Psychedelia.dk

I forlængelse af debatten under 'Paralleluniverser', finder jeg det relevant at oprette et psykedelisk-filosofisk emne om TÆNKNINGEN SOM VIDENSKAB.

Der gives udtryk for undren over påstande om, at 'alting er fantasi'. Det kan jeg godt forstå. Jeg har haft den samme undren, men jeg har længe, før jeg stødte på Erwin Neutzsky-Wulff, haft tanker i dén retning.

Jeg har været på New Age-trip, Doktor Dyer, 'tanken er den stærkeste kraft', og det er jo bare en gigantisk søndagsskole og spejderbevægelse, der legitimerer en slags neo-egocentrisme, manifesteret som ligegyldighed overfor andre 'i det godes navn'...

Næ. Vi må være mere nøgterne. 2 + 2 = 4...så følger resten så at sige sig selv. Hvad vi har mellem ørerne, se, det er jo egentlig et sanseorgan i sig selv. Frontallappen, hjernens centre for tankevirksomhed, gør sig faktisk opdagelser, iogmed rationel tænkning, skabende omfattende, sammenhængende perspektiver, som f.eks. Marxwells ligninger eller Einsteins Relativitetsteori.

Et spil skak er en micro-virkelighed, et særdeles begrænset 'univers', hvor nogle love gælder, og så kan man udfolde sig på alle mulige måder, med forskellige konsekvenser til følge. Supercomputeren vandt over verdensmesteren i skak, er der sket noget nyt siden sidst?

Jeg dyrker ikke specielt skak; jeg fremhæver her et eksempel på et forhold, hvor tankevirksomheden er som et øje, der ser - for andre sanser skjulte strukturer...hvis jeg flytter dén brik, da ændres stillingen således...det kan kun tanken se! - det tredje øje.

Tænkningen er en videnskab i sig selv; matematiske beviser er videnskabelige opdagelser, gjort i matematikkens verden. Kan uendeligt vokse? Lad mig stille en gåde:

Et hotel har plads til et uendeligt antal gæster. Kan uendeligt vokse? Hvis alle værelserne er optagede, hvad så, når der kommer en ny gæst og efterspørger et værelse? Der er jo uendeligt mange, så mon ikke der skulle være plads til ham også?

Hvad siger I? Uendeligt mange værelser er optagede. Men kan uendeligt vokse? Kan der blive plads til endnu en gæst? [img]images/smiles/icon_cool.gif[/img]

[ 03 Juni 2002: Besked ændret af: Zannioy ]

Hej
Kan ikke lade være med at spørge dig, er third eye og det at tænke ikke at blande tingene sammen???
Du ser med third eye!!!!
At tænke er en anden proces...

Cirkel

Men emnet går ud på at definere tænkningen som en form for sansning. Og jeg bruger så en tese, der siger, at intuition/klarsyn (det, man normalt forbinder med det tredje øje) er en ultra-intelligens, der hos clairvoyante normalt fungerer 'ubevidst', iogmed at der er en masse intelligens-stadier MELLEM normal tænkning og intuitiv erkendelse, der ligger i mørke. Jeg tror, at intelligensen kan udvikles - hele vejen op - altså, at muligheden er der.

[ 03 Juni 2002: Besked ændret af: Zannioy ]

Okay..... [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] (sidder og tænker...*S*)
Hvad sætter en tanke igang??? At tænke er noget selvstændigt på den måde at man bevidst kan fravælge noget i sin tankerække i forhold til at mærke....
Får billeder af hjernen som en puls der ånder og dens måde at sanse på er at tænke...*S*
Vores bevidsthed vælger så at bruge det organ....
sikke mange tanker man kan få *G*
[img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

intelligens....hvilken form for intelligens taler du om, der er jo mange former...
Angående third eye....alle kan jo "lære" at se med det....

Cirkel

Cirkel:
"hvilken form for intelligens taler du om"

Intelligens generelt, som informations-koncentration og -administration, plus neo-info-inflation, på basis af sansninger, implicerende genkendelse/hukommelse, logisk og strategisk opfattelse og admin./act., desuden emotionel intelligens, musikalitet og andre måder, hvorpå de rå sanse-data sublimeres, måder, der samtidig danner baggrund for adfærd og handlinger.

