Psychedelia.dk

Hvis vi nu ser bort fra religiøse myter og begreber om Guds skabelse af Jorden og mennesket og ser på dette aspekt i sin ordrette forstand, hvordan tror I så livet egentlig er opstået?

For mange millioner, ja endda milliarder år siden, fandtes der ikke egentlige eukaryote organismer som os selv, men til gengæld en masse grundstoffer, mineraler og primitive kemiske sammensætninger. Som der allerede eksisterer teorier om fører dette tilbage til den gigantiske ursuppe, hvor jordens geofysiske aktivitet var meget stor, og der var således ikke den store mulighed for udvikling af egentlige organismer.

Men på et eller andet tidspunkt, hvor denne enorme aktivitet ophørte, er der sket et eller andet. Hvad tror I, der gør at enkelte kemiske sammensætninger binder sig sammen og danner nye mere komplekse sammensætninger og til sidst en så avanceret organisme som os selv?

Det er som om de enkelte atomer tænker selv, på forhånd ved hvad de skal, er indforstået med en bestemt lov, thi de ingen bevidsthed har... eller har de? Måske er det en bestemt kraft der har gjort det?

Og hvorfor er de gået sammen? Hvad skulle meningen være med det? Hvad er målet? Er der overhovedet noget mål?

Hvad mener I?

http://www.skeptica.dk/pn1999/p_9907_3.htm

det forklarer meget godt hvad jeg tror på!

jeg har haft NØJAGTIG de samme tanker der. Jeg mener endda jeg har luftet mine ideer for et godt stykke tid siden her i det samme forum. Før i tiden har jeg altid været ihærdig ateist og naturvidenskaben var min religion.
Jeg har gået på HTX og havde bio på B. Og jeg har udemærket forstået darwins teorier, også lang tid før vi havde om det i bio. Men jeg fik et mere detaljeret indblik i hvordan det er mikroorganismerne virker indvendigt, og jeg finder det ærligt talt totalt usandsynligt at livet skulle have opstået af sig selv, lige meget hvor mange milliarder af år der er gået. dvs. jeg finder Darwins evolutions teori logisk og fornuftig, men den forklarer kun livets udvikling og ikke dets opståen.
Af mine tanker kan man vel så udlede at der er noget højere, eller noget hinsides denne verden der har sat livet igang, om det så er gud eller væsener uden for denne verden der har gjort det skal jeg ikke kunne sige.
Indtil videre er jeg nået frem til at det er det Buddhistiske verdenssyn der det mest komplette/korrekte.

venlig hilsen
Fråder

Naturvidenskaben kan bevise alt....

Den iagtager en rytter med en hestevogn og sætter sig så til at beskrive hesten og vognens retning, men tager ikke højde for rytterens besked om hvor vognen skal køre, sådan er det også med Darwins evolotionsteori, den kan følge en udvikling, eller den kan se nogen virkninger, nogen sammenfald som den derefter opstiller love udfra det indsamlede empiriske kildemateriale, den kan f.eks. regne ud hvordan et hjerte så ud for 300 år siden, problemet er bare at hjertet ikke eksisterede dengang.

Den kant-laplaske urtåge teori kan jo som analog sammenlignes som noget så banalt som en gryde med vand hvor man så dypper en dråbe olie i og så sætter vandet i rotation, hvorefter at olien spreder sig rundet om centrum, idéen er god nok, hvis bare man huskede at medregne sig selv i eksperimentet, altså HVEM satte urtågen i rotation/bevægelse?

Ny kvantefysisk forskning viser at iagtagerens forhold til eksperimentet er afgørende eftersom han projicere sine egne forventninger til selve resultatet af forsøget.

Atom teorien holder stik fordi det er en projicering af det menneskelige nervesystem, altså det vi kan registerer har et bestemt forhold til os som også bestemmes af hvores udformning, altså vi kan ikke adskille iagtageren fra iagtagelsen eftersom han netop danner et naturligt bindeled og en dynamisk fortsættelse af iagtagelsen, altså de er begge en integreret del af deres fælles idée.

