Psychedelia.dk

Jeg ved ikke om dette er det rigtige forum, men jeg trænger til at få skrevet lidt ned.

Jeg støder oftere og oftere på en bestemt tanke i mit hoved, den består af et spørgsmål eller måske er det flere, jeg ved det ikke.

Jeg har tit lyst til at gå, bare vende om og gå, gå fra alting og aldrig vende tilbage. Tage min kvindelige soul mate i hånden og gå. Jeg ville ikke stoppe før jeg havde gået al civilisation ud af mit hoved, jeg ville leve det liv jeg ønskede og ikke et liv bygget på det denne verdens befolknings forventninger af mig, eller et hvilket som helst andet individ.
Hvis jeg fik lov til at leve et "rigtigt" liv på denne måde, passe på naturen, klare mig på primitiv vis og ikke med alle denne verdens bekymringer.
Ville det stille min lyst?

Jeg har flere gange overvejet det, det er ikke lysten til at begå selvmord som flere sikkert vil tro driver mig, det er slet ikke lig denne lyst. Jeg vil gerne holde mit hoved tankeløst som når jeg går, når jeg går er der ikke meget andet end en stor mængde ingenting at tænke på. Der er ikke noget bestemt jeg skal, jeg skal bare gå for gangen og tomhedens skyld.
Ville jeg blive lykkelig?
Ville jeg blive forstået?
Ville andre gøre det samme?

Jeg trænger til at slippe væk fra det hele, men hvordan? Jeg behøver hjælp men har ikke lyst til at spørge for jeg er vist den eneste der kender svaret. Men hvad ville du gøre?
Kunne du finde på at gå?

Jeg gik tidligere idag, jeg gik i et stykke tid og satte mig derefter på en mark og tænkte. Jeg fandt frem til hvem der virkelig betød noget for mig, og konstaterede at de er få. Jeg ville mest af alt have min far med, jeg har været uvenner med min far konstant de sidste 2-3 år. Og alligevel er han den person der først kommer frem i mine tanker, det er ikke engang min mor som altid har passet på mig, som altid har været der, og altid har gjort ALT for mig. Men min far skulle partout have den plads, i mit hoved blev han valgt som nr. 1 men kan han være den sjæleven med sådan et uvenskab?

hjælp...

jeg ved ikke helt hvad skal gøre, for jeg kan sagtens fortsætte det liv jeg fører nu og leve det til ende og være en af dem man gerne ville have levet som, det er ikke svært det er bare at gøre noget ved det og holde fast. Men jeg ville ikke være glad når jeg dør, jeg ville dø fyldt med sorg over at jeg førte andres liv og ikke mit eget.

Hvordan har du det når du ser på dig selv nu, og forestiller dig at fortsætte dit nuværende liv. Ville du smile på dit dødsleje og sige tak for livet? eller ville du græde og bede om mere tid til at nå at leve dit rigtige liv?
Har jeg været heldig og set den mulighed for at ændre mig nu? har du tænkt det samme? hvad gjorde du ved det?

---------
What would happen if you turned around and walked away? walked forever and never came back?
---------

hvad ville der ske hvis du gik og en dag opdagede at du ikke havde en destination, men alligevel havde det mål at din gang var din destination eller dit mål? hvad hvis det var det eneste du skulle bruge dit liv til?

hjælp.....

jeg stille mange spørgsmål, undskyld.

vil du ikke være sød at hjælpe mig til at forstå mig selv?

Jeg vil lige komme med det første der faldt mig ind. jeg er på arbejde, så det bliver lidt kort. Men måske kan jeg følge det op i aften.

Tror du ikke det med at gå skal forstås i overført betydning? Altså at du skal flytte dig mentalt?

Prøv at forestille dig at du rent faktisk går fra alting for aldrig at vende tilbage. For det første må du indse at du nok bliver nødt til at gøre det alene. Du kan ikke regne med at andre har et så stærkt ønske som dig til at forlade det hele. Og hvad skal du leve af? Du bliver jo nødt til at tjene penge. Prøv at tænke videre, som om du ville tage afsted om en uge. Jeg tror at du så vil finde ud af, at tanken ikke er så tillokkende mere.

