Psychedelia.dk

For ikke så lang tid siden tog jeg meth for første gang i lang tid, og ikke overraskende nok gik der over et døgn før jeg træt lagde mig i sengen for at sove. Det var derfor heller ikke nogen stor overraskelse for mig at der med korte mellemrum dukkede diverse stemmer op i mit hoved mens jeg lå og prøvede på at falde i søvn.
Af bar kedsomhed forsøgte jeg virkelig at lægge mærke til stemmerne og udforske dem så godt jeg kunne.

Det jeg især lagde mærke til var at det føltes som om at stemmerne kom direkte fra den del af hjernen jeg bruger til at høre med. Jeg har mediteret en del og en del af meditationen indebærer netop at jeg holder op med at formulere sætninger i mit ejet hoved. Men selv om jeg mediterede kom stemmerne stadig, og jeg ved godt det ikke lyder særlig videnskabeligt men jeg kunne mærke hvordan stemmerne nærmest opstod i den del af min hjerne som man normalt hører med.
Det var en af de første ting jeg lagde mærke til.
Det næste jeg opdagede var at stemmerne netop var stemmer. De var stemmer i den betydning at de havde en lyd, nogle var mørke og dybe, andre var lyse og høje, men det de alle havde til fældes var netop at jeg kunne genkende dem som andre folks stemmer, og vedhæfte hver stemme en bestemt person jeg kendte ud fra den lyd de havde.
Den opdagelse er der jo ikke noget nyt i, men det jeg også lagde mærke til var at min egen "stemme" den som jeg tænker med, den jeg formulere mig med, den jeg taler til mig selv med inde i mit hoved er stemmeløs, den har ikke nogen lyd, den er hverken dyb eller mørk, og den minder slet ikke om den stemme jeg hører når jeg åbner min mund og taler med andre mennesker.
Håber i kan forstå hvad jeg mener [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Men så kommer det store spørgsmål, hvis i andre sætter jer ned og tænker lidt med jeres indre stemme, har den så en lyd, er den mørk eller lys, og minder den om den i taler med, eller er den ligesom min "stemmeløs"???

Sådan set bare det jeg ville vide :-)

Bøh - out

Sindet er langt fra videnskabeligt [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Men jeg ved ikke helt... Jeg kan godt fornemme andres stemmer inde i mit hoved, men jeg synes på en måde godt jeg kan sammenligne min "indre" stemme med min rigtige.

Der skal ikke meget til at jeg hører stemmer. Overhovedet ikke.

Jeg var vågen fra klokken 9 til klokken 24.00 i går. Og jeg hørte stemmer da jeg gik i seng., det sker tit for mig.

Jeg hader det, når man hører lange samtaler mellem folk, som man har været sammen med i løbet af dagen, men som ikke er der. Det er så skummelt. Min indre stemme "lyder" som min egen stemme, selvom jeg ikke kan høre den. Jeg tænker på ordene, som om de kom ud af min mund.

Jeg oplevede også at høre stemmer, da jeg ikke havde sovet i 40 timer... Jeg plejer nu ikke at høre stemmer efter 40 timer, men det havde nok noget med mit bad trip og gøre da det var dagen efter... Eller faktisk samme dag...

Men ja det er MEGA spooky at høre gamle samtaler, eller føle at folk hele tiden kalder på en...

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af ~Jensus~:
Der skal ikke meget til at jeg hører stemmer. Overhovedet ikke.

Jeg var vågen fra klokken 9 til klokken 24.00 i går. Og jeg hørte stemmer da jeg gik i seng., det sker tit for mig.<HR></BLOCKQUOTE>

Er du helt sikker på du er okay? Jeg tænkte på det måske er fordi du ryger for meget, jeg kan ihvertfald når jeg ryger fremkalde en hvilken som helst stemme i mit hoved, det samme gælder andre lyde, jeg kan sågar lave mit eget orkester... men jeg gør det fuldt bevidst... når man ikke rigtigt kan styrer det mere, så er det fordi man har røget for meget...

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Alcoholic:
Jeg oplevede også at høre stemmer, da jeg ikke havde sovet i 40 timer... Jeg plejer nu ikke at høre stemmer efter 40 timer, men det havde nok noget med mit bad trip og gøre da det var dagen efter... Eller faktisk samme dag...

