Jeg er enig i at forfatteren umiddelbart har en anden tilgang til spørgsmålet omkring guru-hed end traditionel spiritualitet. Der hvor jeg synes hun har en pointe, er bl.a. der hvor hun skriver at
Citat:
when you hit a barrier that you can’t figure out by yourself, pick out the person who can help you with that thing that you need help with right now: dive in to their ideas, learn from them and then go out there and rock out your own life in your way.
Altså lær hvad du kan, og så tag dit gode tøj og gå, som du siger. En god lærer hjælper folk til at give slip fra læreren og komme videre.
Det er en ret amerikansk artikel og det bærer hendes formuleringer i høj grad præg af. Hun stiller tingene rigtig meget på spidsen og fraråder derfor guruer fuldstændigt. Noget af det artiklen handler om er at underkastelsen til en guru kan skabe en ny for for tilknytning, hvis guruen (med dine ord) er komplet uegnet til jobbet (hvilket jeg mener langt størstedelen af dem er).
Og jeg tror virkelig ikke man skal underlægge sig en guru. Man kan lære af dem og acceptere at de er klogere end dig selv på nogle punkter, og gøre nogle ting din lærer beder dig om, selvom de virker åndssvage, og stole på at der nok er en mening med det. Det kan du så måske godt kalde at underkaste dig, men sådan opfatter jeg det ikke. Og hvis alt dette ikke sker i øjenhøjde med guruen, så er det IMO fordi vedkommende har nogen problemer med deres ego.
Jeg er enig i at hvis man skal give slip på egoet, må man underlægge sig
noget, men det noget kommer ikke til at blive et menneske for mit vedkommende. Det sker at jeg underkaster mig en gud, en energi eller mit eget iboende potentiale, men at lægge ansvaret fuldkommen over på et andet menneske, er efter min mening skadeligt både for din tilknytning til det menneske men også for det menneskes (guruens) ego (uanset hvad dygtige de så er til at give slip, er de jo stadig mennesker)
Den bedste lærer, jeg har haft, er fra den tibetansk buddhistiske nyingma skole, som, mens vi sammen stod og ristede solsikkefrø, så lige gennem mig og ind til mit på det tidspunkt skrantende selvværd og fortalte mig lige netop hvad jeg havde brug for at vide. Den eneste underkastelse han krævede var at jeg skulle hjælpe med at lave mad, gøre rent og vedligeholde gomden, og i øvrigt tage skoene af inde i templet. Hvis en guru virkelig forstår at se gennem folk og er i stand til at hjælpe dem på deres egne præmisser, er der ikke brug for den der underkastelse.