Her er mit bud på et af de punkter hvor du skal flytte dig mentalt:

Du skriver: "jeg ville leve det liv jeg ønskede og ikke et liv bygget på det denne verdens befolknings forventninger af mig"

og: "jeg kan sagtens fortsætte det liv jeg fører nu og leve det til ende og være en af dem man gerne ville have levet som, det er ikke svært det er bare at gøre noget ved det og holde fast. Men jeg ville ikke være glad når jeg dør, jeg ville dø fyldt med sorg over at jeg førte andres liv og ikke mit eget"

Det tyder på at du lægger alt for meget vægt på andres forventninger til dig. Måske så meget at du tilsidst slet ikke mærker hvad du selv har lyst til. Prøv at mærk hvad du virkeligt har lyst til. Lav en liste med nogle helt konkrete ting. Og prøv så at føre et af de mere simple ønsker ud i livet. Jeg tror at du vil opleve at du så får lidt mere livsglæde og energi tilbage. Så vil det være lidt lettere at tage fat på det næste punkt.

Når du så har lært at sætte dine egne ønsker over andres forventninger til dig, tror jeg at lysten til at stikke af fra det hele forsvinder. Det er selvfølgeligt lettere sagt end gjort. Men det kan altså lade sig gøre. Også i "Dagens Danmark".

Du skriver: "hvad ville der ske hvis du gik og en dag opdagede at du ikke havde en destination, men alligevel havde det mål at din gang var din destination eller dit mål? hvad hvis det var det eneste du skulle bruge dit liv til?"

Det har jeg alerede opdaget selv. Men "destination" og "gang" skal ikke forstås fysisk, men mentalt. Du skal sørge for hele tiden at udvikle dig mentalt og ikke gå i stå.

Du siger: "Jeg vil gerne holde mit hoved tankeløst som når jeg går, når jeg går er der ikke meget andet end en stor mængde ingenting at tænke på. Der er ikke noget bestemt jeg skal, jeg skal bare gå for gangen og tomhedens skyld."

For mig lyder det som et ønske om at starte med at meditere. Her søger man "tomheden", ikke som en flugt, men fordi tomhed er det der ligger "før" handling og materie. Der er meget andet i meditation, og der er mange teknikker. Men mon ikke det var noget, du ville få noget ud af at undersøge nærmere? Man skal dog være indstillet på at det er noget der tager tid, før det giver resultater.

Prøv hvergang du skal træffe et valg at gøre dig bevidst om hvad andres forventninger er, og vigtigst hvad dine egne behov er. Så kan du træffe et fornuftigt valg.

Held og lykke!

@Speedy....Jeg ved godt hvordan du har det! jeg har det selv på samme måde nogle gange! Som min mor siger "Stop Verden, Jeg Vil Af!" desværre kan man ikke gøre det! Det kan godt være at livet er noget lort men alternativet er værre!
Mht. din far vil jeg mene at du skulle prøve at forstå ham, jeg ved det kan være meget svært, men prøv! det kan ikke gå mere galt end det er gået.
Jeg havde det selv på samme måde for noget tid siden! jeg ville bare vælk fra det hele! alt det der gjorde mig ked af det! så fandt jeg på den idé at jeg kunne tage ud i skoven og bo der en weekend alene! tage min mobil med! men kun have den tændt i 10 om dagen også var der kun 1 eller 2 person der viste hvornår det var! Jeg ville tage en hel del papire med så jeg kunne få skrevet mine tanker ned og få dem læst igennem uden at der var noget der forstyrede mig! Desværre blev den idé kun ved tanken! Men prøv at tænk på om det ikke kunne være en mulighed!

P.S. Jeg ville fandme blive meget ked af det, hvis du gik hen og dødede! for her på det sidste har du sgu været den eneste jeg har kunne snakke med om stoffer, livet og kærlighed! So hang in there, you'l get over it my freind! [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