Altså for at svare kort og koncist på trådens spørgsmål:

Atomerne og cellerne indordner sig ikke af sig selv eftersom de er resultat af noget mere sublimt, noget levende som netop manifesterer sig i en aktualiseret fysisk/mineralsk/biologisk form, for at finde frem til årsagen er man nød til at finde frem til det som er de bestemmende for udformningen via det som forbinder begrebet med iagtagelsen, nemlig selve idéen, som manifestere sig som skygger i hvores bevidsthed.

Hvad er det for en idé du omtaler? Det må jo være en form for arbejdstegning i en ikke-fysisk form, der har været bestemmende, hvis der i det hele taget har været noget der har været det. Det må vi jo dog tro at der har været, eftersom atomerne er blevet organiseret og ikke forblevet i kaos.

Big Bang, vil jeg da gå ud fra, men hvem ved.

This is evolution, the monkey, the man, then the gun.

Ligesom masse behøver energi også information for at blive indordnet i deres respektive og aktualiserede form, så som analog sammenligning kan arbejdstegningen godt bruges som en visuelt fremstillet hjælpe forestilling, men altså forskellen er at det som vi ser af ydre natur jo netop er noget forgængeligt, noget som ændrer form alt efter det omgivelsernes påvirkninger, men arbejdstegningen eller selve informationen er netop evig eftersom den ikke er betinget af formens foradringer, den indbefatter jo netop de værdier som determinere plantens metamorfoser. Det er netop dette organiserede princip som er det væsentlige bagvedliggende og helt centrale årsagsbestemmende for de ydre tildragelsers fænomenverden.

Kunne du oversætte den frase til nu-dansk ? no offence...

det kan ikke skrives på nydansk...det er bare en masse flerstavelses ord der er sat sammen.........det er 100% sort

Jeg synes nu også mest det virker som om Astral altider taler omvendt-omvendt, for så at få det til at lyde indviklet og at det er os der ikke forstår det.

Hvis jeg havde en Astral-Dansk ordbog ville jeg nok kunne hitte ud af det, men hvis man prøver at få mening ud af enkeltsætninger lyder det hele som en gang pladder, IMO.

bevisthet er primert. Alt oppstod fra bevisther. Materie oppsto fra bevisthet. bevisthet er resonanse, og all materie resonanser. organisk materie er ein manifestasjon av mønster skapt av resonans. si det slig:
si for mange millioner år siden kom det noen aliens forbi og såg på vår planet, og sa "vell, bare en haug med sten", nå kansje millioner år senere kommer de tilbake og sier "hey, vi trodde det bare var en haug med sten, det har gjort noe intelligent alikevel". Problemet er at vi separerer inteligens fra sten. vi sier at en sten er bare en sten. alt kan skape liv, fordi det har pontensialet til det i seg. som eit frø blir et tre, fordi pontensialet ligger der. Så fort omgivelsene er passe, så springer ethvert pontensial ut.
Nå hva liv angår: det første problemet vi har er å gjenkenne liv. Er ein by liv? Der vi lever som microbakteriene lever i oss? Er planeten som helhet ein livsform? finnes det livsformer som bare er vibrasjoner. Er lys levende? Og så videre.
Det er bare EN måte å finne svaret på dette. HVIT DEG SELV!
I det øyeblikket du vet hvem/hva du er, vill alle disse svara bli perfekte. Du er en manifestasjon av allt dette universet, og alt i det impliserer alt resten. Det eneste du har å jobbe med er deg selv, så ved å vite deg selv, vet du resten av universet, fordi resten av universet er implisert i deg, pontensialet er i deg..

Jeg kan se at vi er på bølgelængde

Svaret ligger nemlig i en selv, man er selv det apparat hvormed man fremføre bevismaterialet, men det er en process som hver især er nød til at gøre, alt det vi kan erkende det har vi et forhold til og hvores opbygning svarer netop til det ydre, vi er et kort over den omverden som vi selv er et produkt af, ved at lære sig selv at kende via meditativt arbejde kan man komme til en dybere forståelse af dette kort og hvores mange sammenhænge med universet, det er naivt at søge efter et iagtagelsesfænomen og tro at man kan udelukke iagtageren, det er nemlig selve processen imellem iagtagelsesforholdet mellem iagtager og iagtagelsesfænomen som viser hen på de integrationsmæssige forhold der eksistere imellem os selv og den ydre verden, virkeligheden afsløres når sindet er tomt...