Ingen tvivl om, at evolutionsteorien rækker vidt omkring - det er jo en umådeligt bredtfavnende teori. Jeg synes dog ikke, at det er helt retfærdigt at bedømme den kun ud fra en side. Det virker som om du lægger meget vægt på, at den tidlige tanke om evolution i høj grad var baseret på morfologi og en manglende forståelse for den reele biologiske sammenhænge mellem arter. Hvor man med molekylærbiologiens indtog fik en stor forståelse for DNA -> RNA -> Protein relationen (a.k.a. molekylærbiologiens centrale dogme), og herved også en stor forståelse for - og kortlægning af - genomerne arterne imellem. Herved blev det også åbenlyst, at de fænotypiske træk alene ikke er nok til at etablere et slægtskab mellem arter. Hvilket da heller ikke var nogen ny tanke, men om end en forhen dårligt understøttet tanke.
Dette bringer dog også opmærksomhed på andre evolutionære mekanismer som konvergens og parallel evolution, hvor meget fjernt relaterede arter udvikler lignende løsninger til lignende problemer.
Jeg synes således ikke, at man kan sige at noget falsificeres, men derimod at forståelsen af en teori modificeres som dybere aspekter af den elucideres. Naturligvis må det forventes, at inddelinger sker efter bedste forståelse og uden en molekylær forståelse, er morforlogi i høj grad den eneste mulighed til rådighed.
Det svare lidt, til at kritisere astronomien for konstant at udbygge forståelsen for verdensrummet - men hvordan kan man kræve, en bedre forståelse en der er teknologisk muligt?
Eller at det periodiske system er fejlagtigt at basere videnskab på, fordi det er blevet modificeret gang på gang for at passe bedre med observationer - og langt fra er perfekt som det står nu, så formodentligt vil der komme andre ændringer eller om ikke andet flere måder at anskue det på.
Grunden til, at evolutionsteorien netop ikke falsificeres, selvom aspekter af den bevises som forkerte antagelser, er jo netopat teorien ikke er forkert - men at man sorterede blokkene i bunker ud fra et ufuldstændigt grundlag. Det der i mine øjne endeløst gør videnskab af en hver art harmløst i forhold til fejlantagelser o.lign er, at videnskab bygger på fejl. Fejl driver videnskab frem og det at postulere teorier og prøve dem mod eksperiment er selve kernen af videnskab. Selvom selve evolutionsteorien ikke kan efterprøves, består teorien jo af mange antagelser og er udvidet med flere forskellige synspunkter på samme sag. Disse synspunkter efterprøves og som det eksempelvis ses med opdagelsen af genomet og den molekylæresammenhænge mellem arter har teorien jo også tilpasset sig fakta.
En ting man skal huske på, er i øvrigt at det ikke så meget er den med højest fitness der overlever, som den med højest fitness der videregiver sit genom. Hvor længe eller godt individet overlever genspejles ikke nødvendigvis i populationen; hvis individet ikke formår at formere sig, kunne det rent populationsgenetisk lige så vel være dødt.
@Cosmos, er den gamle med Carl Sagan jo genial i sig selv. Niel DeGrasse Tyson gør det dog også godt, måske da han jo nærmest er Carl Sagans arvetager.