MVH. Hans/Arkimedes

Jeg vil gerne med...Måske da. Umillebart lyder det ufatteligt meget som jeg selv går og har det fra tid til anden. Det bunder sjovt nok alt sammen i stoffer. Hele min tankerække starter næsten altid i et dilemma, oftest i realation til cannabis. Jeg syntes at det bedste ville være at finde et stykke land der var stort nok til at man kunne leve af det som groede der og hvor klimaet var varmt nok til at man ikke skulle samle forråd men kunne høste friske ting hele året. Der skulle helst også være mulighed for musik der men tv og internet tror jeg hurtig jeg ville kunne undvære (har gjort det næsten 100% i flere omgange) Men jeg ville nu ikke være alene men med min kæreste. Det som stopper mig er vel som med dig ,tror jeg, de mennesker omkring en som styre dig dem selv og hinanden. Ligesom vi selv gør (desværre) Jeg ville ikke være istand til at undvære mine venner for evigt selvom der kan gå lange perioder hvor de fleste af dem egentligt ikke betyder det helt store for mig. Men i sidste ende tror jeg aldrig at man ville gøre det (eller et fåtal ville måske). Men menneskets natur er for grisk, og særligt den vi er vokset op i (den vestlige) kender i bund og grund ikke til andre kulture end den kapitalistiske (særligt godt).Men jeg har istedet bare besluttet mig til at jeg vil gøre det som målet med isolationen er (ihvertfald det som målet med den skulle være for mit vedkommende). At finde sandheden. Det er vel det vi alle søger eller det er ihvertfald det som jeg søger (endnu en ting jeg hader 8at jeg altid kommer til at tro andre har det ligesom mig, og bliver efterfølgene tit forundret når de ikke er)). Men ja det var det med sandheden. Jeg tror at det som giver os alle spørgsmålene er videnbegær. Det vi ikke ved stræber vi efter(der var det griske igen), og særligt de store ? som meningen, grunden og hvordan livet fungere / opstod ! Det er det som jeg har "viet" mit liv til (dvs. besluttet at det er meningen med det her liv jeg har gang i lige for tiden) at finde en retninglinie for livet, en grund til hvorfor vi lever og hvorfor at alt andet lever og eventuelt hvis der bliver tid til det om vi overhovedet lever(måske også hvad der ellers lever). Håber at i kunne bruge det til et eller andet !

Jeg forstår dig udemærket...

Nogen gange har jeg bare lyst til at gi' hele den vestlige civilisation fingeren, og tage til østpå og leve afskåret fra omverdenen i en bjergstamme...

Vil du forlade NV, din traitor? Beklager at jeg ødelagde tråden, men det er jo fuck-forummet det her.

-Psyko

Derfor behøver du jo ikke fucke et seriøst topic op, spasser.

Kender helt sikkert følelsen, dog ikke i en så ekstrem grad, som jeg synes du udtrykker.

Personligt er jeg ret vild med at cykle væk, lyder dumt, men kan bedre lide at cykle end at gå så det falder mig helt naturligt, og har også et par gange her i sommer bare taget min cykel og cyklet afsted ud af landevejen i 1, 2 eller 3 timer, og det er sq en fed følelse bare at få alt på afstand men det er ikke noget jeg ville gøre i længere perioder, for så ville jeg hurtigt komme til at savne famlie, venner, internet og stoffer [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Ude godt, men hjemme bedst, passer hvis ret godt ind her, for mit vedkomne.

Jeg tror alle har det på den måde, Speedy... men mange folk fortrænger tankerne, idet de slet ikke passer ind i vores regelrette samfund.

Det du har lyst til lige nu, er at fjerne støjen i dit sind, så du kan se verden klart og du vil erkende dine egne (og resten af universets) sande værdier, så du ved hvad der er værd at lægge kræfter i...

Derfor er forslaget om meditation rigtig godt... du mediterer i forvejen på dine gåture uden at du måske er klar over det... man kan meditere på mange måder...

Jeg får det også sådan ind imellem at så skal jeg bare gå for at få opklaring i mine tanker... og så kigger jeg mig omkring, og så går jeg det sted hen som ser eller føles smukkest... fx hvor solen skinner... når jeg når derhen så kigger jeg mig omkring igen, og så fortsætter turen indtil jeg er faret ganske vild, hvilket meget ligner min sindstilstand lige når jeg bevæger mig ud på turen, og slutter når jeg finder hjem igen, og er nået til afklaring i mine tanker... sindstilstanden og min fysiske plads er som regel meget godt synkroniserede... sjovt nok.