Men ja det er MEGA spooky at høre gamle samtaler, eller føle at folk hele tiden kalder på en...<HR></BLOCKQUOTE>


Det er mere spooky at forestille sig reelle samtaler som ikke har forekommet... det har jeg prøvet på DXM... det er ikke for små børn...

Når jeg læser noget snakker jeg med min indre stemme som når jeg snakker almindeligt, men jeg ved ikke præcis hvordan min stemme lydder! Når man hører en optagelse af ens egen stemme lyder den aldrig magen til hvordan man selv opfatter den når man taler. Min indre stemme når jeg læser noget lydder ligesom, sådan som jeg opfatter min egen tale, men som min egen tale nok i virkeligheden ik er... hvis det gir noen mening??? (Jeg har total bonhjerne nu!)

Nå, men ihvertfald, når jeg bare tænker almindeligt har jeg flere stemmer inde i hovedet samtidig, som taler ind over hinanden. Det som jeg formulerer med stemmerne i mit hoved er som regelen usammenhængende brudstykker af sætninger, og ord(på den måde tror jeg at man kan tænke hurtigere) hvor det hele kun kan give mening for mig som har sat stemmerne igang! Altså hvis i hørte en optagelse af stemmerne i mit hoved ville i fatte hat! På den måde kan man vel sige at jeg ikke som sådan tænker med en stemme som taler inde i mig, men at jeg bare høre ord og så noet fra forskellige stemmer, som symboliserer hvad jeg tænker på i øjeblikket! Hvis tænker noget som jeg ikke har et ord for i mit ordforråd laver jeg en lyd med en stemme som erstatning. Jeg har altid fuld kontrold over alle stemmer i mit hoved, medmindre jeg selvfølgelig har lammet mig tilstrækkeligt i et og andet!

Mine tanker er heller ik heletiden som jeg har prøvet at beskrive, men det sgu svært at skulle beskrive med ord hvordan mine tanker osse fungerer, for man kan gøre alle mulige syge ting med sit hoved! Man har ikke brug for stoffer faktisk til at forestille sig alt muligt, man skal bare koncentrere sig og så er der ingen grænser for hvad man kan gøre i sit hoved. Alt hvad man forestiller i sin hjerne er osse virkeligt, det er ihvertfald virkeligt for en selv, for man oplever jo det man forestiller sig.

Når jeg læser noget er der som regelen nogle stemmer som snakker i baggrunden og tit kan jeg tage mig selv i ikke at have fattet hvad det er jeg lige har læst fordi at jeg ikke har lyttet til den stemme i mit hoved som har læst det. Dette sker alt for tit med skolearbejde og så noget for det er ting som ikke altid interesserer mig! Når jeg læser avis læser f.eks. kun de ting som jeg gider at læse om, og fordi at det interesserer mig fatter jeg det hele! Når jeg læser om noget som interesserer mig vil andre stemmer i mit hoved kommentere på det som jeg læser, på den måde er jeg kritisk overfor det!

Håber ikke at i tror jeg er skizofren eller noget [img]images/smiles/icon_eek.gif[/img] p.g.a de mange stemmer i mit hoved, men jeg tror at mange nok kan nikke genkendene til noget af det som jeg har skrevet!

nik nik [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

er helt med på hvad du mener.. hvis jeg læser noget der ik siger mig noget, så læser jeg ordene, men tænker på noget helt andet og ka ik huske en meter af hvad jeg har læst [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

jeg sidder os' tit og forstiller mig noget som umuligt ville ku ske. f.eks: hvis jeg sidder og kigger ud af vinduet og der går en mand, ku jeg godt forstille mig at der kom en kæmpe fod og maste ham ihjel [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

hehe rigtig griner nogen gange [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Jeg kommer nogen gange til at gøre det, især hvis jeg står overfor en stresset situation eller keder mig, at jeg tænker en situation igennem, altså fører hele samtalen i mit hoved. Nogen gange er det en situation som jeg ved vil ske, andre gange er det en som muligvis vil ske. Det gør mig ofte lidt mere tryg ved situationen, ligesom at lægge en slags plan.