Uendelig er ikke et tal, men et matematisk begreb, som overholder nogle klart definerede regler. Du kan bygge et hotel med mange værelser, men ikke uendeligt mange. Hvis vi for diskussionens skyld siger at du har et hotel med uendeligt mange værelser, og på dette hotel lukker uendeligt mange gæster ind, vil du ikke kunne sige at der var fuldt hus. Uendeligt (Mange værelser) - Uendeligt (mange gæster) er ikke lig 0, resultatet er ikke defineret.

Uendelig er ikke et tomt og unyttigt begreb. Tænk f.eks. på klassikeren med haren og skildpaden. Hvergang haren har løbet derhen til hvor skildpaden er, har skildpaden bevæget sig et stykke frem. Dette vil gentage sig uendeligt, og man skulle dermed tro at skildpaden aldrig vil blive hentet. Men det kan forholdsvis let bevises at en uendelig række (her f.eks. af tidsenheder) kan have en endelig sum.

Så problemet du beskriver er ikke et paradoks, men et spøgsmål om kun at bruge et begreb i overensstemmelse med dets definition. (En der har mere styr på matematikken end jeg, vil sikkert kunne stille det mere klart op)

Du skriver:
"Men emnet går ud på at definere tænkningen som en form for sansning. Og jeg bruger så en tese, der siger, at intuition/klarsyn (det, man normalt forbinder med det tredje øje) er en ultra-intelligens ...."

Jeg mener godt at du kan definere tænkning som sansning. Hvor de andre sanser har den ydre virkelighed som input, har tækningen resultatet fra alle de andre sanser summeret over tid, som input.

Kunne man forestille sig at Intuition kræver at du har inputtet fra mange (evt. alle) levende væsners sanser over lang (evt. evig [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] ) tid??

P.S. Hvad sker der når du ser en postkasse?
Jeg mener i detaljer (på subatomart plan). Solen udsender lys. Hvad er det? Hvis det var bølger ville de ikke kunne udbrede sig i det lufttomme rum (hvilket lys gør), hvis det var partikler ville dinne fucking Raybans ikke virke [img]images/smiles/icon_mad.gif[/img] . (De virker ved at afbøje bølger.) hvad sker der når lyset rammer postkassen, og bliver kastet videre mod dit øje? Hvad sker der når det skal lagres i hjernen? Hvordan foretages den sammenligning der gør at du ved at det er en postkasse du har set (stadig forklaret helt ned i detaljer)? Er videnskaben ikke uendeligt [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] langt fra at svare på disse spørgsmål i dag? Er det ikke en rimelig fantastisk proces ? Kan en så kompleks verden være opstået ved en tilfældighed?

Felix:
---------------------------------------------
Kan en så kompleks verden være opstået ved en tilfældighed?
---------------------------------------------
'Tilfældighed' er inflateret information; inflateret information er kompleks på en uigennemskuelig måde, det vil sige, man kan ikke finde et dybere mønster, udover diverse statistiske mønstre.

Erwin Neutzsky-Wulff taler om 'konceptualisation', begrebsliggørelses skaben arrangementer kaldet 'virkelighed'. Og der er intet, der konceptualiserer, for 'intet' er også et koncept.

Krop og hjerne bliver til, som realiseret forestilling, inde i en verden, der igen er realiseret forestilling, havende konsensus med andres forestillinger, 'vi mødes på midten', verden er det sted, hvor vore forestillinger stemmer overéns.

Hvem forestiller sig via hvilket medium? Idéerne selv. Idéerne har skabt verden ud af deres eget stof.

Så vidt Neutzsky-Wulff (hvis mammut-roman 'Rum' har alt muligt med dette at gøre).

Jeg vælger fortsat at tro på en Skaber, der f.eks. har slet og ret bestemt, at lyset udbreder sig i det tomme rum, rammer en postkasse givet en lak, vi opfatter som rød, idet postkassen således malet reflekterer specielt meget rødt lys.

Skaberen har simpelthen bestemt, at lyset udbreder sig og reflekterer og absorberes i øjet, der per definition 'ser'.

Så kommer vi med vores nysgerrighed og spørger: 'Ehem...hvodden dét?" - Og Skaberen må have nogle flere bestemmelser klar, for at der er noget at finde, når vi søger yderligere.