Men man kan ikke flygte fra verden eller sin virkelighed... man er nu engang placeret midt i en situation med mange ting at tage hensyn til... man kan ikke løbe fra sit ansvar... man kan godt -arbejde- sig ud af sit ansvar... men der er en mening med at man er hvor man er... man har oftest selv anbragt sig der, underbevidst.

At flytte ud i skoven eller på en øde ø eller en bjergtop er også min drøm, men problemerne flytter med dig...

Det handler om at finde balancen - den gyldne middelvej - i din tilværelse LIGE HER... og ikke tro at græsset er meget grønnere på den anden side.

Fuld tilfredshed og lykke kan opnås alle steder... men er man i opfattelsen af at den befinder sig et andet sted, end lige der hvor man er... så vil man aldrig finde den. Finder man det som man tror er lykken, vil man opdage at lykken er noget andet etc etc etc... i det uendelige...

Så nøglen til forståelse og lykke er at vide at du har alt hvad du drømmer om i forvejen... der skal bare lige pustes nogle skyer væk fra den klare himmel som er dit sind - så skinner solen!

Det er en lang smøre det her, og jeg opdager sikkert også at jeg glemte at sige en hel masse... men du stillede også knap og nap nogle af de væsentligste spørgsmål mennesket kan stille sig selv og hinanden...

Er der en mening med at jeg er her? (JA!)

Og kan jeg slippe væk (fra det her hul!)? (dette hul er i virkeligheden også toppen af det smukkeste bjerg)

[img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Jeg vil slutte af med en lille Zen-tankevækker:
"No matter what road I travel I'm going home"

[ 31 Juli 2002: Besked ændret af: Zonker ]

tror godt du ved hvad du mener, har også tit lyst til bare at sige fuck til det hele.

derfor tog jeg et sabbat år, som går ud på at jeg skal finde ud af hvad jeg skal bruge resten af min tid til.

Meditation er en spændende ting som godt kan anbefales fordi at du får en dejlig indre ro som ikke kan sammenlignes med noget andet.

syntes de andre har sagt hvad jeg også ville sige, så ikke mere fra mig.

Hmmm...min holdning er nok lidt anderledes. Jeg elsker den vestlige verden, med dens snavs, larm, , alt for mange mennesker, ødelæggelse, overforbrug og ikke mindst vidunderlige teknologi. Mange begår (og dette er min personligt og 100% subjektive holdning) den fejl at se destruktion som noget rent negativt. Nok meget pga. diverse verdensreligioner (i vores tilfælde i særdeleshed kristendommen), der prædiker et modsætningsfyldt forhold imellem skabelse og destruktion, godt og ondt, osv. I mit sind er der plads til det hele. Destruktion er ligeså vigtigt, rigtigt og naturligt som skabelse, og vi må lære at acceptere det. Den vestlige civilisation er den mest vidunderlige i verden. Der er en plads forskellighed og individualitet, som der ikke er mange steder i verden. Husk at det at sige sin mening om hvad man nu har lyst til ikke er noget der er en forundt mange steder. Det er en fornøjelse at være i en stor by med masser af forskellige mennekser, der støjer, fylder for meget, sviner, slås, elsker, hader, arbejder, græder, griner og hvad man nu ellers får tiden til at gå med når man er menneske. Jeg er , og har altid været dybt taknemmelig for mit vidundelige liv, selv når det har været værst. Hvis man har lyst til at bo i bjergene eller hvad man nu vil, så er det da bare fint. Men 2 dage på landet og jeg får abstinenser efter neonlys, affald på gaderne, graffitti, uforskammede indvandrerunger, sharwamabarer, døgnkiosker og alt det andet underholdende og meningsløse pis som jeg elsker.

Jeg tror det er vigtigt at huske, at det aldrig hjælper at flygte, for man kan jo ikke flygte fra sig selv og den man i bund og grund er. Lær at leve med dig selv, elsk den du er. I min tid har jeg set alt for mange bruge alt for mange år af deres liv på at rejse jorden rundt for at flygte fra noget som de troede var civilisationen, men til sidst fandt ud af i virkeligheden var dem selv. Værdsæt det du har, selv de mindste ting, og du vil finde ud af at det liv du har måske ikke er så dårligt endda.

