Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 16 apr 2024 06:48


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 11 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 27 dec 2012 18:33 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 okt 2011 18:54
Indlæg: 51
Hey you.

Jeg har de seneste år haft søvnlammelser. De startede ud med at være meget realistiske, skræmmende og fyldt med hallucinationer.
Jeg har nu brugt omkring 3-4 år på at stride imod dem og finde løsninger på problemet, men det er nu gået op for mig, at jeg nok ikke kan få dem til at forsvinde. Derimod vil jeg prøve at acceptere dem og omvende dem til noget positivt.
Den seneste tid er mine søvnlammelser begyndt at ændre form. De starter nu med en form for fuld bevidsthed, hvor at jeg bliver ramt at den mærkeligste sinds tilstand. Det starter med, at alt føles som om at flyder og kører rundt i hjernen. Min krop begynder også kort tid efter at få denne her flydende, lammende fornemmelse. Derefter springer følelsen fuldstændig i luften og det bliver meget voldsomt. Jeg begynder ofte at miste en form for jordforbindelse her, og begynder at snurre rundt om mit eget hovede, falde ned i sengen eller svæve over sengen.
Her plejer jeg somregel at stride imod, fordi det bliver for overvældende. Men når jeg strider imod, er det her, at det begynder at blive meget angstfuldt, og der kan forekomme uhyggelige hallucinationer.

For et par dage siden lå jeg i min seng og slappede af, mens jeg så fjernsyn og lukkede øjnene i. Det gik helt amok med mine søvnlammelser, og de kom omkring 5 gange i løbet af en halv time ca.
Den 4. gang ville jeg forsøge at flyde med. De resulterede i, at jeg fik følelsen af, at sætte mig op på sengekanten og kigge ind i fjernsynet, hvor jeg kunne se, hvad der skete, samtidig med jeg lå ned i sengen med lukkede øjne.
Den sidste gang prøvede jeg igen. Da tilstanden kom, sagde jeg til mig selv, at det var den bedste følelse, jeg nogensinde havde haft, og jeg prøvede at nyde den og føle mig tryg, imens det hele blev mere og mere forstærket. Til sidst var det som, at min psyke, sjæl (eller hvad fanden, det nu er) blev adskilt fra min krop. Jeg fik en følelse eller nærmere en viden om, at jeg nu befandt mig svævende over min egen krop.
Kort tid efter panikkede jeg, og blev ekstremt bange for, at de ville blive adskilt for evigt, og jeg søgte tilbage til min krop og fik det normalt igen.

Jeg har aldrig rigtig troet på, at vi har en sjæl, men denne oplevelse var meget livagtig og indsigtsfuld. Jeg ved godt, at søvnlammelser skal tages med et gran salt, og jeg har aldrig tænkt at man kunne få noget som helst sandt eller vigtigt ud af dem. Men denne her gang, føltes det anderledes. Jeg følte mig åndssvagt meget til stede, og det føltes meget langt væk fra drømmeverdenen.
Efter denne oplevelse er jeg sgu begyndt at tvivle på, om der er noget der hedder en sjæl, men denne sjæl er ikke som jeg altid har tænkt en sjæl. Det en samlet energi af en slags, som egentlig ikke har det største at gøre med vores ego, men mere er en del af en større sammenhæng mellem vores alles 'sjæle' og en del af et meget større sammenhæng.

Selvom jeg nok har oplevet en lille ud af kroppen-oplevelse, er jeg næsten sikker på, at disse søvnlammelser ikke er færdige med at jage mig. Jeg fik den ikke levet helt ud, da jeg hurtigt blev for overvældet og for skræmt til at dykke længere ned i oplevelsen.
Jeg har altid været meget draget af at få viden om vores verden, men jeg må indrømme, at jeg bliver skræmt, og egentlig nok ikke har det største behov for at opleve en rigtig ud af kroppen oplevelse - endnu i hvert fald.
Der er så mange mennesker der stræber efter det. Hvorfor?
Det skal lige siges, at jeg er en pige på 18, som er udemærket klar over, at jeg skal passe ekstremt meget på min psyke især for tiden, og jeg ved slet ikke, om det er klogt for en pige som mig med angst at bevæge mig ud i?

