Psychedelia.dk

hvad nu hvis vi var en hjerne celle i et kæmpe stort væsen?? bare en tanke.

ku jeg sagtens forstille mig muligt

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

det skal sikkerts nok passe, tror næsten alt er muligt.

Interessant teori! Men så ville dette væsen ikke fungere ligesom vi mennesker, da vi som hjerneceller ville blive givet direkte ordrer til at udføre en ting, til fordel for det væsen! Men hvis vi så er en refleksion af det væsens liv, tror det tager pænt mange neurotoxiske stoffer ( atomvåben, CO2-udslip, NO2-udslip osv.)

Ved ikke om det gav mening, men spændende tanke, alt er relativt!!

og muligvis gør vi os' bare hvad vi får besked på ubevidst

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

jeg tror dette væsen ville være langt klogere end mennesker da jorden kun er EN hjernecelle, også er de der co2 udslip og lignende er fordi det er begyndt at blive gammelt og begyndt at selv-destruktere aner det ikke

Latterlig lommefilosofi, og joking om at man er Gud Almægtig tillades ikke her. Topic låst...


Pga af moderat fysisk pres fra Jensus er dette topic åbnet igen.
Jeg har slettet et par poster. Hold jer til topic folkens.

-Odden

_________________

Jeg mener det er en lødig diskussion at beskæftige sig med om vi hver især er afgrænsede individer eller om vi indgår i et større væsen af en slags. Der har inden for teoretisk biologi været fremsat teorier af f.eks. Maturana & Varela - som vel at mærke har haft betydning for tænkningen om hvad liv er for noget - som handler om at livsformer ikke nødvendigvis er begrænset til de biologiske organismer, som vi normalt betegner som liv. Inden for de kendte definitioner på liv opererer man f.eks. med at liv er metabolisk, dvs. at det har en fysisk/kemisk udveksling med omgivelserne, men man kan også definere levende organismer som "autopoietiske", dvs. selvstrukturerende systemer. Og hvis man definerer liv som autopoietisk kan man gå videre til også at sige at definitionen kan omfatte sociale systemer som f.eks. en by eller et universitet eller andre systemer som er tilstrækkelig komplekse til at udvise selvorganiserende/autopoietiske træk.
Inden for den tænkning er en celle i et menneske et selvstændigt, selvorganiserende væsen/individ, som lige så vel kan kaldes liv som mennesket selv. Og derfra er der ikke så langt til at tænke mennesket som en celle i et større socialt system, som lever sit eget liv.

jeg har filosoferet over noget næste det samme på et trip...

hvad nu hvis vores univers en hvilkensomhelst celle i et andet væsen, og dette væsens univers også var en hvilkensomhelst celle i et helt andet væsen, osv.
det ville så sige at der er små universer overalt i os!
ekstremt sygt at tænke på... især hvis man er blæst...
tænk på det størrelses forhold!!

Men det ville nok virke mere realistisk hvis det er en hjerne celle som "Psy in the sky" siger...
og idet det ikke er os, men vores univers der der er cellen, skal vi jo heller ikke tage imod "ordre"...

just a thought!

-Foger