Speedy --> ang. din far, så er der kun en ting at gøre: tag det op, konfrontér og tal det ud. Et opgør er den eneste vej frem hvis man vil have et godt forhold til sine forældre efter at have været den slags igennem.

Well, det er svært at svare på lige hvad der er galt. Først må du finde ud af hvad du er utilfreds med og om der kan gøres noget ved det. Nogle gange er man bare bitter pga. livet, ikke fordi der er nogen specifik grund til det. Andre gange er det fordi man virkelig ønsker sin situation ændret, men det er de færreste der tør at gøre noget radikalt. Det er ikke sikkert at du ville blive lykkelig af at forlade den vestlige civilisation, men jeg kan alligevel godt forstå hvad du mener. Du er ikke ældre end at du stadigvæk kan nå at ændre din situation, det eneste du skal være opmærksom på er hvordan du selv føler. Ingen herinde (eller noget andet sted) kan fortælle hvad der vil være det rigtige for dig! Grib chancen!

-Psyko

Jon... Du har et stort problem.
Du lever i en verden bestående, bygget og overbefolket af mennesker med gennemsnits IQ/fornuft. og du ligger langt over dem... Så er det 100% en selvfølge at du begynder at stille spørgsmål, når du er gammel nok til at indse at verden ikke er perfekt.


When I discover who I am, I’ll be free...
- Ralph Ellison

Speedy>har tænkt stortset det samme, og har været mega uvenner med mine forældre i langtid, men efter jeg flyttede hjemmefra, er det blevet meget bedre, nu kan vi være sammen uden at skændes. jeg har godt nok ikke ændret på mine vaner, som var grunden til deres vrede, men forældres vrede er ofte baseret på uvidenhed, og efter jeg fiktaget min eksamen, så kunne de godt se at jeg ikke havde et problem, og har respekteret min kultur (at ryge en helvedes masse hash) lidt mere, jeg fortæller dem også engang imellem eller ihvertfald min far om hvis jeg fx. glæder mig til at ryge pga. af et eller andet bestemt.

Hvis du vil have et godt forhold til de grå, skal de have en forestilling om hvad du går og laver, og ikke bliver overrasket gang på gang, eller have mistanke, så prøv at være forstående hvis de har mistanke til et eller andet og forklar dem hvordan det hænger sammen.

Se hvordan du har det.. og nyder du det ikke, så ændre på dine vaner. jeg tror sgu du har det godt nok, men prøv evt. at tænke mere på det du gør, er det ikke det du vil lave nu du har gang i, og måske ikke er i stand til senere på samme plan.

Fuck det liberale Demokrati, men det er nu alligevel den bedste styreform i forhold til andre, men der skal en eller flere verdenskrige til før at vi får ændret på tingene.

Civilisationen HAR GJORT MIG AFHÆNGIG af:

- Tag over hovedet
- Elektricitet
- Penge
- Bil

Så jeg forlader ikke civilisationen, før jeg er blevet afvendt... NEVER, men så må man jo finde en del af civilisationen man kan holde ud... mon ikke man skulle prøve sig frem, håber da på der findes et land med bedre moral end DK, for det er da helt hen i vejret... og den måde som samfundet er ved at udvikle sig til at blive envejs kommunikation, udfyld et skema, få et svar, er du utilfreds kan du klage skriftlig til flg adresse:

Narhat-amt
Dukommerdavejikkehervej 13
0000 lorteby
lorteland (DK)

Med Væmlig Hilsen
Konnei H. Jerne Doed
Social Lusker

[ 05 2002: Besked ændret af: -*+[S3K]+*- ]

Jeg troede jeg var den eneste der kunne finde på at tænke sådan... Og den eneste der kunne finde på at gå ud et sted, hvor der ingen mennesker kommer, bare sætte mig ned og tænke...
Speedy, du er sej, dengang jeg mødte dig, ville jeg aldrig have troet du kunne finde på at skrive (tænke!) noget som det her. Nu var det heller ikke mange sekunder jeg havde til at dømme dig, men det gjorde jeg åbentbart. Sorry.
Nogle gange sidder jeg tilbage med fornemmelsen af at her kun er tomhjernede narkovrag, efter fx at have læst endnu en rant fra Elven Raver i et idiotisk topic hvor alle sviner hinanden til, men efter sådan et topic som dette, men så mange intelligente svar, bliver jeg mere sikker på at mange her i virkeligheden er intelligente unge der har bevaret evnen til at se gennem folks 'blindhed' - og at afvise den klassiske vestlige holdning til stoffer, er vel bare starten på dette.

