rart nogle gange lige at lukke for et emne, der har kogt i hovedet i lang tid.

Ligegyldighed er bare et af mange emner diverse store filosoffer har arbejdet med gennem tiden.
Jeg kan anbefale at starte med Sofies Verden, og så bagefter prøve at læse Nietzsche. Sofies Verden er en god introduktion til filosofi, og jeg synes ikke Nietzsche er så svær. Ellers kunne du også få uddybet de græske.

Men pointen er, at det pt. lyder som om du tænker ret ensporet, og så kunne jeg forestille mig, at du mangler nogle andre interessante ting at gruble over, og at gruble over dem på forskellige led og måder.
Døden og hvad der tilhører ved denne process er meget interessante. Du kunne eventuelt også læse lidt om og af Kierkegaard: http://www.iep.utm.edu/kierkega/ - han er ret interessant.

At læse filosofi, ryge sjældent, have kæreste (heldig bonus), studere og komme ud og være social bar mig igennem den periode af mit liv ret nice (sådan 17-20 år). Jeg havde de samme tanker til tider, hvor det var sådan ret tyngende, men så fik jeg gjort noget for mig selv, fx sport/læse et eller andet/spille musik/improve i skolen eller socialt, og det gav mig et kæmpe overskud, fordi jeg generelt havde det nice.
Jeg var måske også lidt heldig, i og med jeg havde to kammerater og min ekskæreste som vidste en del om filosofi og kunne forklare og gøre nogle emner forståelige for mig, men dét, at jeg fandt ud af, at der er mange, mange måder at angribe diverse emner på åbnede op for en hel ny verden.

Jeg synes det gav en selvindsigt, der var yderst brugbar for mit velvære og videre udvikling. Filosofi burde være mandatorisk i folkern. Og fuck jeg snakker meget, jeg håber du kan bruge det her snørkleri til noget.

Og jeg synes ikke det lyder til, at du har en depression, men det ved jeg ikke hvordan er. Men det lyder umiddelbart ikke sådan, og så er det sku meget sundt med sådan nogle tanker - hvis det ikke var fordi det hindre dig i din dagligdag.


PS. læs også Herman Hesse - Demian.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Alle gennemgår de tanker på et tidspunkt i deres liv, og det er med til at udvikle personen.
Men ja, alt fra historiebøgerne til den dag du lærte at binde dine snørebånd for første gang,
vil blive glemt fuldstændig.
Alle skal dø, alt vil blive glemt og sådan er det bare.

Mange tyer til religion når de ikke kan finde svar, andre filosofi, nogle bliver kede af det når de tænker på det og ignorerer tanken, så er der dem der trækker på skuldrene og tænker sådan er det bare, og så de sidste der ikke kan slippe tanken og ender med at bliver syge i skallen.

Synes du skal prøve at lægge dine tanker omkring døden på hylden et stykke tid, og bearbejde dem når du er klar til det.

Ellers kan du prøve at snakke med en ældre person, du føler dig tryg ved og taler godt med, omkring det.
Hvis vedkommende er modnet nok har han/hun garanteret dannet sit eget synspunkt på hvordan de har det med døden og hvordan de tackler det.
Du skal ikke være bange for at dine tanker vil komme til at smitte af på personen du taler med det om, for hvis vedkommende har begge ben i jorden, vil personen være stærk nok til at stå imod.
Selvom det er et tabu, gennemgår alle folk de tanker.

Håber ikke det blev for rodet.
God bedring.

I mine øjne skal man skelne mellem ligegyldighed som filosofisk overbevisning og ligegyldighed som følelse. Jeg deler opfattelsen at livet er ligegyldigt, men det ikke en overbevisning der generer mig i det daglige. Hvis jeg er i muntert lune, kan jeg sige til mig selv at livet er ligegyldigt uden at det giver anledning til ubehag. Det er først når jeg er deprimeret at ligegyldighed bliver en plage. Men det er på grund af nedtrykheden og ikke selve bevidstheden om livets ligegyldighed.

Jeg vil umiddelbart gætte på at det er nedtrykthed eller andet ubehag der ansporede dine tanker, og ikke omvendt. Mit råd vil være enten at søge hjælp til at bearbejde din tristhed eller at finde nogle aktiviteter der eliminerer eller i det mindste giver midlertidig adspredelse fra følelsen.

Ja, facit er altid det samme. Men man må også huske på hvor vigtig en del af regnestykket, mellemregningerne er

_________________
http://soundcloud.com/stjernehimmel

jeg har selv haft en/flere perioder hvor jeg gik og tænkte meget over døden, men mine er gået over af sig selv.. bla har jeg også tænkt meget over hvad der er ude i universet hvor jeg ikke selv kan se det, hvordan det kan være uendeligt, og bliver næsten bange for at kigge op i himlen i natten og se stjernene fordi jeg synes det så latterligt stort og jeg føler mig meget lille, skrøbelig og ligegyldig.. håber fandme heller ikke jeg lige tilføjede noget til tanke samlingen!
mit råd er at prøve at fokusere på noget andet, det hjælper for mig, det kommer sikkert igen, men det skal nok gå væk det tror jeg stærkt på!
hvis det er helt ude og skide så fortæl din læge om det
håber du får det bedre i en fart champ!

