Det er vel meget typisk når man er i den alder, men mine råd er:
Ryg mindre, vær mere social og kom ud, dyrk mere motion og læs noget filosofi.
Jeg synes man nemmere kommer ind og angriber et topic/tanke(r) på en federe måde, så det lige pludselig bliver en positiv og analytisk session/arbejde over et filosofisk emne, istedet for at man bliver ved med at tænke på samme forsigtige måde omkring det, uden at ende med en positivistisk konklusion og det kan derfor føles som om, at lige netop det emne (døden&ligegyldigheden for dit vedkommende) kommer til at fylde ekstra meget i dagligdagen, fordi man tænker unødigt meget over det, eller netop ikke kan komme til en erkendelse/konklusion inden for det emne. Siger ikke at erkendelsen/konklusionen man måtte nå frem til er endegyldig, men det er rart nogle gange lige at lukke for et emne, der har kogt i hovedet i lang tid.
Ligegyldighed er bare et af mange emner diverse store filosoffer har arbejdet med gennem tiden.
Jeg kan anbefale at starte med Sofies Verden, og så bagefter prøve at læse Nietzsche. Sofies Verden er en god introduktion til filosofi, og jeg synes ikke Nietzsche er så svær. Ellers kunne du også få uddybet de græske.
Men pointen er, at det pt. lyder som om du tænker ret ensporet, og så kunne jeg forestille mig, at du mangler nogle andre interessante ting at gruble over, og at gruble over dem på forskellige led og måder.
Døden og hvad der tilhører ved denne process er meget interessante. Du kunne eventuelt også læse lidt om og af Kierkegaard:
http://www.iep.utm.edu/kierkega/ - han er ret interessant.
At læse filosofi, ryge sjældent, have kæreste (heldig bonus), studere og komme ud og være social bar mig igennem den periode af mit liv ret nice (sådan 17-20 år). Jeg havde de samme tanker til tider, hvor det var sådan ret tyngende, men så fik jeg gjort noget for mig selv, fx sport/læse et eller andet/spille musik/improve i skolen eller socialt, og det gav mig et kæmpe overskud, fordi jeg generelt havde det nice.
Jeg var måske også lidt heldig, i og med jeg havde to kammerater og min ekskæreste som vidste en del om filosofi og kunne forklare og gøre nogle emner forståelige for mig, men dét, at jeg fandt ud af, at der er mange, mange måder at angribe diverse emner på åbnede op for en hel ny verden.
Jeg synes det gav en selvindsigt, der var yderst brugbar for mit velvære og videre udvikling. Filosofi burde være mandatorisk i folkern. Og fuck jeg snakker meget, jeg håber du kan bruge det her snørkleri til noget.
Og jeg synes ikke det lyder til, at du har en depression, men det ved jeg ikke hvordan er. Men det lyder umiddelbart ikke sådan, og så er det sku meget sundt med sådan nogle tanker - hvis det ikke var fordi det hindre dig i din dagligdag.
PS. læs også Herman Hesse - Demian.