Jeg har virkelig brug for at få nogen råd og noget vejledning til dette, da jeg ikke umiddelbart føler, at jeg kan komme udenom denne her.


Senest rettet af Migdenseje 28 dec 2012 16:28, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 dec 2012 21:13 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 jan 2008 23:02
Indlæg: 72
Jeg kender følelsen, specielt da jeg var mindre har jeg døjet meget med en form for "søvnparalyse", synes jeg at have læst mig frem til det hed engang. Jeg kan huske at jeg også havde rigtig svært ved at flyde med "drømmen", men nogle gange er det lykkedes mig.
Jeg kan huske at jeg kunne gøre chancen for at "drømme" på den her måde mindre, ved at ligge inden jeg skulle sove, og bare ligge og slappe fuldstændig af, uden at tænke på noget som helst. Da jeg begyndte på det, var det ret sjældent jeg kom i en drømme lignende tilstand, og siden har jeg faktisk ikke prøvet det :)

Det er noget underligt noget, men det er helt sikkert en god idé at prøve at flyde med drømmen, i stedet for at stritte imod :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 dec 2012 21:45 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 okt 2011 18:54
Indlæg: 51
Jeg har virkelig prøvet alt for at undgå disse "drømme". Jeg fandt også ud af, at det var en god idé at ligge på siden ind mod væggen fx. Efter jeg fandt ud af det, havde jeg faktisk en lang pause fra søvnlammelserne. Men der er sgu ikke så meget mere for mig at gøre, andet end at jeg kan formindske mængden af dem, hvis jeg holder mig langt væk fra at tage lure. Jeg synes egentlig også jeg slapper rimelig godt af, når jeg ligger mig ned, og jeg har ikke oplevelsen af, at mine tanker flyver rundt og forvirrer mig, inden det sker.

Det er nok en god idé ja. Men jeg bliver sgu også i tvivl, om jeg skal tage denne oplevelse seriøst eller bare se den som en hvilken som helst anden søvnlammelse. Men jeg vil sige, at denne her var sgu en del anderledes. Jeg gik også ind og læste om ud af kroppen oplevelser, og jeg fandt ud af, at dette vist er den mest normale måde at opleve dem på?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 dec 2012 01:08 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 okt 2011 18:06
Indlæg: 185
Geografisk sted: In a curious mind
Tager du nogle psykoaktive midler??

_________________
I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose.  ~Author Unknown


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 dec 2012 01:11 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 okt 2011 18:54
Indlæg: 51
Jeg tager lidt forskelligt engang imellem, ja. Men det er ca. en måned siden sidst.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 dec 2012 01:18 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 okt 2011 18:06
Indlæg: 185
Geografisk sted: In a curious mind
Jamen så er det nok ikke det som interferere i din søvn. Mit bedste råd er at lære ag tackle det, sæt dig ned og skriv dine oplevelser op og overvej meningen bag dem - det giver dig også større mod til at udforske dit ubevidste sind.
Jeg ser selv søvnparalyse som en slags "gave". Det er en mulighed for at afklare dig med dit indre, men selvfølgelig er det forståeligt at angsten tager over! Du skal bare sige til dig selv at det er en midlertidig tilstand - du kommer til at vågne trygt og normal i din seng om morgenen, så det er bare med at udnytte muligheden til at udforske dine evner, måske kan du tænke på noget godt og holde fast i det - og så opleve det i en søvnparalytisk tilstand.
Altså, forstil dig hvad paradis er for dig, og fokuser på den tanke mens du ligger i sengen. Put eventuel glad musik på (mit bud er enya).

