Psychedelia.dk

Hvordan man skal forholde sig til gud
Efter som man lever mange liv, er der ikke noget der hedder et spildt liv, for man lærer noget i hvert eneste liv. Problemet er den guddomelige retfærdighed. Den guddommelige retfærdighed betyder at hver evig eneste handling stor som små, der påvirker dine medmennesker, kommer tilbage til en selv. Hvis ikke i dette liv så i et af dine næste liv. Når man har indset dette kan livet kun gå fremad og kvaliteten af livet opad, imens man lærer at leve livet bedre og bedre for hvert liv ens sjæl lever. vores bevidsthed varer evigt. Så lær at elske verdene, livet og gud. Så elsker gud igen og giver gaver. Send en lille taknemmelig tanke til gud hver gang du kommer ud for noget der gør dit humør bedre. Hvis du syntes livet er meget hårdt er det fordi gud opdrager på dig. Vend den anden kind til og lær at leve med den guddommelige retfærdighed, for gud er mere retfærdig end det mest retfærdige menneske. Hvis du føler du bliver straffet urtefærdigt er det sikkert fordi du bliver straffet for noget du har gjort i et tidligere liv. Han er jo almægtig så man kommer IKKE uden om guds straffe eller belønninger, for gud belønner godhed.

venlig hilsen
Fråder

Dette er en gammel ide. Problemet er at vist man er snill og god fordi man håper på belønning (om det er penger, himmel eller et tidligere liv, etc) eller fordi man er redd for straff (fengsel, helvete, neste liv etc) så gjør man det for en selv sentrisk grunn. Godhet og snilhet er noe som skjer spontant, noe ein gjør for å utrykke sin kjærlighet til en annen person, dyr, plante etc. Vist kjærligheten ikke er der, blir du ein martyr når du prøver å være snill begrunn av frykt eller håp om belønning.

Belønning eller skremselspropoganda bør aldri være basis for god oppførsel. Kjærlighet burde være basis.

Kjærlighet er ikke noe du får eller gir, det er noe du har. finn det du har kjærlighet til og vann det frøet til det blir noe fantastisk, og du kan bli så fylt av kjærrlighet at du bare må utrykke det for ikke å sprenge.

En slik person er ikke intresert i tidligere eller neste liv, hva som kommer tilbake til en eller ikke, for hva som skjer i øyeblikket er fantastisk nokk.

Så længe motivet er i orden - at ville i himlen, er det helt iorden hvis drivkraften bag er egoisme. Så længe man tager hensyn til sine medmennesker er det i orden også at være egoistisk, så længe man ikke er det på en dårlig måde. Og man handler jo automatisk godt hvis man gerne vil i himlen, for det er kun via gode handlinger man kan gøre sig fortjent til en plads i "himlen"eller et bedre næste liv.

venlig hilsen
Fråder

Hvordan kan du vide at Gud belønner godhed? Det er en sag imellem Gud og dig, og det virker mig en anelse hovmodigt at du tror at du kender Guds kriterier for at belønne dig.

Jeg snakkede engang i sommers med en meget kristen ældre dame(75-80), der efter sigende også var clairvoyant. Vi kom til at diskutere religion, hvilket var utroligt spændende... Vi snakkede også om hvordan man skulle forholde sig til Gud og sine synder. Hun fortalte mig at man ikke skulle gå og tænke så meget over religion og hvordan man forholder sig til den. Så længe man lever efter evne og ikke udfører deciderede onde handlinger, så skal det hele nok gå til sidst.

Nu skal det siges at jeg ikke tror på gud i samme forstand som mange andre kristne. Jeg har en opfattelse af at ens gud er personlig. Du kan ikke tro på en forkert gud. Alle religioner hører ind under den samme gud. Det er bare individuelle fortolkninger af den samme religion. Den gud du tror på er den rigtige gud for dig og derfor din gud.
Og er du egoistisk, så gør det heller ikke noget. Sålænge din egoisme ikke bevidst kommer til at skade andre mennesker...
(Og nej det betyder ikke at små søndags-satanister der tror de er farlige når de skider på en kirkegård eller vælter en gravsten tror på den rigtige gud. De har bare ikke fundet Gud endnu:)).