"Jo, altså, rummet er jo et kvanteholistisk fænomen," mumler en engel. Nåååeee..."på en måde er der slet ikke noget rum," mumler et jordisk væsen ved navn Einstein, "for når lysimpulsen bevæger sig fra postkassen til øjet, da er der blot en abstrakt defineret afstand..." (jeg taler her på Einsteins vegne, måske er han ikke enig), "...en abstrakt defineret vinkel, og en regel om, at når øjet vender i en bestemt retning i forhold til en belyst postkasse, da ser øjet postkassen fra en bestemt vinkel."

ALtså først og fremmest en suveræn regel, ligesom sådan en regel i skak, der siger, at når Løberen står på en bestemt måde, da kan den slå modpartens springer. At vi med hånden må flytte Løberen, hen til Springeren, der slås, har egentlig ikke noget med selve reglen at gøre, for vi betjener reglen, vi gør, hvad reglen siger - hvis ellers vi foretrækker dette træk, rent intellektuelt.

Når vi stiller nærgående spørgsmål til Gud, må nye, mere specifikke regler ligge klar...men måske klør Gud sig bag øret, medens vi selv...finde på noget?

[ 04 Juni 2002: Besked ændret af: Zannioy ]

Zannioy jeg må indrømme at jeg ikke fatter hvad du skriver. Altså du mener at det at tænke er en slags sansning? altså at en tanke er lig med sanseindtryk fra de 5 sanser? og at det at tænke bare er noget som man føler? så man i princippet ikke er herre over ens egne tanker da man bare er en udeforstående skabning der oplever en tilværelse men ikke tager del i den selv.

for mig at se er det en ekstremt deterministisk tankegang du der fører frem. men som sagt er jeg slet ikke sikker på at jeg forstået dig rigtigt, overstående er bare som jeg ser det.

[ 05 Juni 2002: Besked ændret af: Wiking ]

Jeg har talt TOLV sanser, inkluderende f.eks. rum-sans og tids-sans, psykiske sanser, men ikke desto mindre sanser, da de handler om erkendelse af objektive forhold.

Jo mere psykisk, en sans er, des mere medvirkende er subjektet. Tæningen som sansning implicerer således en høj grad af subjektiv medvirken til dét, man opfatter via tænkning.

Vi ER alt, hvad der lader sig opfatter som en psykisk enhed, og psykisk er grænseløst. Bevidsthed og bevægelse er dybest set det samme fænomen; bevidstheden er udbredt overalt, men kun i visse tilfælde i det, vi forstår ved intelligent form.

Intelligens er en raffination af bevidsthedens grundstof, ligesom Liv er en raffineret brug af de almindelige, materielle grundstoffer.

Det hele vibrerer og sitrer - ligesom mellem neuronerne i hjernen. Hvis man identificerer sig med "bevidsthed som sådan", er man ALT - men hvorfor er man så inde i denne her specifikke krop? Åbenbart fordi man ikke slet og ret er "alt", men noget specifikt, índe i alt´- fra hvilken position man gør sig opdagelser af den omgivne verden.

hold kæft =) det er sq spændende...

det at tænke bliver af nogen kaldt en kemisk process. om kemikalier udløser tanker og føleser, eller tanker og føleser udløser kemikalier, er i og for sig ligegyldigt.

videnskab er et redskab eller måske mere en metode. ligesom religion og meditation. en fysiker kan *forstå verden gennem fysiske regler, en kemiker gennem kemi og en buddhist gennem meditation.

(*med forstå mener jeg, at man på den ene eller anden måde kan definere alt hvad vi oplever på en måde, så vi kan udnytter det og fordybe os yderlige og bliver bedre til at forstå...)

så vejen frem, 'metoden', variere. men målet vil i sidste ende blive det samme.

(okay det er ret dybt stof, og jeg har ikke lige tid til at tænke det helt igennem, men ville gerne lige være med i diskutionen)

Bevidste tanker er en tendens i et ocean af underbevidste vibrationer, nemlig tendensen til, at disse vibrationer passer sammen, svinger sammen i en højere meta-svingning.

Hukommelse: Bestemte vibrations-mønstre, som er masseproducerede, med mange varierede signal-profiler, som reagerer på beslægtede signaler ("association").

Et livs sansninger kører rundt i os hele tiden. Men bevidstheden er blot "den mest tilspidsede meta-vibration" - altså...normal-bevidstheden.

Og normalbevidstheden er jo en relativ størrelse...

