Psychedelia.dk

Jeg skriver lige nogen tanker her, som jeg ikke gider læse igennem :

Det største hul i det moderne, rationelle menneskes sjæl er manglende på en kosmologisk forståelse, det som religionen traditionelt gav os.

Det lader til, at det ofte nærmest kan blive set skævt til, hvis man har en metafysisk vinkel til at forstå eksistensen. Den almindelige folkekirke lader absolut ikke til at være et sted beregnet for tænkere eller personer, som ikke kan finde sig åndeligt til rette i den teknologiske verden, hvor så meget er blotlagt for fornuften, at de mest væsentlige ting drukner i støj---men man kan ikke flikke nogen eksistensiel forståelse sammen fra enkelte videnskabelige opdagelser.

Det er velsagtens også det, der får nogen til at tage psykedelisk narko i håb om, det kan hjælpe med at frembringe eksistentielle erkendelser.

Jeg har praktiseret meditation efter vedisk forbillede i længere tid. Det handler primært om at opøve en kontrol over sindet. Åndelige erkendelser kommer så som et indirekte produkt af det skærpede sind.

Det er så et dilemma, om man bør tage narko for at opnå en anderledes sindstilstand, ligesom man f.e. har gjort i Amerika og velsagtens også andre steder, eller om man bør regne det for vigtigere at optugte sindet til dets optimum.


Det siges, at Carlos Castanedas bøger var mere eller mindre opspind. Desuden er det også svært at sige, om indiske saddhuer også røg hash før derouten ind i ritualisme efter 700-t. I det hele taget lader det ikke til, der er nogen veldokumenteret tradition for en brug af etnogener, der kunne være brugbar for mennesker fanget i moderniteten.


De eneste religioner, som kan siges at være egnede for mennesker, som ikke kan komme udenom at tro på videnskabelige sandheder som astronomien og evolutionslæren fortæller om, er vel en ateistisk religion som buddhisme eller lignende religioner fra det område, hvis de ikke har sat sig op af animisme og ritualisme. Også metafysiske filosofier som taoisme og Platon kan vel være noget, man kan støtte sig op af.

Platons ideer er meget gode, fx. den om "skyggespillet" eller hvad han kalder illustrationen - set fra en trippers synsvinkel.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

http://en.wikipedia.org/wiki/Allegory_of_the_Cave Hulelignelsen

_________________
"Do the thing you fear most and the death of fear is certain" - Mark Twain

Jeg er enig med dig langt hen ad vejen... Videnskaben har heldigvis afskaffet meget af den ubrugelige metafysik og uheldige misforståelser, som dogmatiske religiøse institutioner har pålagt mennesket gennem tiderne. Tag for eksempel den katolske kirkes tro på at jorden var universets centrum. Der er de mere "relativistiske" religioner, såsom taoismen og buddhismen, langt mere i trit med de tanker som er oppe i tiden lige nu.

Jeg har personligt en lille aversion mod vedisk filosofi, da det er min opfattelse at de fleste retninger er temmelig dualistiske og gerne ser sjæl og legeme som adskilt i stedet for som en helhed.

Anyway, for mig er "religion" en meget meget bred definition, som mere eller mindre er synonym med "verdensopfattelse"... altså den ramme, som vi stopper de ting, vi oplever ind i for at kunne forstå dem i en større sammenhæng.
Kahlil Gibran har skrevet noget mægtig smukt om religion i hans lille skrift The Prophet:

And an old priest said, "Speak to us of Religion."
And he said:
Have I spoken this day of aught else?
Is not religion all deeds and all reflection,
And that which is neither deed nor reflection, but a wonder and a surprise ever springing in the soul, even while the hands hew the stone or tend the loom?
Who can separate his faith from his actions, or his belief from his occupations?
Who can spread his hours before him, saying, "This for God and this for myself;
This for my soul, and this other for my body?"
All your hours are wings that beat through space from self to self.
He who wears his morality but as his best garment were better naked.
The wind and the sun will tear no holes in his skin.
And he who defines his conduct by ethics imprisons his song-bird in a cage.
The freest song comes not through bars and wires.
And he to whom worshipping is a window, to open but also to shut, has not yet visited the house of his soul whose windows are from dawn to dawn.
Your daily life is your temple and your religion.
Whenever you enter into it take with you your all.
Take the plough and the forge and the mallet and the lute,
The things you have fashioned in necessity or for delight.
For in revery you cannot rise above your achievements nor fall lower than your failures.
And take with you all men:
For in adoration you cannot fly higher than their hopes nor humble yourself lower than their despair.
And if you would know God be not therefore a solver of riddles.
Rather look about you and you shall see Him playing with your children.
And look into space; you shall see Him walking in the cloud, outstretching His arms in the lightning and descending in rain.
You shall see Him smiling in flowers, then rising and waving His hands in trees.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)

