Dan er rigtig fed læsning. Har læst Vangede billeder, samt det meste af Onkel Danny reportoiret, hvoraf sidstnævnte bl.a. er en solid gang digte og historier fra en tid, som på mange måder var spændende, krævende og anderledes.
Jeg kan helt specifikt anbefale at læse "Historien om Galargården" (kan findes i "Onkel Danny Fortæller - Greatest Hits"), som kort sagt omhandler en periode hvor Dan Turell, Jacob Ludvigsen (En anden klog mand som en del herinde nok kender til) samt et par andre stykker boede på en gård på sjælland, og derfra bidrog til samfundet med deres blandede gakkede påfund. Bl.a. driver de gæk med det lokale politi, tripper en masse syre, ryger en masse hash, projekterer fedtmule-billeder op på den lokale bykirke og meget, meget mere. En af mine favoritter.
En anden spændende historie, er den som hedder "Satori på syre: Mit Sidste LSD-trip" (Kan bl.a. findes i "Onkel Danny Fortæller - All Time Greatest Hits"). Titlen er selvforklarende, men her er et kort uddrag fra den (tidligere brugt i min signatur

). Manden har i øvrigt også indtaget nogle hundreder LSD-trips, ifølge ham selv:
Citat:
Det er ikke sjældent at jeg har brugt et syretrip på at tænke på hvorfor man tager syre. Det er måske nok indlysende når man gør det, i hvert fald hvis man gør det med samme indlysenhed som man tager en kop kaffe, men det er sjældent indlysende undervejs. Man får denne fornemmelse af at have stillet sig til rådighed for en arbejdsløs orkan der trænger til genoptræning, være oppe i Total Eksamen i Vejrtrækning, Séen ud af Øjnene, og Mulige Efterfølgende Bevægelser.
Men stofferne var én ting omkring hans person, en anden ting var den originalitet, spontanitet og glæde jeg kan trække ud af hans person, og det han har skrevet. Kan jo kun anbefale at læse en masse af ham

Her er lidt bonus-billeder, jeg tog fra Forhåbningsholm Allé, hvor han boede en overgang...(De to sidste billeder skulle være det hus han boede i)
Billede 1Billede 2Billede 3Ha' det smukt så længe...
Mvt Jesper.