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Felix:
Jeg mener godt at du kan definere tænkning som sansning. Hvor de andre sanser har den ydre virkelighed som input, har tækningen resultatet fra alle de andre sanser summeret over tid, som input.<HR></BLOCKQUOTE>

Hele vores hjerne og tanker styrer alt hvad vi gør og ser, de kan manipuleres, og ændres let ved input - Jeg mener, så snart du ser noget vil dine tanker automatisk og hurtigt skabe en holdning / synspunkt eller en idé om hvad dette er.

Hele din opvægst er du sat i input mode, og hele denne process styrer hvad du ser og gør nu. Du har lært at dette er en postkasse, og den ser sådan ud - måske stopper du dine sanser ved denne kultur, din opvægst her ...

Hmm bullshit eller ?

Zannioy, er tanken en sans hvis man er født uden nogen konventionelle sanser overhovedet? Er en sans ikke en viderebringer af information/ydre stimuli? Kræver en sans, i ordets orignale forstand, ikke ydre stimuli? Tanken bringer kun information videre hvis den har behandlet ydre stimuli, som i dit eksempel, et spil skak. Før man kan kalde en sans for en sans, skal den således ikke kunne konvertere stimuli til data, som er kombitabelt med hjernens tankeprocesser? Hvis man aldrig har besiddet de fem konventionelle sanser; føle-, høre-, syns-, smags- og lugtesansen, sanser man så man tænker? Sanser man at man eksiterer? Vores fem sanser kan fungere uafhængigt af hinandens eksistens, men kan ikke eksistere uden tankens eksistens.

Dette er intet angreb, men derimod tanker der bliver formidlet, efter mine hjerne har behandlet den stimuli af fotoner der danner den information, der blev bragt videre til mit synscenter og sidenhen til mine frontal lapper, der ikke er synderligt bedøvede i dag og derfor rimeligt præcist sendte instrukser til mine muskler i hænderne, som skrev denne besked.

Mvh
Ashoka

En krop kan jo ikke fungere, helt uden sanser. Der er diverse indadvendte sanser, fordøjelses-sansen, f.eks., som samler information om, hvad der foregår i kroppen, og informationen afstedkommer diverse reaktioner såsom, at når man føler sig sulten, søger man at komme til at spise noget.
Kroppen skal kunne iagttage sig selv for at kunne fungere.

Jeg er nu helt oppe på 22 sanse-faktorer, i min Mystery-teori ("skæv ved tankens kraft"), og har opstillet disse i et kompliceret mængde-diagram. De forskellige sanse-faktorer iagttager også hinanden indbyrdes, f.eks. iagttager smags-sansen lugte-sansen, idet hvordan noget lugter, har indflydelse på, hvordan vi opfatter smagen.

Sanserne iagttager hinanden i et sindrigt sanse-kompleks. Når vi så siger, at den intellektuelle faktor, lokaliseret til pandelappen, iagttager de andre sanse-faktorer, da er den ikke dermed så underlig endda som sans at betragte, for de andre sanser iagttager hinanden indbyrdes.

Nu er det jo almindeligt at sige, at INTUITION er en sansning, "den sjette sans". Ja, for intuition er ultra-intelligens i en eller anden intensitets-grad. Normal intelligens må således betragtes som "primitiv intuition", svarende til øjne, der kun kan se temmelig grove strukturer.

Når vi udvikler vores intellektuelle formåen, vor evne til at opfatte mangfoldigheden som en énhed, vi også er i stand til at gøre rede for gennem analytiske beskrivelser...da sliber vi brilleglas til "psykiske øjne", der fra naturens hånd blot ser temmelig grove strukturer...

Dog, vi har nok alle et vist mål af intuition, dvs. diskret ultra-intelligens, der fungerer på et lav-intensivt fornemmelses-plan. Vi har både normal intelligens på et højt intensitets-niveau (fokus), og intuitiv sub-intelligens på et lavt intensitets-niveau (udenfor fokus, ubevidst, førbevidst).

Jeg finder den tanke interessant, at den fokuserede normale intelligens ved at blive skærpet tilstrækkeligt, samt få udvidet sin kapacitet, kan bringes til at nå det intuitive stade.