N.M. : Ja, der er ingen kultur eller intet religiøst system, der er perfekt. Men en sund religion adskiller det esoteriske fra det eksoterisker ved det ene netop handler om moralske dogmer og ritualisme, altså noget kulturelt, mens det andet bør være en måde for os at anskue ontologiske sandheder----hvilket er hvad metafysik betyder.

Jer andre : Sokrates havde netop en grundlæggende åndelig verdensforståelse, trods det, nogen anser ham for den rationelle tankes fader. Lær at have et forfæste i din sjæl før du dissekerer verden med logisk analyse! Det er en grundlæggende visdom, det moderne, rationelle menneske har glemt.

Jeg kan ikke helt gennemskue hvad du mener er hvad her, men jeg tolker det som at du mener at det eksoteriske ved en religion er dens dogmer og ritualer og det esoteriske er det med ontologien. Hvis det er tilfældet, synes jeg ikke det er helt fair at sætte lighedstegn mellem esoterisk og metafysisk... der er masser af metafysik, som ikke er esoterisk. En del af de abrahamske religioners metafysik består af engletroen, som har både et eksoterisk og et esoterisk niveau. Eksoterisk set er det væsener, som ligner mennesker, men som har vinger og er guds sendebud. Esoterisk er det måske mere en indre stemme, som gengives billedligt som dem der med trompeterne.
Efter min mening holder sunde religioner fingrene fra det eksoteriske, og beskæftiger sig udelukkende med det esoteriske. Og det gælder både for religioner forstået som den individuelles verdensanskuelse og religioner forstået som et kulturelt fællesskab.
Jeg mente i øvrigt ikke at al metafysik er ubrugelig, langtfra! MEN konsekvensen af esoteriske antagelser kan ofte blive nogle ubrugelige, eksoteriske fordomme, som hæmmer menneskers frie tænkning. I samme tråd som ovenstående eksempel: Hvis der virkelig fandtes engle i den form, som den katolske kirke ofte afbilleder dem (mennesker med vinger) ville de skulle have 2 meter lange brystben. Det ville se dumt ud. I det hele taget er det lidt dumt at antage at metafysiske fænomener skulle antage former, som er magen til dem, vi ser i den fysiske verden.
Jeg tror på engle, men jeg tror ikke det er muligt at afbildle dem i det fysiske univers.... for så ville de jo netop være fysiske...? Men så er de måske heller ikke metafysiske i deres eksoteriske form...?

Nøj, nu har jeg forvirret mig selv.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)

Den virkelighed, som ligger bag ordene, burde ikke være forvirrende. Men filosofiske tvistigheder har det med at blive forvirrende, da man ofte har forskellige opfattelser af de begreber, man forsøger at beskrive virkeligheden med.

Et godt sted at starte med at forstå virkeligheden er dig selv, mens et godt sted at starte med at tale om det, du erkender. er en ordbog :

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=metafysik&tab=for


Frithjof Schuon siger, at ikke alle kan blive frelst af Platon, og at det er derfor, der er behov for en eksoterisk religion, som selvom dens ritualisme og dogmatisk virker plat, dog kan hjælpe mange mennesker til at opfylde et eksistentielt behov. Selvom der er nogen, der ikke kan reflektere eller ræsonnere, kan de dog alligevel have et eksistentielt tomrum alligelvel, de ville være lykkereligere hvis var udfyldt.

Hm. Er der nogen der ikke kan reflektere og ræsonnere? Jeg kender sgu ikke nogen.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)

Spændende emne, med nogle gode tanker.