Speedy, egentlig har alt hvad jeg har skrevet ikke så meget direkte med hvad du skrev at gøre, men jeg havde nok brug for at skrive det her... At få det ud... Ligesom du havde brug for med din oprindelige post.

Venlige Hilsener,
Svenno

Svenno du har det jo netop som vi vil, du bor i en lille sivhytte i Peru ! Blæret! Nej det jeg vil sige er at sådan har jeg det også nogle gange, men så læser man et indlæg og pludselig er verden ikke så sort mere ! Tak.....!

hamp >> *gg*, men spørgsmålet er vel bare om livet virkeligt ville være bedre i Peru? Faktisk er vi jo ret priviligerede idet vi ikke har sulten hængende over hovedet hele tiden. Faktisk har folk i mindre udviklede lande generelt mindre mulighed for at vokse spirituelt end os, fordi vi har mere tid tilovers fra arbejde, skole osv. til at tænke over livet og arbejde med os selv... Eller vi har ihvertfald muligheden for at få mere tid, men der er jo mange der foretrækker at ørne rundt med 200 km i timen hele deres liv uden en eneste gang at stoppe op, kigge på sig selv og tænke "hvad fanden er det jeg laver? Det giver sqda ingen mening!" - det er vel lidt den tanke det her topic handler om.

Peace,
Svenno

Postet er, pga. overraskende seriøsitet, blevet flyttet til Psykedelisk Filosofi. [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

(Der er så mange i tråden før mig der har sagt mange kloge ord, så mit er bare gentagelser)

@dankdawg; Ja storbyens romantik er ikke at fornægte [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Jeg har aldrig været i Tibet, men ku' godt tænke mig en længere tur dybt op i bjergene til et eller andet afsides kloster helt uden for tid og sted. Uden elektricitet eller kommunikation med omverden. Kun bjergenes larmende stilhed blandet med den åndelige hvisken i klosterets gange.
Den dybe intense ro det kunne gi' må være meget smuk tror jeg.

Men jeg tror ikke jeg kunne blive boende...ikke alene ihvertfald.

Jeg elsker de hede svedige sommerdage hvor alting koger og solen bare bager.
Men jeg elsker også vinteren når jeg går i sneen og ser solstrålerne glitre i snefnuggende.
Det handler om modsætninger, modsætninger der kan sætte tingene i perspektiv fordi de netop er hinandens modsætninger. Ligesom i "Hvad er sommeren uden vinter, natten uden dag" osv.

For selv om jeg ville elske det kloster jeg endnu kun har besøgt i mine drømme, så ville jeg i længden ikke ku' undvære Danmark og resten af verden. Jeg kan ikke undvære andre mennesker og den forskellighed de bibringer. Men jeg vil alligevel helst bo og leve blandt 'mine egne' (Danmark og den vestlige kultur) fordi jeg ved de ligner mig mest og har nogenlunde de samme værdier.

Jeg er født i den vestlige verden og har som spæd fået den's indtryk ind med modersmælken. Dansk er det eneste sprog jeg ikke føler jeg har lært, men altid har kunnet. Jeg har studeret amerikansk engelsk og drømte endda en overgang på engelsk, men jeg har alligevel aldrig følt det samme nærvær i sjælen som når mine tanker var på dansk. Hjemme (med det mener jeg det miljø jeg har været barn i) er helt klart bedst. Jeg tror ikke der er mange udlandsdanskere der ikke stadig føler sig mest danske før noget andet på bunden af deres hjerte.
Det er ikke så væsentligt hvordan ens hjemland har behandlet en da man boede der som barn, for det vil altid være ens hjemland uanset hvad. Man kan altid flytte til et nyt land (og møde nye venner) men man kan aldrig få et nyt hjemland.