_________________
I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose.  ~Author Unknown


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 dec 2012 02:28 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 okt 2011 18:54
Indlæg: 51
Det var også lige præcis min plan. Det med at tænke på noget godt. Jeg prøvede at forestille mig en engel for enden af min seng (det var det eneste positive, jeg lige kunne komme i tanke om), den sidste gang. Men jeg havde lukket øjne, og kunne kun ane nogen vinger, der lyste skarpt gult. Men jeg tror, det er en god idé at finde på noget, som ikke har noget med død at gøre.
Det er en god idé det med at tænke paradis og sætte smuk musik på, men det er desværre lidt urealistisk, at jeg kan gøre det, hver eneste gang, jeg skal sove. Lyde og skarp tanke aktivitet, og også en af de ting, der fremmer sandsynligheden for søvnlammelserne, og dem vil jeg helt klart foretrække at undgå så meget som muligt. De skal sgu nok komme hyppigt alligevel og give mig massere muligheder, for at udforske dem.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se på søvnparalyse som en gave. Jeg ser det faktisk som en kæmpe byrde, som jeg ikke ønsker, at andre mennesker skal opleve. De har aldrig nogensinde kunne give mig svar og afklaring, og jeg har svært ved at se meningen ved at blive vækket af at blive kvalt af en skabning eller spøgelses pige, der græder på ens værelse.
Jeg finder underbevidsthed og drømme ekstremt spændende, men i søvnlammelser er den eneste mening angst og frygt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 feb 2013 19:59 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 jan 2007 21:33
Indlæg: 280
Geografisk sted: the Land of Ooo
http://en.wikipedia.org/wiki/Astral_projection
Det du oplever er astrale drømme, et stadie imellem lucid dreaming og vågen. Drømmen forgår i realtid og efter sigende kan du med din astrale krop bevæge dig rundt, se ting som de er, selvom du aldrig har set dem før. (Det er aldrig lykkedes at bevise det update: 2016)
Du kan til en hver tid komme ud af det ved at holde vejret.
Der findes også teknikker til at lukke af for det, men jeg ved ikke hvor.

Jeg har aldrig selv haft en astral drøm og jeg ved heller ikke forfærdeligt meget om emnet. Det fanger dog min interesse, så mon ikke jeg ved mere om en måneds tid.


Senest rettet af Princess Bubblegum 27 mar 2016 12:04, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 mar 2013 18:57 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 okt 2011 18:54
Indlæg: 51
Tak for oplysningen om at holde vejret, det er sgu dejligt at få nogen konkrete hjælpemidler ;).
Jeg har haft søvnlammelser derudaf, men jeg har ikke turde at flyde med følelsen, når den er kommet.
Jeg har kun været ved at få én mere ud af kroppen oplevelse i løbet af disse måneder.
Det startede ud som en drøm, hvor jeg opdagede, at det var en lucid drøm. Jeg kom til at tænke, at jeg ville flyve, hvor jeg blev suget ind i en "psykedelisk tunnel", hvorefter jeg landede i min egen krop på mit værelse med samme følelse, som jeg beskrev i mit første indlæg.
Men jeg har virkelig gjort alt for at undgå disse oplevelser, når jeg har mærket optakten. Jeg føler mig stadig på ingen måde rustet og stabil nok, til at turde at flyde med.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 feb 2016 19:09 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 25 feb 2016 18:23
Indlæg: 2
Hej allesammen.

Jeg skriver, fordi jeg er i gang med at researche på en radiohistorie om søvnparalyse. Det er til Dokuteket (http://www.dokuteket.dk), som er en platform for unge radioproducenter. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre så mange søvnparalyse-historier som muligt - så hvis der er nogen af jer, der har oplevet det, der har lyst til at fortælle om det, så skriv meget gerne en privat besked til mig. Indtil videre Er det kun til research. Tusind tak.

Bedste hilsner Rie


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 feb 2016 19:22 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Hej Rie, jeg synes du skal oprette en tråd om emnet, jeg er sikker på der er nogen der har noget at sige om det. Så slipper vi os for at få roddet op i gamle tråde. :)

Vh

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 11 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team