Nå pisken kalder... Så står menuen på S*X

Det er klart at Gud belønner godhed, det kan man finde ud af hvis man sætter stykkerne sammen og går ud fra et holistisk udgangspunkt, dvs. man går ud fra helheden og eftersom Gud har skabt mennesket i sit billede, er svaret på menneskelig ufuldkommen indlysende, netop at vi derigennem bliver udannet til at kunne tage ansvar for frihed og for at dette kan ske er man ganske enkelt nød til at udvikle sig i adskilte inkarnationer som hver især er forudbestemt udfra den forige og at beløningen for gode gerninger giver en bedre udviklingsvilkår i næste, det hele følger nøje fastlagte lovmæsigheder som er medbestemmende på et menneskes skæbne, man må se tingene i perspektiv som værende spundet ind en verdensorden som dels beror på naturnødvendigheder og dertil den voksende menneskelige selvstændighed og udvikling, vi står alle et bestemt sted på hvores udviklingsvej, men man kan godt kende hva der behager Gud ved simpelthen at overgive sig til ham, Gud åbenbare sig blot for den som overgiver sig til ham og bevidst arbejder for at gøre sig selv til et bevidst værktøj for Gud, dvs. man erkender at Gud eksistere i alting og har skabt alting og derfor vil man få en fornyet respekt for sig selv, for andre og for verden, ens sanse iagtagelser vil blive rigere, ens tankere klare og ens syn vil blive mere nuanceret og ens indre blik vil langsomt klare op og man vil kunne se igennem ting som før var skjulte, ting som ikke kan verbaliseres for dem som ikke har smedet erkendelsernes nøgle som vil kunne åbne oo for forståelsen...

Men altså hvis Gud har skabt mennesket i sit billede, så bør vi anse enhver skabning som hellig og være imod andre som vi selv vil behandles og ikke være egoistisk men lære at udbrede sin medfølelse med hele verden og gøre den til sit personlige anliggende...

Vist alt er hellig er ingenting hellig.. (tenk på den)

Meningen med livet. Så meningen med livet er hva? Å komme til den perfekte sinstilstand der alt en gjør er ren kjærlighet?
Etter min mening vil det si at ein følger de samme gamle tanke mønster. Alså, man er ikke fornøyd med hva man er og dermed vil BLI noe annet. Ideen om å BLI er illusorisk, og umulig, du er hva du er til en hver tid, og ville bli noe annet er en flykt fra seg selv som er umulig og dermed skaper lidelse.

Du vil alså leve for ein annen grunn en bare det å leve? Da går du jo glipp av hele livet. la oss pille inn ein metafor:
Tenk på musikk, hva er meningen med musikk? Er det å komme til slutten? Vist det hadde vert sant ville de raskeste komponistene vere de beste, og du hadde hatt ein sang som bare er ein finale, ein BOOM, og det var det, alle hadde klappet og skriket. Men det er ikke slik, poenget med musikk, er musikken, akkuratt der du er i sangen. Hva vist du danser? Du danser vell ikke for å komme til ein spesielt punkt på gulvet, der du er i mål? Nei, poenget med dans, er å danse mens musikken blir spilt.

Vi er oppdrad til å tro at meningen med livet er noe i fremtiden, en eller annen god nam nam vil komme til oss, en kjele gull i enden av reinbuen.
Det begynner i barne skolen, og heletiden forbereder du deg til neste trinn. Og fra barne skolen går du til ungdom skolen (eg vet ikke om det er samme skole trinn system i danmark, men det er uvesentlig). I den skolen forbereder du deg, og jobber så du er klar og du FORTJENER å komme i videregående skole, og heletiden venter du på den gode tingen som skal komme og der jobber du for å FORTJENE å komme i jobb, den joben du vil ha. Når du er i ein jobb, si selger forsikring eller noe, så må du nå den kvoten, og jobbe for lønnsforhøyninger, du må nå den, fortjene den, og heletiden venter/håper du på den tingen du så lenge lengtet enter.
og når du er kansje 50-60år sier du "HEY, jeg er her!" og du føler deg ikke spesielt anerledes en hva du altid har følt. Du har nådd det målet, impotent og nesten helt energi fattig. Du har blitt lurt trill rundt, dei fikk deg til å gå glipp av alt, ved forventning, du forventet ein god ting i fortjeneste.

Nei, dette er for meg klart noe piss. Det øyeblikket som finnes akkurat NÅ er det eneste som er vert å leve for, ingenting annet. Ikke himmelen, ikke et bedre neste liv, ikke belønning av min godhet, ingenting som du kan dytte frem i fremtiden. Fremtiden kommer aldri, du blir et esel som springer rundt etter guleroten noen har knytt fast i ein stokk på dens hode. Som eit hamster i eit løpe hjul som aldri kommer dit den skal, for den har ennå ikke innsett, AT DEN ER ALEREDE DER!!

Ein zen student spurte mesteren om den reskeste veien til opplysning, og mestern svarte, "hva er den raskeste veien til dit du står nå?"...

Hva er meningen med musikk? bare følg med.
Hva er meningen med livet? bare følg med.
hva er meningen med reinet? ser du ikke det? så se igjen..