Det kender jeg osse godt! Det er aligevel lidt syrede på en måde, at man har en samtale i sit eget hoved som aldrig har fundet sted og måske aldrig vil finde sted!

Nogengange kan jeg få hidset mig selv totalt op over en fiktiv situation som kun foregår i mit eget hoved! F.eks hvis jeg forestiller mig noget jeg skal sige til nogen kammerater og jeg så forestiller mig hvad de vil sige til det jeg har at sige! Hvis de disser mig i en fiktiv samtale kan jeg blive ophidset over det, men det er jo i virkeligheden migselv som disser migselv! Hold kæft hvor er jeg egentlig fucking mærkelig...

Alkoholic - Ja, jeg hader også, når jeg hører folk kalde på mig, og der ikke er nogen. Det sker næsten altid for mig efter to-tre døgn. Og man bliver skidedøv, så man kan aldrig høre, hvad folk siger, når de rent faktisk snakker. Pisseirriterende.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Anima:
Det er mere spooky at forestille sig reelle samtaler som ikke har forekommet... det har jeg prøvet på DXM... det er ikke for små børn...<HR></BLOCKQUOTE>

Det er jo dét, man gør. Jeg har mange gange ligget i ét rum og fulgt med i en samtale i rummet ved siden af, og jeg har slet ikke været i tvivl om, hvem der var derinde, og hvad de snakkede om. Nogle gange råber de enddda. Der er bare altid tomt, når jeg går ind. [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] Skummelt er det.

hmm...

jæsh... Det er faktisk også en ting som jeg har gået og tænkt meget over... men har aldrig rigtig ville snakke om det.. troede bare jeg var mærkelig... hehe... Men jeg har det præcis som dig... Min "indre stemme" er stemmeløs.. Den kan både være mørk og lys... Den er umulig at definere.. Det kan man bare ikke... For jeg har det sådan at hvis jeg nogengange sidder og tænker virkelig meget over hvordan min stemmer egentlig lyder, så kan jeg inde i mit hovede nærmest bilde mig selv ind at jeg lyder sådan og sådan... og når jeg så næste gang siger noget, så bliver jeg næsten helt forbavset over hvordan min stemme lyder rigtigt... og det er jo ikke engang rigtigt for når man hører sig selv tale hører man mest den lyd som er gået fra halsen og op igennem hovedet og igennem hjernen og derfra ind til de ting i øret som opfanger lyden... derved bliver ens stemme som regel meget forvrænget og det er derfor man synts ens stemme er helt forkert når man hører en optagelse af sig selv på band eller noget....

Der er en ting mere jeg går og tænker på...

man siger altid at den menneskelige hjerne er forunderlig og har en enorm kræft i forhold til hvad vi har prøver og nogensinde vil opleve i vores sinde.. og dette er jeg slet ikke i tvivl om at er rigtigt... men hvis den er så fantastisk, hvorfor er vores tanker så som de er?

Når jeg sidder og tænker over noget så kan det nogle gange føles som om jeg sidder og fører en samtale ud i intetheden! det syntes jeg er mærkeligt...

Og jeg forstår ikke hvorfor vores tanker fungerer på den måde.. jeg kan ikke forestille mig hvordan vores tanker skulle være hvis de ikke var som formuleret inde i vores hoveder... Men det tror jeg nogengange bliver frigjort i drømme og i forbindelse med stoffer.. ens tanker kan blive til billeder for ens øjne...

det kan de os lidt i vågen og upåvirket tilstand.. men der synts jeg man skal kæmpe en del for at forestille sig et billede af en is helt perfekt... lidt skummelt?

har i nogensinde tænkt over det?

og lidt mere.. igen det med hjernen... hvor hurtigt tænker vi?

hvor mange "udregninger" kan vi klare i sekundet... For nogle gange tænker jeg langsommere end andre gange.. ligesom når man taler... Men man kan nogengange synts at man "siger" helt vildt meget, altså formulerer mange sætninger inde i hovedet.. Men så opdager man at der faktisk kun er gået et par sekunder... kan man fx høre på en sang eller noget... Gid man kunne finde ud af hvor "hurtigt" hjernen er...