Ka' aktionær-modellen bruges som samfunds-form?
La' os sige vi har et lille firma med 10 ansatte. De 10 ansatte er alle negere der ikke ka' læse. De får 2 kroner i timen og er alle glade (fordi de ikke ved de bli'r røv-rendt)
Firmaet er stort nok til at være på børsen, og derfor er der også 10 aktionærer der har aktier i firmaet. De får del af firmaet's overskud hvert år og er derfor også alle glade. De har ingen del i produktionen eller driften af firmaet, men får bare del i overskuddet (hvilket iøvrigt betyder at deres time-løn rent matematisk er infinit

, en sjov lille detalje; at få Uendelig stor time-løn

Så ka' man altid sige man er den der tjener mest (når man sidder til fine aktionær dinner-parties og ska' imponere damerne så man ka' få dem med i seng))
Ok, begge grupper har frihed. Negerene ka' sige op hvis de vil (de bli'r selvfølgelig udvist af landet hvis de gør, men hey, her er jo også altid så skide-koldt at det nærmest må betragtes som en gave), og aktionærerne ka' sælge deres aktier hvis de vil. Fuld tilfredshed altså, og det er jo perfekt.
()
Hvad nu hvis man brugte samme model, i nogen grad, på selve samfundet?
Hvis man sidestiller det at være aktionær med at ha' statslig indfødsret, og si'r at hver person født under dansk flag automatisk får 1 dansk aktie.
Denne ene aktie gi'r dem ret til del i danmark's samlede overskud (det ku' være udregnet efter BNP feks, eller hvad der nu ku' være en go' basis).
Dvs en slags borger-løn, men på samme kapitalistiske præmisser som aktie-overskud's 'borger-løn' er (en aktionær der tjener penge på et firma uden at har arbejdet for det, får jo på sin vis borgerløn af dette firma)
Så det er altså ikke fordi vi forlader det kapitalistiske system og går over i det forkætrede socialistiske. Vi bruger præcis de samme metoder som ærke-kapitalismen selv, så det må vel ku' virke tilfredsstillende for alle? Kapitalistisk borgerløn er løsningen

Videre; de får fuld frihed, og ka' sælge deres aktie til andre hvis de selv sku' vælge at forlade landet og flytte andre steder hen.
Dvs 1 dansker er ikke nødvendigvis begrænset til kun at ku' eje 1 aktie, og dermed er ligheds-princippet afskaffet (og da lighed jo er et tabu fy-fy ord, er det kun godt at komme væk med det). Hvis 10 danskere flytter ud af landet, ka' de sælge deres aktier til lige hvem de vil. Det ka' være til andre danskere, der dermed får mere aktie-overskud hvert år. Eller til fattige indere, der dermed får lov til at flytte ind i landet (en ret aktien gi'r dem)
På denne måde har man også en go' kontrol fra staten's side over antallet af hoveder i befolkningen (ligesom når man tæller kvæg (hvem sagde stemme-kvæg??)). Plus at antallet af aktier ka' justeres når der feks, som de si'r der gør nu, mangler arbejds-kraft. Så udsteder staten feks 1000 eller 10000, eller hvad antal den nu mener er forsvarligt, nye aktier til udlod der hvor den ønskede arbejds-kraft residerer.
Ydermere, omend det vil være at bevæge sig over i det mere spekulative, ku' man måske også indføre tids-bestemte aktier. Dvs feks sælge aktier til fattige der havde en udløbs-tid (5 år, 10 år). Det sidste her er dog måske lidt på kant med etisk aktie-handel, men med den nuværende Uetiske regering er det jo ikke noget problem

Hver nyfødt person født på dansk territorie får automatisk 1 aktie, hvortil man får råde-ret når man fylder 18. Indtil da er det forældrene der råder over aktien (den må dog ikke ku' sælges af andre en indehaveren selv. Dvs man er som minimum sikret sin danske aktie indtil man fylder 18)
Om personer født i udlandet, men af danske aktie-indehavere, også automatisk ska' ha' tildelt 1 aktie ved jeg ikke. Såvidt jeg ved er reglerne omkring indfødsret sådan i dag, at man får den selvom man fødes i udlandet, såfremt forældrene bare har den.
Anyway, på denne måde får man social-kapitalisme, og dermed tilfreds-stiller man både højre og venstre side

Og man får et system der allerede har bevist sig selv og er blå-stemplet af kapitalisterne (aktie-systemet bruges jo allerede, og har fungeret i mange år uden at føre til sult og hungersnød for aktionærer (på nær selvfølgelig de få der laver dårlige investeringer og efterfølgende hopper ud fra høje bygninger. Men sådan ka' man jo altid finde noget negativt

))
Er det her vejen frem til en fredelig ko-eksistens mellem socialister og kapitalister?