Dette indlaeg skrives for at udskeje en del overvejelser om det at indtage substanser for at aendre ens perception af virkeligheden.
Og det er noget der kommer da jeg paa det sidste har laest og reflekteret en del over folks forklaringer af stoffer, og her paa siden isaer psykedeliske stoffer.
Der virker til at vaere en tendens til at altid laegge en betydning, som maa tolkes som at vaere den sande betydning, fordi den er mest spirituel. En holdning jeg ikke deler.
For for mig at se, er psykedeliske stoffer (som er det jeg, mht til denne kontekst og dette forums titel, vaelger at tage mit udgangspunkt i) ikke andet end substanser, substanser der bliver lagt forskellig betydning bag. Den betydning der bliver lagt bag er ikke noedvendigvis forkert, og sikkert meget rigtig i den paagaeldenes persons kontekst, eller det aspekt af virkeligheden der tales ud fra. Hvad dette betyder er, at det et psykedelisk stof kan goere ofte er op til personen selv at afgoere. I nogle sammenhaenge er det en noegle til aandeverden, et redskab til psykoterap; et sakramente, eller ogsaa er det noget folk goer for at have det sjovt, det er ogsaa for mange et stof der kan skabe psykose (og er det det, vil det nok ogsaa for de mennesker der er af den overbevisning, vaere et substans der skaber psykoser).
Pointen er at man ikke maa goere sin egen tolkningsramme til den sande tolkning af disse stoffer, det er dit eget valg at vaelge den kontekst hvormed du bruger disse stoffer.
Jeg selv har brugt; og bruger dem til dels stadig, i en spirituel kontekst, og derved bruge ordet „entheogen“ om disse stoffer. Det valg er jeg nu glad for, da jeg nok ikke ville vaere naaet saa langt i min udvikling og overkomme de ting og “daemoner” i mig; om man vil, saa tidligt i min proces.
Men dette betyder ikke at andre mennesker skal bruge dem i den kontekst, hvis ikke det er deres valg. Og det valg folk tager er ikke mindre virkeligt/rigtigt end mit; men blot en anden maade at bruge dem paa.
Man maa i denne sammenhaeng ogsaa huske paa at begreber ofte bliver brugt forskelligt af forskellige mennesker i forskellige kontekster. I den betydning at ordet “guddommelig” med min baggrund og aspekteret gennem mig, nok ikke helt betyder det samme for en anden gennem denne anden persons oplevelses-aspekt.
Det er evt nok den samme virkelighed vi oplever, men vi oplever, med vores forskellige position eller situerethed i virkeligheden, forskellige aspekter af denne virkelighed.
Derved goer det det ogsaa svaert at redegoere praecist for hvad man egentlig mener nogle gange. Dog mener jeg ogsaa man skal passe paa ikke at fortabe sig i begrebsafklaringer, da dette i hvert fald ikke medfoerer noget. I denne sammenhaeng er det altsaa vigtigt at saette sig ud over sig selv og sit eget aspekt for at laere noget af den anden, og give noget til den anden.
Dertil skal der saa ogsaa siges at der bag disse begreber i sandhed er betydning, men at den betydning ikke er fastsat, og derfor kun kan bruges til at pege paa et virkeligt aspekt, men ikke definere det (De-finere er i sin rod ogsaa graesk og betyder af-graense).
En anden ting man kan pege paa i forlaengelse af dette, er folks syn paa komboer; jeg har bemaerket, at nogle skriver at det er renere at trippe svampe alene, end at tage en syre svampe kombo (bare for at tage et eksempel jeg lige kan huske). Hvorfor er det renere at tage svampe alene? Det kommer vel an paa hvilket oplevelsesaspekt man vil fremme og have.
Jeg tager nogle gange svampe alene; andre gange tager jeg komboer, alt efter hvordan jeg har lyst til at opleve visse ting. Dog naar jeg planlaegger "store" trips evt. med henblik paa en ++++ oplevelse, vaelger jeg at tage svampe alene, da det virker godt for mig. Eller LSD alene f.eks.. Dog er jeg blevet gjort opmaerksom paa, at man ikke kan regne med det bliver en +4 oplevelse bare fordi det er det man planlaegger; hvilket er korrekt. Saa det eneste man kan planlaegge er en hoej dosis og derefter se hvad der sker.
Og med dette kan man ogsaa sige at det ikke er mere eller mindre rigtig at tage heroin f.eks, overfor f.eks. psykedeliske stoffer, da heroin fremmer et helt andet oplevelsesaspekt af virkeligheden end psykedeliske stoffer. Dog kan man sige, med hvad jeg ved fra folk der har vaeret paa dopen selv; at det nok er mere muligt at opnaa en spirituel befrielse paa psykedeliske stoffer end paa Heroin; men her bare sagt, at heroin oplevelsen ikke er falsk eller en virkelighedsflugt som saadan, da det er umuligt at flygte fra virkeligheden. Det er nok bare i visse sammenhaenge nemmere at "klare" visse dele af virkeligheden paa heroin end ikke at vaere paa heroin. Naar jeg siger Heroin som saadan ikke er en virkelighedsflugt, mener jeg at der ikke er nogen flugt fra virkeligheden. Det man vaelger ved at tage heroin er at ikke tage sig af visse ting, og derved flygter fra de ting.