Lige i forhold til esoterik og eksoterik. Så bunder forskellen mere i en mystisk erfaring, som "indvier" en til det esoteriske, mens det eksoteriske skal forstås for dem der ikke har haft en mystisk erfaring, eller transcendent erfaring. To mennesker kan således læse den samme tekst, men forstå den enten eksoterisk eller esoterisk, alt efter om vedkommende har haft en erfaring eller ej. Det drejer sig ikke så meget om lovgivning eller ontologi som sådan. For ontologier kan sagtens opstå på et eksoterisk grundlag.
Men en religions form, hvis ikke den forstås på sit esoteriske grundlag og kun ses eksoterisk, lægger grunden for en udhulet religion og ren symbol-dyrkelse, der ofte, som historien er bevis på, skaber mange uhyrligheder. Og disse uhyrligheder kan buddhismen heller ikke se sig frelst fra.

Jeg er selv glad for buddhismen, men synes ofte der sker en forherligelse af den (og taoismen), der kan forblænde lidt de esoteriske lag af kristendommen. Grunden kan velsagtens være, at buddhismen nok er den religion der har bearbejdet den spirituelle side mest, af alle religioner, men derfor kan vi ikke glemme, at buddhismen også kan forfalde til eksoterisk dogmatik, og ej heller skal vi glemme vores egen traditions (den abrahamiske i sin helhed) esoteriske og filosofiske sider og dynamikker.

Angående moderniteten kan vi ikke overse den store tradition af eksistentielle teologer der er opstået især efter Søren Kierkegaard. En vigtig en af dem i denne sammenhæng er Rudolf Bultmann, som arbejder med begrebet "afmytologisering". Ifølge ham giver det ikke mening at tale om et "tripple-decker" univers med en Gud deroppe, menneskets verden i midten, og et helvede dernede. Det moderne menneske kan ikke tage det alvorligt, og videnskaben har på den måde renset menneskets tilknytning til symboler og fejlagtig griben i verdenssyn (noget Keiji Nishitani også gør en del ud af at skrive om. Men derfor behøver vores religiøse liv ikke blive ødelagt, snarere mener tænkere som dette, at denne rensning som videnskaben og det moderne verdenssyn vi har opfostret igennem idehistorien, netop styrker vores religiøsitet, og at den religiøse krise vi er blevet kastet i af videnskaben netop giver også en dynamik, en energi, at arbejde videre til et mere seriøst forhold til det evige. (Moderniteten som en drivkraft arbejder Solovyov også med). Dog synes jeg, med Takeuchi Yoshinori i tankerne, at der eksistentielt set kan være en pointe i at have en form for symbolsk beskrivelse af en "Gud deroppe" eller et "Pure Land in West" (Ja, buddhister har også deres kosmografier, der kan virke fjollet, når de kun ses eksoterisk), og man kan måske (med sufi'erne i tankerne) tale om en esoterisk geografi. Fritjof Schuon og traditionalisterne som er inspireret af hans "Perennial Philosophy" mangler lidt at se moderniteten i et mere positivt lys. Men de har rigtig godt fat i den religiøse erfarings betydning for dannelsen af religiøse systemer, og hvad der sker når hele den side mangler. (Det er ikke at forvirre med Huxley's "Perennial Philosophy", som er lidt børneudgaven af Schuons tanker).
Nigeru Mono: Sufierne arbejder også meget med "Angelology" ved jeg, men jeg har ikke haft tid til at undersøge det nærmere, men se evt. efter noget af Henry Corbins arbejde med sufierne, det er der jeg har snust lidt til det.