Som barn gav jeg engang mig selv et løfte af stor betydning for mig. Jeg kan ikke huske præcis hvor gammel jeg var, men jeg stod en aften og kiggede op på stjernehimlen, på alle stjernerne (der er fandme mange) og lovede mig selv at jeg en dag ville rejse dér ud. Ud til stjernerne.
Det var så stærk en følelse så hårene rejser sig (det gør de stadig) på ryggen af mig (min største drøm har altid været at blive astronaut)
(i må undskylde hvis mit indlæg blir for langt, men livet er jo omfattende [img]images/smiles/icon_rolleyes.gif[/img] )
Jeg vidste med mig selv at jeg ville sige ja hvis nasa spurgte om jeg ville gøre det. Jeg ville sige ja uden at blinke en eneste gang med øjnene og jeg ville sige ja uden at kigge mig tilbage en eneste gang. Jeg ville sige ja før de havde udtalt spørgsmålet til ende. Og jeg ville sige ja selvom det betød at jeg aldrig kunne vende tilbage til jorden.
Jeg ville bare sige ja.
Livets mening ligger derude (MIT livs mening vel at mærke. Den slags er jo forskelligt for os alle)
Skønheden ligger derude (deres græs(!) ER grønnere dérude)

Jeg kommer selvfølgelig aldrig derud i virkeligheden. Og for at komme til den nærmeste galakse uden for vores, sku' jeg rejse i længere tid (med nuværende tekonlogi) end jeg har tilbage, så det ville være ret håbløst (Andromeda befinder sig ca. 2 mio. lysår væk. Eller mere præcist: 19.000.000.000.000.000.000 km)
Istedet har jeg drømmen. Og min fantasi (og starwars, alien/aliens, discovery-channel, VidenOm på DR2 og startrek på tvdanmark og whatever...altsammen lavet af mennesker der også drømmer om universet og livets gåder)

Dit forhold til din mor er det rigtige og det sunde, speedy. Det er ikke meningen at dine forældre skal fylde særlig meget i dit liv. Har du dårlig samvittighed over om du ikke elsker din mor nok, når hun nu kun kommer som nr 2 på listen? Din mor har givet dig tryghed og kærlighed på en mere betingelsesløs måde end din far lyder det til (du siger også hun altid har gjort alt), så derfor har du ikke savnet hende på samme måde som du har (stadig gør) savnet din far. Det er din far du mangler noget fra (det er ikke sikkert han kan give dig det iøvrigt)
Din far kommer først på din liste fordi du savner ham tror jeg.

Du kan ikke løbe (eller gå) fra det speedy. Eller, det kan du godt, men så vil du aldrig blive lykkelig.
En god, dejlig og meget livsklog veninde som jeg holder meget af sagde engang til mig, at livet er det der sker omkring dig mens du har travlt med at planlægge det [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Sande ord (hun er iøvrigt en rigtig heks, men det er en anden snak)

Jeg har kun 1 råd til dig speedy; >>>tålmodighed<<<. Livet er lunefuldt og dér hvor du er nu kommer du ikke til at være resten af dit liv. Og dér hvor du havner imorgen kommer du heller ikke til at være resten af dit liv. Dit liv er en non-stop rejse med forskellige stationer undervejs. Nogle er bedre end andre, men du kan ikke stoppe toget og blive et bestemt sted ligemeget hvad du gør.

Livet er den største rutchebane tur af dem alle (nogle sving er vidunderlige og andre er mindre rare, men der kommer hele tiden nye sving)
Gå hvis du har lyst, men kom tilbage igen hvis du ændrer mening. Dit valg behøver ikke være for resten af livet. Du behøver ikke sige "farvel" når du kan sige "på gensyn" [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Du har lov til at ombestemme dig ligeså mange gange du vil. Det er jo dit liv Speedy. Det er dig der er bossen. Det er dig der er number-one. Det er dig der bestemmer.

Jeg har sikkert ikke sagt noget du ikke vidste i forvejen og jeg kan heller ikke vise dig vej på dit livs landkort.
Men du bor på en planet der runder solen 1 gang om året, så om du bor (mentalt eller fysisk) på den ene side eller den anden...well, det er ikke der du skal lede tror jeg [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Life is what happens to you while you´re busy making other plans...
(John Lennon...."Beautifull boy")

DET ER NATURLIGVIS MULIGT AT KOMME VÆK. DET ER LET. DU KAN SKABE DIN EGEN VERDEN I FORBINDELSE MED DENNE.