Randomname skrev:
"Skabninger" var måske et uheldigt ord, "ting" havde passet bedre. Jeg er ikke af den overbevisning at der er nogen decideret observatør.
Jeg lader det ligge til grund for min livsanskuelse, da det for så vidt jeg kan se er de givne rammer. At en myre er irrelevant for mig, påvirker den ligeså lidt, som at jeg er irrelevant for helheden påvirker mig; det er ikke noget der kan ændres på.
Men at myren er ligegyldig for dig, gør den jo ikke ligegyldig som sådan, eller sagt mere utvetydigt, så er en person jeg aldrig har mødt, haft kendskab til eller på anden måde haft selv minimal relationer til, og ikke kommer til have det, ligegyldig for mig, men det betyder da på ingen måde at personen er ligegyldig. På samme måde som at min holdning til denne person, eller din holdning til myren, hverken gør personen eller myren ligegyldig, så finder jeg heller ikke at det, at jeg er ligegyldig for helheden gør, at jeg er ligegyldig.
Randomname skrev:
Hvem har sagt at helheden har betydning? Det vil jeg dog ikke stille mig til dommer for, det forekommer mig uvideligt. Jeg mener dog ikke, at det at delene har ringe betydning, nødvendigvis kræver at helheden ingen betydning har. Lidt som hvert atom i atmosfæren ikke har indflydelse på vinden, består vinden alligevel af de selv samme atomer. Som enkeltvis ikke har kraft til andet end at skubbe ting omkring deres egen størrelse, men alligevel kan vinden vælte huse. Hvis man skulle anskue det matematisk, er det måske ganske enkelt et spørgsmål om, at størrelsesforholdet og antallet af dele bebuder at netto effekten divideres ud på så mange dele, at de enkelte effektivt set bidrager med tæt på intet.
Hvis vi skal bekymre os om, at vi er ligegyldige for helheden, og ligge det til grund for vores livsanskuelse, så må helheden også have en betydning/være væsentlig. Ellers er det jo absurt.
Nej men hvis de har ringe betydning, har de jo netop ikke 'ingen-betydning' eller sagt på en anden måde, så er de ikke ligegyldige.
Randomname skrev:
Hvor vi måske går forbi hinanden er, at du snakker ud fra en subjektiv anskuelse, jeg forholder mig objektivt. De relationer der opstår mellem individer, om det så er menneske, bæver eller surikat, de er givetvis vigtige for individet. Men de er kun gældende i en meget lille kreds. Set objektivt er de ligegyldige for dem de ikke involvere, for ikke at nævne et større hele. (Altså, om jeg har gode eller dårlige relationer indvirker med 0 på universet)
Så jeg siger ikke, at jeg finder min familie og mine venner ligegyldige for mig, jeg siger at objektivt set er de nøjagtig lige så ligegyldige som mig selv, og alle andre. Jeg forstår ikke, at du mener at det at noget er ligegyldigt, ekskluderer glæde. Men jeg tror igen, at det er fordi jeg ikke tydeliggjorde at ligegyldigheden er en objektive anskuelse, og glæde er en subjektiv følelse.
Det kan meget vel være en del af forklaringen, jeg har altid syntes at objektivitet var et mærkeligt og kunstigt begreb. Det ender altid i foregivet objektivitet med utroligt subjektivt, og hvis man er heldig intersubjektivt, indhold.
Det er som sådan også min kritik af at tænke alt som ligegyldigt, altså at livets betydningsfuldhed/væsentlighed ikke skal betragtes objektivt eller ud fra en helhedsbetragtning. Der er ingen af os der er objektive størrelser eller ser universet i sin helhed, så det giver en underlig kunstig distancering fra begreberne betydning, væsentlighed og ligegyldighed. Hvis jeg ser bort fra alt der giver mening og har væsentlighed
for mig, så finder jeg selvfølgelig ingen mening eller væsentlighed tilbage i verden. Det giver altså ikke kun større overblik, det giver også mindre fokus. Hvis jeg i stedet antager at mange af de ting, der gør at livet livet betyder noget for mig, også er nogle af de ting som andre personer finder betydningsfulde, så er Verden spækket med betydning og væsentlighed.
Måske er der også gavnligt at få afklaret hvad vi mener med ligegyldighed. Jeg mener med ligegyldighed at noget er uden betydning, at noget lige så godt kunne være på en måde, som en anden og lige så godt kunne unlade at være som at være. At det ingen forskel gør. Kan du tilslutte dig den betydning af ligegyldighed, eller forbinder du noget andet med det?
Jeg kan ikke se hvorfor ligegyldighed skulle være en mere objektiv størrelse end glæde, ud over at man oftere havner i ligegyldighed, end glæde når man forsøger at anskue verden objektivt.
Jeg vil heller ikke så meget sige at ligegyldighed ekskludere glæde, så meget som jeg vil sige at glæde ekskludere ligegyldighed. Er noget glædeligt, er det ikke ligegyldigt, på samme måde som at hvis noget er sorgfuldt er det ikke ligegyldigt. Det kunne ikke lige så godt have undladet at være, som at være. I glædens tilfælde er det bedre at det er, end ikke er og modsat med sorgen.
Randomname skrev:
Hvordan anskuer du selv de rammer du eksistere i?
Det var et større spørgsmål, men mht. emnet så finder jeg ikke livet ligegyldigt. Mange af de ting du beskriver som ligegyldige, er det jeg finder mest væsentligt. Livet er for mig disse ting, at have en interaktion med sin omverden, med sine medmennesker, at have glæder og sorger, store som små, at forundres og forbløffes. Meget lidt i mit liv er ligegyldigt, men min betydning for helheden og hvilken betydning mit liv har objektivt, er nok nogle af de få ting der for mig er ligegyldigt.
For mig at se forveksler i det, at alt ikke er betydningsfuldt med at alt er ligegyldigt, og det er vidt forskellige ting.