Jeg synes det er vigtigt at have en distinktion af religion som enten værende et navneord, dvs. et dødt statisk verdensbillede man overfladisk tilknytter sig til, hvis ord og begreber man ikke nærmere reflekterer over, men som skaber en form for ro i sjælen og en bedøvelse af evt. angst og kriser i livet. Eller, at man ser religion som et verbum, noget der er levende, og som er dynamisk. Noget vi forholder os til som en ufærdig størrelse, da mennesket altid er ufærdigt på vej til indsigt, på vej til dybere erfaringer. Raimon Panikkar laver en distinktion af "Faith" og "Belief", en distinktion vi ikke kan få frem på dansk, fordi vi kun har ordet "tro". Men den måde han beskriver det på, så er "Faith" det han knytter til den transcendente erfaring, og "Belief" den kontekst vi putter "Faith" ind i. Det vil sige, at en kristen kan have en transcendent erfaring, som overskrider enhver tolkning, men i sin beskrivelse af det, vil han/hun have fået en ny forståelse af symbolernes betydning, og grundet sin historiske kontekst erfaringen er kommet i, bruge de ord og begreber han/hun finder bedst. Dette gør det muligt at skabe et mere dynamisk forhold til sit "belief" niveau. Men forsvinder "faith" niveauet, står vi igen med noget hult. Det vil også sige, at det dennesidige og det historiske får en stor betydning for menneskets udvikling af sin religiøsitet, som altså ikke står alene i bare det transcendente. Derfor introducerer Panikker begrebet "Cosmotheandric Experience" en oplevelse der henviser til Kosmos = Naturen/Det dennesidige(også historien), Theos = Gud/Det Absolutte/Sunyata/Transcendent plan og Anthropos = Mennesket.

Så jeg er uenig i, at kristendommen, sufismen, jødedommen, etc. ikke har noget klogt at sige om virkeligheden og menneskets forhold til den og i den, og at denne fordømmelse af disse systemer opstår (noget selvforskyldt af mange sekters handlen og dogmatisme) grundet deres helt 100% eksoteriske verdensforhold (for lige at holde os til begreberne brugt her).

Det var bare lidt strøtanker for nu.

_________________

Forresten, Nishida Kitaro siger et sted, at han ikke mener religion har noget med "fred i sindet at gøre", da denne fred ofte bare skaber en statisk tilstand, som ikke udvikler en eksistentielt eller spirituelt, og derfor ikke leder til overskridelse af ego'et etc. og derfor giver han i den forståelse de personer ret, der sammenligner religion med et opiat for folket (jvf. Marx)

_________________

Jeg synes du forklarer det rigtig godt, tak Og jeg er meget enig i det du siger med at videnskaben på en eller anden måde har "renset" det åndelige, givet det nye udfordringer at arbejde med. Det var der, jeg ville hen med min lille hetz mod dele af metafysikken. Jeg er nok bare helt så god til at forklare det Den åndelige verden dør, hvis den ikke ser videnskabens erkendelser i øjnene. Jeg synes det er rigtig smukt, når videnskab og åndelighed, rationalitet og intuition kan danse pardans og legemed hinanden i stedet for nødvendigvis at skulle stå i skarp kontrast.

Og jeg er helt enig med dig i at den kristne esoteriske tradition ofte står i skyggen af hele det ny-spirituelle øst-asiatiske hype. Der er masser af guf at hente i f.eks. alkymien, rosenkorset og detslige og vores egen, danske Martinus. Alt er såre godt.

Men.... jeg tror stadig jeg har lidt svært ved at forstå værdien af det eksoteriske.... I en hvilkensomhelst tekst. Jeg kan ikke rigtig se det som andet end en udvanding af den oprindelige, åndelige mening. Tag for eksempel Jesus. Flere steder i Bibelen (bl.a. Matthæus 14:13-21) står der at Jesus laver masser af brød og fisk ud af meget lidt brød og fisk. Se på et eksoterisk: En eller anden jødisk fyr, som levede for 2000 år siden tryllede mad frem. Big deal, hvad skal vi bruge det til i dag? Hvis nogen kunne trylle mad frem ville det da være ding-dong-dandy, for så kunne vi måske hjælpe nogen af de mennesker, som sulter i verden.... men det er der bare ikke lige nogen som kan. Giver teksten så ikke, i eksoterisk fortolkning, falske forhåbninger? Jeg tror at historien, esoterisk, handler om noget helt andet. En mulig fortolkning er at man åndeligt set aldrig kan sulte fordi vores egen indbyggede jesus forsyner os med uendelige mængder af åndeligt brændstof. Bravo, Jesus. Det kan jeg sgu mærke. Det kan jeg bruge til noget. Madtryllekunstner? Meh. Åndelig energikilde? Ja tak.