Jeg kan huske at jeg havde det præcis som dig, Rookie1, da jeg var barn (en 7-9år). Jeg kunne vågne i gråd ved tanken om at min korte eksistens en dag skulle erstattes af uendelig intethed. Altså dét ikke at have en bevisthed, men blot stoppe med at eksistere, det er meget svært at rumme og specielt som barn var det enormt overvældene. Tanken forsvandt lidt igen gennem teenageårene, muligvis fordi der var så meget andet til at 'distrahere' en, men kom tilbage i 18-19 års-alderen - præcis som du beskriver, dog knapt så dramatisk - mere som noget der kunne "poppe op" og fylde ens bevisthed i timer. Jeg synes dog at det, selvom det i starten var vanvittigt ubehageligt for mig, hjalp meget at tænke intensivt over helheden af det med at dø og eksistere.

Det facit jeg kom frem til, og som indtilvidere har holdt mig på bedre fod med tanken om at skulle dø, er at den tid jeg/man eksisterer er så ufattelig kort at der, set i helheden af universets alder, principielt ikke er en forskel på om jeg levede 0 sekunder eller 100 år. Det er også ligsom om at tanken om de 13,7 milliarder år der er gået inden jeg overhovedet kom ind i denne verden, gør det lettere at rumme tanken om den evighed der vil passerer uden mig til at observere den.


Jeg ved ikke om det på nogen måde hjælper dig, med disse ting skal man jo som oftest finde sine egne svar da det er enormt subjektivt. Du kan dog være helt sikker på at du ikke er den eneste der har svært ved at rumme tanken om at skulle dø, tanken om udødelighed har optaget mange mange mennesker gennem tiderne.

Tusind tak for svar. Det er meget venligt af jer. Jeg vil lige bruge de næste par dage med at læse jeres flotte svar. tak

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Fyld det ligegyldige liv med glæde, og du vil opdage, det hele lige pludselig er ret betydningsfuldt

Og lad din nye erfaring (om alting er ligegyldigt) komme dig til gode; gør ting du ikke tør, vær glad omend det gik godt eller skidt, lær af det. gør ting du ikke tør, vær glad... etc

_________________
there is someone in my head and it's not me

Indholdet i filmen er ligegyldigt, for filmen slutter jo. (agree? No? PHILOSOPHICAL INSIGHT 2.0!!!!!)

Smukt sagt

Du citerede den forkerte. Mit indlæg ligger lidt længere nede.

Alt er lige-gyldigt. Sartre sagde "eksistensen kommer før essensen" Der er ingen gud der har udtænkt en plan for vores eksistens, og det er derfor op til hvert enkelt individ at tilføre sit liv mening.

Hvordan forholder I jer til, når nogle af jeres gode bekendte/familie/venner dør?

MVH Rookie1

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Man bliver ked af det, hvis man er normal. Men derfra lindrer tiden sorgen. Husk personen for den, personen var - husk hvad du holder af ved personen - men lad være at dvæle ved tabet. Et tab er det jo, fordi det er permanent. Det skal man acceptere. Det udelukker ikke en periode af sorg, som blot er sundt og viser, at man faktisk havde noget investeret i vedkommende.

Nemlig.

Cannabis kan være ufatteligt negativt. Så du kunne måske tage noget MDMA, og så se om det ikke kunne give et nyt perspektiv. Ellers så synes jeg anos idé er rigtig god. Fin en ældre person og snak med dem om det

_________________
Seriøs leg.

jeg er sikker på der er masser af ting du godt kan lide, og hvis "alt er ligegyldigt" så kan du jo tage din cykel og køre en lang tur, eller løbe ned af en bakke eller hoppe ud fra en 10 metervippe eller et eller andet du tænker kunne være sjovt, og så er det vel ikke ligemeget, hvis du godt kan lide det? livet er nok bare kemiske forbindelser og partikler der sejler rundt uden nogen egentlig mening, men som mennesker har vi muligheden for selv at skabe en mening, og det er meningen livet er en gave, vær glad for den!
hvis du ikke kan vende din tankegang så prøv at snakke med din læge, lykkepiller, og ja mdma KAN være en mulighed for dig, men det afhænger jo meget af personen.

_________________
Weed doesn't make you lazy, it just makes you realize things aren't worth doing.

Hey venner. Tusind tak for jeres svar, selvom indlægget efterhånden er lidt gammelt. Jeg holdte en cirka 3 uger lang pause fra cannabissen og gik og tænkte og tænkte. Snakkede også med en psykolog.
Jeg begyndte så småt at ryge igen for lidt tilbage, men nu er det ikke fordi jeg ryger så meget (1-2 gange om ugen). Min hjerne bryder stadigvæk med den tankegang.
- Men jeg skriver sådan set bare fordi, at I skal vide jeg har "fået det bedre" og min tankegang slet ikke i er i samme stadie som da jeg oprettede indlægget. Selvom tankerne stadig kører, så fylder de ikke så meget som dengang..


Tusind tak for hjælpen og de gode svar! Følte jeg skyldte jer en opdatering
God dag derude

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Du kan overveje, om denne beskrivelse kan passe på dig :

http://www.davidsongifted.org/db/Articles_id_10554.aspx

Når man står overfor den slags eksistentielle kriser, så er der desværre ikke så meget andet man kan gøre end at mande sig op, for du kommer aldrig frem til nogen løsning... Virkeligheden er, som den er. Det bliver man nødt til at lære at leve med, så på den måde handler det om at ændre sig selv, frem for at finde svar i ydre ting.