@Psychedelia
Jeg finder det besynderligt, at du vælger at sammenligne menesket med andre dyr på basis af bevidshed, for at konkludere at dyr ikke har en bevidsthed og dyr derfor er bedre end mennesket. Jeg køber ikke at (mange) dyr ikke har en bevidsthed om de handlinger de udfører, omend måske i mindre grad, end mennesket. Men hvis dyr virkelig ikke har en bevidshed på noget plan (hvordan end vi skulle finde ud af det), er handlingerne henholdsvis mennesket og andre dyr udføre, med gode som onde konsekvenser og/eller intentioner, ikke sammenlignelige størrelser.
I og med at vi har opfundet moral, er det selvfølgelig med en menneskelig bias, men dermed ikke sagt at folk ikke er uenige om hvad der er moralsk forkasteligt, der er stor opbaktning for (for mig) rimelig radikale ideer som f.eks. Peter Singer's begreb om Speciesm, som moralsk sidestiller den måde vi behandler dyr på nu, med den måde sorte historisk er blevet udnyttet og brugt som slaver. Han vil sikkert være vand på din mølle, mht. Menneskets positiv særbehandling af sin egen art og fremfører faktisk nogle rimelig gode argumenter for hans sag i bogen Practial Ethics.
Citat:
"Et dyr uden mæle og en mand mødes. Men manden har i sig iboende de dårlige kvaliteter, jeg nævnte. Hvem af disse to tjener så bedst det ideal om bevidstheden, mennesket bryster sig af?"
Mennesket selvfølgelig, i din argumentation nævner du at mennesket altid forsøger sin bøje sine handlinger efter irationelle impulser, for derefter at retfærdiggøre dem, så hvorfor skulle mennesket ikke lave et ideal der var tættere på sin egen bevidsthed en noget andet? Desuden aner vi reelt ikke hvordan det er evt. at være bevidst som dyr, så det skulle være ret tilfældigt hvis vores ideal om bevidshed, skulle passe bedre på et andet dyr end mennesket selv.
Citat:
“Men er det ikke blot menneskets evne til at huske og konstruere grammatiske information, som giver en illusion af, han evner ægte abstrakte tanker?”
Jeg mener ikke det er en illusion, men ellers tror jeg da at vores evne til at vidregive information, (nærmest) komulativt, uden det nødvendiggøre en mundtlig eller genetisk vidrebringning har haft en altoverskyggende betydning for vores succes til at trumle de andre arter. Og at vi får redskaber til at fokusere og nuancere vores vores tænkning, ser jeg bestemt som noget positivt.
Citat:
“For at acceptere noget som abstrakt tænkning, må det komme af udledninger som ligger ud over empiriske observationer. De færreste kan udforme komplekser af udledninger, som kan kaldes abstrakte tanker(som Newton eller Sokrates,) men er kun i stand til at passe observationer ind efter forudfattede ideer---helst efter binære oppositioner.”
At passe opservationer ind efter forudfattede ideer, var jo lige præcis det Socrates gjorde ifølge platons skriveriger. Han gik rundt og accepterede folks præmiser som udgangspunkt, for derefter at udfordre dem på disse og fremfører konsekvenser de så fald må sluge mm. Resultatet på en Socrates-'bustning', ender også ofte ud i valget af en som du selv siger binær opposition. Meget af Newton's forskning bygger da også på empiri, og det faglige arbejde der var gjort af tænkere før ham.
Jeg synes du har et meget højt krav til abstrakt tænkning, hvis du isolere det helt fra empiri og forudfattede ideer, jeg vil hævde at man ikke er i stand til at tænke abstrakte ideer under sådanne forhold, ikke mindst praktisk.