Jeg tror ikke sanserne 'holder øje' med hinanden. En sans er det samme som en input-port, en føler/sensor eller et slags 'øje' (høresans-øjet kan se lyd, lugtesans-øjet kan se lugt osv) Den samler helt neutralt al den info der kommer forbi den og sender det direkte til 'central-behandleren' (hvor vores billede af verden og situationen omkring os (vores virkelighed) skabes)

Det er rigtigt at en lagkage der lugter af hestegødning næppe gi'r en god smagsoplevelse, selvom den smager af det dejligste flødeskum osv. Men det behøver lugte- og smags-sansen ikke være enige om, de skal bare levere deres individuelle tolkning af deres eget afgrænsede område.
Det er istedet op til central-processoren at sammenstykke diverse input og tegne det samlede billede (at lagkagen samlet set smager dårligt)

Af sanser er det ret nemt at blive enige om ihvertfald 5 stykker (føle-, høre-, syns-, smags- og lugtesansen som Ashoka nævner)
Men du har ret i at der også må være nogle indafvendte sanser, så kroppen kan 'selv-monitorere' (vi SKAL jo vide hvornår vi skal spise) men her blir det kontroversielt som jeg ser det, for behøver du ekstra sanser udover de 5 kendte for at fornemme sult? Kan det ikke tillægges følesansen evt?

Min hud kan føle forskel på varme og kulde, men det tæller jeg ikke som 2 seperate sanser (en varmesans og en kuldesans) men derimod som 1 sans (følesansen)
Denne ene sans kan resulterer i forskellige slut billeder af min virkelighed (om jeg fryser eller sveder) og måske er det samme sans der 'føler' om jeg er sulten eller ej.

Jeg er ikke enig i at vores bevidsthed er 1 seperat sans på linie med de 5. Jeg ser derimod vores bevidsthed som produktet af de 5 sanser forstået på den måde at den ER de 5 sanser. Hvis jeg sku' nævne en 6. sans ville jeg sige "fantasi", da jeg ser det som det eneste input en totalt afskåret hjerne stadig ville få (en hjerne uden de 5 sanser ville formentlig stadig kunne fantasere og 'opfinde' tanker den aldrig har set hørt følt osv, men næppe på en jeg-bevidst måde (jeg tror ikke en sådan hjerne ville ha' nogen selv-opfattelse, altså føle sig som et individ, eller overhovedet ha' en opfattelse af at være i live. Den ville kun kende fantasi som virkelighed og i den verden er alt jo muligt)
Men om det er rigtigt at kalde fantasi for en sans ved jeg ikke, for den får ikke ydre input, men skaber sine egne.

Når du nævner sanser som fordøjelses-sansen, så ser jeg det ikke som nye seperate sanser.
At jeg har smagsløg på tungen der specifikt opfatter salt, mens jeg har andre smagsløg der specifikt opfatter sukker, betyder ikke at jeg har en sukker-sans og en salt-sans. De er blot 2 af de variationer min smags-sans er istand til at skelne imellem.

RETTELSE:
Jeg glemte helt det med intuitionen [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
At intuition sku' være en sans tror jeg ikke, da den ikke er resultat af en direkte påvirkning, men derimod en logisk følge af en tankeprocess.
Du opfatter med dine 5 sanser den person du snakker med og i baggrunden behandler din hjerne disse 5 sanser og laver en helheds-vurdering på baggrund af tidligere indsamlet info (det er din intuition, som jeg ser det)
Din intuition er ikke en sans for den sanser ikke direkte verden omkring sig. Den kombinerer dine 5 sanseinput med lagrede tidligere sanseinput (tidligere erfaringer) samt dine medfødte biologiske erfaringer (feks dét at du ved mad skal puttes i munden og ikke i øret) og vurderer så hvordan dine 5 nuværende sanseinputs bedst fortolkes så du som individ får det mest korrekte billede af situationen.
Ligesom ordet 'have' kan betyde flere ting (en 'have' med blomster, skibene sejler på de store verdens-'have', jeg vil 'have' noget) så kan signaler fra andre mennesker også være tve-tydige og for ikke at misforstå den rette betydning på rette tidspunkt har vi, tror jeg, intuition [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

[ 03 September 2002: Besked ændret af: JEL ]

Hvad du kalder 'centralbehandling' af sansernes input, kalder jeg en menings-mæssig sammenkædning af sanserne, og i det menings-mæssige ligger lokale iagttager-funktioner, eksempelvis, at positions-sansen iagttager føle-sansen.