Dog kan man blive afhaengig af heroin; men det er et valg man tager sig, og mange folk der fremmer brugen af psykedeliske stoffer er ligesaa afhaengig af ideen om at de goer det mest rigtige ved at tage psykedeliske stoffer, som en heroin-afhaengig er, en heroin afaengig har her bare et mere konkret afhaengighedsfaenomen. Jeg har selv vaeret en selvfed fremmer af psykedeliske substanser fremfor alt andet, og ved det boostet mit ego gennem brug af det, og det er ikke ligefrem sundt skal der lige siges, medmindre man selvfoelgelig gerne vil vaere en egoist.
Saa jeg er nu der, hvor jeg siger, at grunden til jeg indtager noget er for at faa en oplevelse. Og en af de faenomener ved det der bliver ved med at interessere mig, er at den maade hvorpaa vi opfatter virkeligheden fra dag til dag, er enormt skroebelig, hvis man kan bruge den bedoemmelse m noget helt naturligt, men jeg goer det i den sammenhaeng at mange mennesker er saa skraasikre paa at de opfatter en virkelighed som den eneste sandhed og fanger sig i den; Men at den opfatteles af virkeligheden kan aendres enormt drastisk, ved at indtage enormt smaa maengder molekuler. Det fascinerer mig stadig.
Dette betyder selvfoelelig ikke at folk ikke skal passe paa, for det er ikke altid nemt at opleve andre aspekter af virkeligheden. For ofte betyder det at man skal give enormt meget slip paa ellers saa trygge rammer for hvordan man opfatter virkeligheden, og det er ikke altid nemt.
Saa derfor foreslaar jeg folk at laese og taenke over hvad de vil med deres brug af stoffer, og saa selv tage et valg. Det er folks eget selvansvar og moral overfor dem selv, foerst og fremmest, der afgoer om dette er sikkert og det er den faktor der er afgoerende for risiko graden af forskellige menneskers brug af forskellige substanser.
Min egen tolkningsramme, som den saa ud i starten af mit “tripperliv”, og min inspiration har primaert vaeret praeget af Stanislav Grof; Eksistentialistisk filosofi, og i forlaengelse af dette specielt Martin Heideggers tanker; Buddhisme og taoisme (specielt zen traditionen), disse traditioner, paanaer Grof, har i sin natur en negativ sproglig strategi for fremstilling af den mystiske oplevelse, som de kalder intet eller Intet. Hvilket kan medfoere en grad af non-attachment idet der er intet at attache sig til. Men siden er der kommet nye og andre tolkningsrammer der har udvidet min forstaaelse af forskellige oplevelser, f.eks. indenfor den kristne tradition med taenkere som Dionysius Areopagiten, Vladimir Solovjov, Magikeren Giordano Bruno, og andre traditioner, disse vaegter dog en mere positiv sproglig strategi, med at kalde det for Gud eller guddommelige oplevelser. (Dog kommer Dionysius A. ind paa at det er ligesaagodt at sige gud er Ikke-god som det er at sige Gud er god; da der herved sker en toemning af den betydning man selv paalaegger det guddommelige).
Der er selvfoelgelig mange andre taenker der kan inspirere (og som ogsaa har inspireret mig selv) til forskellige synsvinkler; men det er bare for at give eksempel paa at den maade man tolker paa ikke noedvendigvis er den eneste sande, og at man ved at bruge andre tolkningssystemer ikke goer ens oprindelige udgangspunkt mindre sandt som saadan.
Og man laerer hver dag, ogsaa mig, og de nye ting aabner for nye tolkninger af de dybe mystiske oplevelser jeg har haft. Og saadan er processen.
Og til dem der har lyst til at sige, at det er overfladisk at sige man bare vil have en oplevelse og ikke vil noget dybere „spirituelt“, eller har noget maal med det: Kom over jer selv.
Det er ikke ordet spirituelt der goer det dybt; det er maaden, og ens evne til at tage erfaringerne ind, reflektere dem og forstaa dem der afgoer dybden.
Der findes skam ogsaa meget overfladisk spiritualitet derude, isaer det vi ser med new-age filosofien som er ret god til at simplificere en del ting; og som bruger en masse begreber fra gamle traditioner uden at give nogen forklaring paa begrebstransformationen der sker.
Og det er ogsaa i mange sammenhaenge overfladisk at trippe for „kun“ at faa oplevelser.
Men det er ikke op til mig at sige om det er rigtigt eller forkert, det maa de forskellige selv afgoere.
Vel, haaber det gav inspiration til lidt tanker, og kom endelig med jeres kritik af det.
Jeg har med vilje undladet alt for mange henvisninger og citater fra forskellige filosoffer; som man nemt kunne goere, men det ville blive for omfattende hvis det skulle goeres. Saa jeg har valgt at komme med en helt subjektiv udlaegning om en del overvejelser af visse observationer og indre processer i mig selv.
Og der er selvfoelgelig meget mere til alt dette end hvad der fremgaar her, men det var bare for at dele nogle tanker jeg har haft paa det sidste.
Mvh
Medalopoe aka Odden aka Satori
)