Dette er klart den beste måten å leve et lykkelig liv; alså, å leve det nå!
Alt annet er bare måter å utsette livet på.

angående tidligere liv, vel er det ikke på tide å ta ansvar for våre egne følelser? eksempel, eg kan si at eg er slik eg er fordi foreldrene mine var slik og slik, og de var sån fordi foreldrene deres var slik eller slik, og vi kan rulle det bakover til du kommer til noe aper i trærne. Apen har skylde for min nåværende tillstand. Dette er også bare ein måte å utsette ansvaret for ditt eget liv. Du sier, "jeg kan ikke noe for det, det var mitt tidligere liv", buh,huu. du dynes synd i deg selv. Vel, det er DU som synes synd i deg selv og kaper de lidelsene, INGEN annen hendelse er ansvarlig for din tilstand. Hva vist eg er skikkelig dritt i dette livet, hva blir eg da? ein mark? Vell, det hadde ver morsomt å være mark, se på marken, hvordan vet du at marken ikke er fullstendig lykkelig? Så lenge du aksepterer din egen tilstand er det ingen som kan gjøre deg noe, for hva en noen gjør, så aksepterer du det, og er lykkelig. Det er å leve NÅ! hva enn nå skulle vise seg å være for noe. Lykke/glede er ikke noe du fortjener, det er noe DU BESTEMER DEG FOR!!! ingen kan gjøre noe for deg for at du skal bli lykkelig vist du har bestemt deg for å være ulykkelig. Uansett om din sans for moral synest du fortjener å være lykkelig eller om din logiske sans synest det er fornuftig å være lykkelig.
Men når du BESTEMMER DEG FOR Å VÆRE LYKKELIG, kan du være lykkelig i de mest forjevlige situasjoner..

ok, nokk av meg..

Det er alt sammen meget godt...

Men noget malplaceret iforhold til min post ?

Jeg tror ikke nødvendigvis at vi behøver at være grundlæggende uenige..

Men det er altså nødvendigt for den uvidende at få fastlagt visse retningslinjer for netop hvordan det er mest hensigtsmæssigt at leve, både for en selv og for andre... Det er det vi har de 10 bud til f.eks.

Derfor kan du ikke sige at man bare skal leve i nuet for at være lykkelig, hvis man ikke er tilstrækkelig udviklet så skal man ikke opfordre en person til at synde, det gør man hvis man siger at folk ikke skal tænke over konsekvensen af deres handlinger eller tage ved lære af historien...

Hvis et menneske som ikke var moden og helt sådan på bar grund uden at have disse holdepunkter som jeg referer til , så ville denne snart gå ilde til iform af karmiske bindinger...

Det er derfor at der er en GRUND til at der er noget som hedder religion, som betyder genforening...

Altså livet er en opdragelsesanstalt, en skole for at lære at tage ansvar for frihed...

Desvære så er det lettere sagt end gjort at sige at folk bare kan være lykkelige, det er ikke rigtigt så længe der er folk som undertrykker andre og det vil der altid være når der er uvidenhed for udviklingsrækken af karmiske forbindelser, altså det jeg fylder på vil komme ud, det jeg gør nu vil influrere på det jeg vil opleve i fremtiden, derfor er det ikke ligemeget at planlægge fremtiden og at tænke TILBAGE på fortiden, jeg siger ikke noget om at man ikke skal leve i nutiden for selvfølgelig skal man det!!

Ellers meget godt indlæg du kommer med...

Bare lidt malplaceret desvære...

åhh, planlegging er nå nyttig, men vist en ikke har lert å leve i øyeblikket, så vil man aldri kunne være der når planen har modnet..

karma=gjøring (doing). det er alt, vist noen sier at det var din karma, betyr det at det er din gjøring, du gjorde det.. Det er det direkte oversettelsen av sanskrit. Alt annet som er konektet til ordet karma har kommet i ettertid. Vist du forstår at alt som skjer deg er din handlig, er du fri.. at det ikke er noen skille mellom utsiden og innsiden.. innsiden er noe som utsiden gjør og utsiden er noe som innsiden gjør, samtidlig, ingen er sjef, alt er et felt av handling. og all denne handlingen skjer nå.

Vist livet handler om å lære, så må vel den viseste man være den som bare følger med?

Det er vanskelig å si hva som er den mest hensiktsfulle måten å leve, en taois ville si at det ikke er noen hensikt i å leve, og at nettopp derfor er det så morsomt.. Altså at livet er en spøk, ingenting er seriøst.

Eg mistenker at genforeningen er din innsikt at du er hele dette universet. Og at religion er et forsøk på å genforene oss med gud (alså innse at det er vi som er gud (et felt av handling)).

Det kan godt hende at innleget mitt er noe malplasert, men siden eg ser det hele som et felt av handling, er alt interkonektet med hverandre, uterlar man noen aspekter vil ofte spørsmålet bli feil, alså at spørsmålet blir stil ut av en misforståelse, og egentlig ikker er et spørsmål i det hele.

la meg pille et rart eksempel på dette. I westen spør en liten unge sin mor "hvordan vart eg skapt"? mens i kina ville ungen ikke spøre det, fordi den ser på verden som noe som gror, ikke noe skapt, og ville kansje spørre "hvordan grodde jeg?" isteden.