Positions-sansen er vor registrering af vore lemmers position, kroppens samlede placering i rummet. Dette er et overordnet perspektiv, fornemmelsen af kroppens orientering i rummet går forud for direkte berøring i form af tryk-fornemmelser.

Jeg skelner mellem følesanserne:
- temperatur-sans
- berørings-sans
- renligheds-sans
- luft-sans

Sjovt, fik jeg renligheds-sansen med i mit sanse-diagram, jeg ikke lige har for hånden her på biblioteket? Hm, men man kan ihvertfald tydeligt mærke forskel på før og efter, man har været i bad.

Luft-sansen er lungers og luftvejes sans for luftens kvalitet. Er kvaliteten for ringe, afstedkommer dette gerne hoste-reaktioner. Denne sans kan være 'hysterisk' hos allergikere.

Vi må forestille os alle sanse-input som en form for vibrations-musik i respektive genrer. Hjernen kender de forskellige typer musik, når den hører dem. For at syntetisere det samlede musikstykke, den totale oplevelse, må der prioriteres, i forhold til, hvad vi umiddelbart er optagne af.

Nogle af vibrationerne er grove/overordnede, vedr. perspektiver, snarere end detaljer, eksempelvis nævnte positions-sans, desuden balance-sans, fordøjelses-sans...her kommer "akkorder", bas-toner.

Andre vibrationer er fine, specifikke, tætvævede, eksempelvis synssansen, den specifikke berørings-sans, høresans...disse kan så placeres som "melodi-stemmer" til de relevante "akkorder".

Når vi genkender en lugt, følger der gerne en erindrings-stemning med, fordi lugtens vibration er blevet syntetiseret med andre sansers andre vibrationer.

Intellektet opfinder nye vibrationer, som alle mulige oplevelser kodes med. Formålet er i første omgang at afsløre de lovmæssigheder og strukturer, der relaterer til de umiddelbare oplevelser, så man kan begå sig i verden.

Elektromagnetisme har altid eksisteret, men er blevet opdaget, fordi mennesket er begyndt at spekulere over visse fænomener og har eksperimenteret, og systematiseret eksperimenters erfaringer.

Marxwells ligninger for elektromagnetisme forudsagde fænomener, der ikke var kendte på Marxwells tid (var det lysets hastighed...hm...). Således "så" Marxwells noget, alene ved sin hjernes skarpsindighed.

[ 03 September 2002: Besked ændret af: Zannioy ]

Der findes ingen typisk bevægelse udenfor ånd. Det forleder os til at forestille os, at ånd konstituerer al bevægelse. De tanker, der udgør vor terrastiske verden, er særdeles tunge og etablerede.

a = M: a / b / c

a er en mængde, der indebærer valgmulighederne a, b, og c.

Hvis b eller c vælges, nihileres mængden, for hvis a ikke vælges, hvad der er tilfældet, hvis b eller c vælges, er mængden valgt fra, med den indhold, b og c inklusive.

a1 = M: a2, b2, c2

Dette er straks bedre; a2 er ej identisk med a1, det siger betegnelsen - så selvom a2 ikke vælges, idet b eller c vælges, bevares mængden, der jo er identisk med faktor a1.

Hierarkiet bør besinde sig.

Vi kan frit tilføje en regel, der siger, at bogstav-fællesskab mellem flere mængde-niveauer ej umiddelbart definere nærmere slægts-skab.

[ 04 September 2002: Besked ændret af: Zannioy ]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Zannioy:
- renligheds-sans

Sjovt, fik jeg renligheds-sansen med i mit sanse-diagram, jeg ikke lige har for hånden her på biblioteket? Hm, men man kan ihvertfald tydeligt mærke forskel på før og efter, man har været i bad.<HR></BLOCKQUOTE>

Hvis jeg står op og ikke ta'r bad føles det på 1 måde...ok, den er jeg enig i.

Hvis jeg står op og ta'r bad føles det på en anden måde end i eksemplet ovenover...ok, denne gang blev jeg våd og det føles ganske rigtigt anderledes. Jeg blev ikke bare våd, men både våd OG ren.
Fint nok, logikken holder stadig.

MEN...

Hvad nu hvis...at vandet jeg badede i var beskidt (hvis det kom fra en brønd nogen havde tisset i feks), men jeg var blind og ikke ku' se det? Hvordan ville jeg så føle mig? Ren eller beskidt?

Mener du at jeg kan det med renligheds-sansen?