For det første: Det er jo for latterligt, at man ikke kan nævne ordet gud i det her land, uden der straks skal være nogen, der råber op om, at det tror de i hvert fald ikke på, og det skal andre heller ikke have lov til. Det er jo ikke en skid bedre end Morten Bødskov og Pia K., der ikke kan finde sig i, at folk ikke er som dem.
Hvis man er afklaret med ikke at interessere sig for det, ordet 'gud' betegner. Hvorfor er det så så vigtigt, at andre heller ikke gør det?
Tilbage til emnet. Det der med mesterværket, der ikke må besudles, er vist mest en islamisk tanke. I kristendommen ringeagter man normalt legemet, som typisk ses som en fængsel for sjælen. Det har at gøre med den tidlige adoption af Plotins emanationslære i den kristne metafysik.
Hvis du med Gud mener den jødisk-kristne-muslimske gud - altså manden foroven med de mange regler og krav, så må svaret generelt være nej. Der er mange forbud mod hekseri og spådomskunst i Gamle Testamente. Fælles for de tre religioner er, at 'magien' eller underet kommer udefra som en foræring fra Gud. Derfor er det på en eller anden måde blasfemisk selv at gøre arbejdet. Du skal opføre dig pænt og vente på den endelige dom.
Dermed ikke sagt, at der er mange mystiske traditioner inden for alle tre religioner, hvor stoffer, især hash eller alkohol, er blevet brugt mere eller mindre fordækt til at opnå indsigter. Der er eksempler på oldkirkelige sekter, hvor vin- og sex-orgier udgjorde gudstjenesten. Folkekirken ville sikkert klare sig lidt bedre, hvis det var dagens orden.
Jeg tror bestemt, du gør verden eller gud eller universet eller det absolutte eller 'the transcendental object at the end of time' eller, hvad du vil kalde det, en stor tjeneste ved at tage stoffer. Når du føjer komplekse molekyler til hjernens komplekse struktur organiseres materien i nye og ukendte sammenhænge, og det er i sidste ende, hvad verden går ud på: Opnåelsen af højere, forbunden kompleksitet.
|