Apropos det med at religion ikke skal skabe fred i sindet. Shambhavi Chopra (for nu at vende os mod det asiatiske igen ^____^) forklarer at: "Being intensely aware does require a mkore forceful and powerful, if not fierce, bent of mind. Fierceness doesn't only have negative connotations; it has a positive aspect of severeness, sternness, strength and, when necessary, an aggressive response" i sin bog "Yogic Secrets of the Dark Goddess" (som i øvrigt kan anbefales på det kraftigste til alle med en interesse for esoterisk yoga). Hun fortæller også et andet sted i bogen at formålet med yoga ikke er at opnå "scientific blankness" i hovedet, men at komme i kontakt med den del af os, som er i stand til at (op)leve livet til fulde. Det kan jeg virkelig godt identificere mig med. De transcendente oplevelser, jeg selv har haft (som i øvrigt, med et nik til denne tråds oprindelige emne, flere gange har været hjulpet på vej af psykedelisk medicin fra tryptamin-klassen), har været præget af fred i sindet i den forstand at jeg har accepteret universets daværende konfiguration fuldstændigt, samtidig med at jeg, med stor entusiasme, har erkendt at der ligger et stort, uoverskueligt, uforudsigeligt og dødspændende stykke arbejde foran mig.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)

Kan det netop ikke også være ligegyldigt? et er sikkert Cannabis planten gror naturligt i landet og har gjordt det langtid før 700-t.
Soma Ritualet er beskrevet udførligt i de tidligeste vediske tekster fra over 5000 år tilbage i tiden, the Rig Veda (dokumenter som er skrevet over en mundlig tradition der går endnu tidlige tilbage)
Det fantastiske ved modernitet er at vi ikke har nogen kultur vi kan holde fast i. Der er ingen grundt til at lade sig styre af oldtiden. Aldrig har mennesket haft så meget kraft til skabe gudsrige på jord. Vi har adgang til både hash og "soma" til at blæse flere tusinde danske moderne "saddhuer" ud i outerspace HALLELUJA

Relgion er gud pakket ind i kultur derfor er det fastfrossent på den ene eller anden måde! i mine øjne har kærlighed til gud et forskellige navn fra person til person

Nigeru Mono: Tak for henvisningen til Shambavi Chopra. Hende vil jeg lige chekke..

Angående det eksoteriske plan, så tror jeg pointen med det er, at vi ikke undgår det plan. Der er altid en historisk og dennesidig kontekst, som vi mennesker er nødt til at forholde os til og arbejde med og i. Og det er der jo ikke noget galt i. Problemet opstår når det eksoteriske får al opmærksomhed og vi glemmer det transcendente. Jeg er enig i, at det ikke giver mening at tolke en del religiøse tekster og pointer alene ud fra et eksoterisk standpunkt. Dog mener jeg, at det at oprette et samfund, end lov, etc. vil have mange eksoteriske elementer, og der er sider af menneskelivet som ikke nødvendigvise er mystiske og eksistentielle. Og ved oprettelsen af samfund ser vi med moderniteten hvordan eksoteriske elementer er enormt praktiske. Derfor mener jeg det er vigtigt at have øje for begge siders betydning for menneskelivet. For fokuserer vi kun på det esoteriske, så glemmer vi helt, at vi lever i en historisk og geografisk kontekst, som også er vigtigt.

_________________

»Derfor mener jeg det er vigtigt at have øje for begge siders betydning for menneskelivet. For fokuserer vi kun på det esoteriske, så glemmer vi helt, at vi lever i en historisk og geografisk kontekst, som også er vigtigt.«

Netop. Jeg er af den opfattelse, at mennesket har nogle naturligt indbyggede tendenser, og at den moderne, teknologiske, sekulære, bureaukratiske verden har skabt et kulturet miljø, som virker unaturligt på de åndelige såvel som sociale behov, mennesker har. Så problemet er, hvordan man skal tilpasse sig for at udfylde de tomrum.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogen vil se kritisk på udøvelsen af eksoterisk religion. Det har en særlig betydning for dem, der gør det. For dem er eksoterisk religionsudøvelse blot en konstatering af noget, de indeholder. Igen er det et udtryk for en moderne, vestlig tankegang : Man skal kunne forklare og retfærdiggøre sit væsen, frem for blot at være, som man er uden at sætte spørgsmålstegn ved det.

Men ellers er det rart at høre nogle andres tanker om det samme og få henvisninger til ulæste forfattere.